Start en uforpligtende dialog med os: Ring 48 19 20 21 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x

Archive for category: Diverse

26. juli 2017
26 jul 2017

Sådan håndterer du en shitstorm

Blogindlæg og podcast om, hvordan du kan håndtere en shitstormHvordan håndteres en shitstorm, hvis din virksomhed bliver ramt? Kan en shitstorm overhovedet tackles? Kan din virksomhed overleve en shitstorm? Kan du undgå en shitstorm? Kan du gøre noget præventivt for at minimere risikoen for en shitstorm? Og hvad gør du når shitstormen har lagt sig?

Der dukker altid mange gode og relevante spørgsmål op når det gælder emnet shitstorm. At svare på disse spørgsmål er en svær opgave, da håndteringen af shitstorms i sig selv er en stor og kompleks disciplin. For i bund og grund handler shitstorm for en stor dels vedkommende om krisehåndtering og krisekommunikation.

Men hvor er det så lige at shitstorms kommer ind i forhold til social selling og content marketing? Det gør det faktisk helt naturligt, fordi dit personlige og virksomhedens omdømme på de sociale medier får større og større betydning. Vi har i vores regi valgt at definere dette under begrebet digital egenkapital. Det kan være altafgørende for valget af dig som person, din virksomhed og jeres produkter og services, om I har et godt digitalt omdømme. Her kan en shitstorm være med til at forringe eller helt ødelægge et brand eller en persons troværdighed.

Et andet sted, hvor vi ofte bliver spurgt om shitstorms, er når virksomheder overvejer at gå i gang med social selling og/eller employee advocacy. Mange virksomheder tror nemlig, at de risikerer shitstorms, hvis deres medarbejderne begynder at skrive på de sociale medier. Det er en forkert tankegang at have, og det er det af flere grunde. Først og fremmest er virksomhedens medarbejdere i forvejen tilstede på de sociale medier. Dernæst handler det om at uddanne og hjælpe medarbejderne med at begå sig professionelt på eksempelvis Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter. Så er chancen for shitstorm betydeligt mindre, og dernæst kan virksomheden faktisk opnå en positiv branding på de sociale medier.
 

Hvad er en shitstorm?

Men inden jeg begynder at tale om, hvad du kan gøre for at minimere chancen for at blive ramt af en shitstorm eller hvad du skal gøre for at håndtere den, hvis skaden først er sket, så lad mig komme med mit bud på en definition af hvad en shitstorm er.

Definition på hvad en shitstorm erEn shitstorm er, når en situation går fra at være noget som virksomheden selv kan håndtere i en dialog med den “forurettede”, til at situationen ikke længere er håndterbart og er ude af kontrol. Jeg anvender “forurettede” som en generel term, fordi det kan være alt fra en kunde til en borger i en kommune eller en tidligere medarbejder. Jeg skriver det også i situationstegn fordi, at det jo ikke er sikkert at personen er reelt forurettet – det hænder jo at, det er kunden, der selv har gjort noget forkert og måske ødelagt produktet.

Her er det vigtigt at du ikke må begynde at tro, at der kan komme en shitstorm ud af eksempelvis en helt almindelig reklamationsbehandling, hvor kunden ikke er tilfreds med behandlingen og/eller udfaldet. Der er masser af eksempler på uenigheder mellem virksomheder og deres kunder, der aldrig bliver til en shitstorm, men “bare” resulterer i en utilfreds kunde, der så måske stopper med at handle hos virksomheden.

Du skal skelne mellem om kunden får “taletid” med personer i første led, som kan defineres som familie, venner, naboer, kolleger og lignende, eller om sagen pludselig begynder at få opmærksomhed fra personer i andet led. Med andet led menes personer, der kun kender overfladisk til den forurettede eller måske slet ikke, men som begynder at føle sympati for selve historien, og ikke for de faktiske omstændigheder.

Her gælder det typisk for den forurettede om, at opstille fortællingen om David, den stakkels lille uskyldige kunde mod Goliath, den store onde virksomhed med uanede midler og ressourcer.

Læs mere

14. juli 2017
14 jul 2017

Blandede SEO, SEM, AdWords og social selling bolcher

Blogindlæg og podcast om SEO, SEM, AdWords og social sellingHvad er op og ned når det gælder SEO, SEM, AdWords og social selling? Udover at det i sig selv kan være svært at gennemskue hvad disse akronymer og “buzzwords” dækker over, så er det en kæmpe opgave at svare klart og tydeligt på det. For nærmest alt, hvad der har med social media og digitale platforme at gøre, udvikler sig i et hæsblæsende tempo, og man skal defor stå tidligt op for at følge med.

I Social Selling Company vil vi heller ikke forsøge på at komme med en altomfavnende sandhed omkring SEO, SEM og AdWords. For det er ikke vores ekspertområder. Vi har ganske vist meninger om mange af elementerne bag førnævnte social media begreber, og kan sparre om det på et vist niveau rent forretningsmæssigt. Men reelle eksperter indenfor SEO, SEM og AdWords bliver vi aldrig.

Det er vi til gengæld når det gælder social selling og brugen af content marketing i denne sammenhæng. Her er vi på hjemmebane, og har meget klare meninger om dette område. For det er det som vi brænder for, har stor ekspertisen indenfor og rådgiver omkring.
 

Men derfor kan vi jo godt snakke lidt om SEO, SEM og AdWords

Et blogindlæg og en podcast om SEO, SEM, AdWords og social sellingMen selv om vi ikke er dybdegående eksperter på SEO, SEM og AdWords, skal det jo ikke forhindre os i at snakke om det, og da slet ikke når vi er så heldige at have haft besøg af Jacob Kildebogaard, som har været en tur forbi vores podcastcaststudie.

Jacob er ekspert når det gælder søgeordsoptimering og AdWords, og han har en mange årig baggrund i arbejdet med dette. I de sidste 6 år har Jacob gjort det gennem sin virksomhed Webjuice, som netop er gået sammen med to andre virksomheder, og sammen har de stiftet Ambition, der arbejder med datadreven forretningsudvikling.

Jeg er selv kommet til at kende Jacob i forbindelse med at han spurgte mig, om jeg havde lyst til at være bidragsyder til bogen “Onlineevangelisterne“, som indeholder 100 konkrete tips til at sælge mere online, og er baseret på input fra 100 danske online og social media eksperter.

Snakken med Jacob er blevet til Social Selling Radio episode 58, som har fået overskriften “Blandede SEO, SEM, AdWords og social selling bolcher”. I interviewet kommer vi nemlig forholdsvist bredt omkring disse emner, og taler løst og fast om, hvordan du og din virksomhed kan arbejde med at ryge længere op i søgeresultaterne, få mere trafik til firmaets website, og hvordan salgsstyrken også skal tænke i søgeordsoptimering, når de begynder at skrive LinkedIn artikler (tidligere kendt som LinkedIn Pulse blogindlæg).
 

Så tal dog dansk, mand!

Nu har jeg jo allerede flittigt brugt forkortelser, som ikke nødvendigvis giver mening for alle, der læser dette blogindlæg. Jeg tænkte derfor, at det ville være en god idé at forklare hvad disse forkortelser og begreber betyder på nogenlunde almindelig dansk. Du finder beskrivelserne nedenfor.
 
Læs mere

6. maj 2017
06 maj 2017

Sådan anbefaler du en podcast i iTunes eller podcast app’en på din iPhone

Guide til hvordan du anbefaler en podcast i iTunes eller podcast app’en på din iPhone Har du en favorit podcast som du lytter til igen og igen fordi den inspirerer dig og giver dig konkret værdi? Har du har i den sammenhæng haft lyst til at give producenten af podcasten (også kendt som en podcaster) en eller anden form for anerkendelse som en slags tak for, at han eller hun har brugt tid og kræfter på at optage, mixe og redigere podcasten og gøre den tilgængelig for dig?

Det er faktisk ret nemt at give en anbefaling og vurdering af en podcast, og det er en af de bedste måder at anerkende podcasterens arbejde og gøre vedkommende glad. For mange podcastere motiveres netop af at dele ud af deres viden og erfaring, og på den måde give videre ved at inspirere deres lyttere med podcast episoder. Derfor er det også stærkt motiverende for podcastere, når de får en god anbefaling og en 5-stjernet som en anerkendelse af deres arbejde.
 

Hvordan giver jeg en anbefaling til en podcast?

Hvis du nu tænker, at du vil gerne give din favorit podcaster en anbefaling, men du ikke rigtig ved hvordan du gør det, så fortvivl ikke. Du er for øvrigt langt fra alene om ikke at vide det. For Apple gør ikke det store nummer ud af at fortælle dig, hvordan du gør det i praksis. Det vil vi til gengæld gerne hjælpe dig med gennem denne guide. Heldigvis er det hverken svært, og så tager faktisk mindre end to minutter at gøre.

Vi har lavet guiden så du kan kan bruge den uanset om du vil give en anbefaling via iTunes på din PC eller Mac eller på din iPhone eller iPad.
 
Læs mere

15. oktober 2016
15 okt 2016

Customer Journey: Hvad er det for en størrelse?

En podcast med Søren Bechmann om hvad Customer Journey er for en størrelseCustomer Journey: Hvad er det for en størrelse? Helt overordnet er Customer Journey eller på dansk kunderejse en måde at “mappe” alle de kontaktpunkter, som vi har med kunderne før, under og efter købet.

Det er stadigvæk en forholdsvis ny disciplin indenfor markedsføring, salg og service, men ikke desto mindre en meget interessant tilgang til det at designe den mest optimale, effektive og attraktive kunderejse. Metoden til at gøre dette omtales ofte som “servicedesign”.

I den sammenhæng har jeg haft fornøjelsen af, at interviewe Søren Bechmann, som er en af Danmarks førende eksperter på området. Søren har skrevet hele fire bøger om emnet, blandt andet den første danske bog om servicedesign.

Det blev til en podcast af cirka fem kvarters varighed, hvor vi blandt andet taler om:

  • Hvad er Customer Journey for en størrelse?
  • Hvad er servicedesign?
  • Zero Moment of Truth
  • Hvordan hænger købs- og salgsprocessen sammen med kunderejsen?
  • Før, under og efter tankengangen
  • Tivolis 3-meter regel
  • Hvad er “touchpoints” for noget?
  • Hvordan designer man den mest optimale, effektive og attraktive kunderejse?

Læs mere

6. marts 2016
06 mar 2016

Jura og LinkedIn: Hvad skal du være opmærksom på?

Hvem ejer “kundekartoteket” på LinkedIn når medarbejderen siger op? Har dine tidligere medarbejdere krav på at bevare kontakten til dine kunder på LinkedIn? Kan din tidligere chef kræve at du sletter de forbindelser som du har skabt i dit gamle job?

I takt med at den digitale udvikling og ikke mindst de sociale medier fylder mere og mere i den måde som man driver virksomhed på nu om dage, kan der også opstå potentielle udfordringer i forholdet mellem medarbejder og virksomhed, blandt andet fordi at vi også i stigende grad bruger vores personlige social media profiler i virksomhedens tjeneste.

Hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn?Det betyder blandt andet at kundeoplysninger indirekte ”siver” over til medarbejdernes LinkedIn profiler i form af eksempelvis sælgere og konsulenter som en helt naturlig ting ”connecter” med deres kundekontakter med henblik på også at kunne dyrke kunderelationen via de sociale medier. Samtidigt bliver LinkedIn på den måde også brugt som en slags elektronisk telefonbog, der altid er opdateret med relevante kontaktoplysninger.

Mange bruger også LinkedIn som stedet, hvor man deler inspiration og Pulse blogindlæg med sit netværk. Sidst, men ikke mindst, er det en effektiv måde at følge, hvad der fylder hos den enkelte kunde, og hvad det er vedkommende interesserer sig for og har fokus på.
 

Hvad skal du være opmærksom på?

Uanset om at du er arbejdsgiver eller medarbejder, så er der nogle forhold omkring det at bruge LinkedIn som arbejdsværktøj, som det er en god idé at være opmærksom på – inden det går galt. Det drejer sig et langt stykke ad vejen om at bruge sin sunde fornuft, men i høj grad også om at virksomheden får udarbejdet et internt regelsæt og “code of conduct” når det gælder brugen af de sociale medier således, at medarbejderne ved, hvordan de skal gøre og forholde sig til den digitale verden.
 
Læs mere

28. januar 2016
28 jan 2016

Hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn når medarbejderen siger op?

Hvem ejer “kundekartoteket” på LinkedIn når medarbejderen siger op? Har dine tidligere medarbejdere krav på at bevare kontakten til dine kunder på LinkedIn?

Blogindlæg om hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn når medarbejderen siger opJeg er igen gæsteblogger hos Social Selling Company, hvor jeg denne gang skal bidrage med min viden om de sociale medier ud fra et juridisk synspunkt, og de udfordringer det kan give i et ansættelsesretligt perspektiv.

Jeg har tidligere lavet et indlæg omkring annoncering på de sociale medier, hvor du som virksomhedsejer kan blive ansvarlig for, hvad dine medarbejdere foretager sig på de sociale medier. Indlægget kan du læse her.

Bloggen denne gang kommer til at handle om noget meget værdifuldt for langt de fleste virksomheder – nemlig kundekartoteket. Vidste du godt, at en virksomheds kundekartotek bliver betragtet som en erhvervshemmelighed?
 

I de gode gamle dage…

I de gode gamle dage, havde de fleste virksomheder et fysisk kartotek, hvor de enten opbevarede visitkort, rullekartoteket, eller en hængemappe for hver kunde, med oplysninger omkring den pågældende kunde. Når det så var tid til, at der skulle følges op eller sælges nye varer, så blev kundens oplysninger fundet frem fra kartoteket. Kartoteket blev løbende opdateret med nyeste oplysninger om kunden, det kunne være telefonnummer, adresse, tidligere ordre m.v. Måske hører du ligefrem til den forsvindende lille gruppe af virksomhedsejere, der fortsat har et fysisk kundekartotek. Hvis ja, så behøver du nok ikke læse videre, for så er det her indlæg ikke specielt interessant for dig.

Nu om dage har stort set alle virksomheder digitaliseret deres kundekartoteker, og disse data ligger primært placeret i ERP- og CRM-systemer. Imidlertid ”siver” nogle af disse oplysninger indirekte over til medarbejdernes LinkedIn profiler i form af eksempelvis sælgere og kundeservicemedarbejdere, som ”connecter” med deres kundekontakter, og på den måde bruger LinkedIn som en slags elektronisk telefonbog. Det er nemt at holde kontakt til kunder og forretningsforbindelser på denne måde, fordi kontaktoplysningerne altid er opdaterede – i hvert fald hvis dine kontakter selv husker at opdaterer kontaktoplysningerne.

 

Når ansættelseskontrakten bliver overhalet af den teknologiske udvikling

Som virksomhedsejer har du jo lavet en ansættelseskontrakt med dine ansatte. Hvis ikke, så anbefaler jeg, at du får dem lavet med det samme. Ikke kun for at værne om dine kunder og forretningsforbindelser, men fordi du kan få en bøde på kr. 10.000 for ikke at udarbejde en ansættelseskontrakt, som opfylder lovens krav.

I ansættelseskontrakten har du med stor sandsynlighed ikke taget højde for den teknologiske udvikling. Med andre ord, du har med stor sandsynlighed ikke indføjet i ansættelseskontrakten, hvad der skal ske med de kunder, som dine ansatte er blevet forbundet med på LinkedIn under ansættelsen i din virksomhed, og som har direkte forbindelse til den stilling, som din medarbejder har, eller har haft, i din virksomhed.

I de gode gamle dage var det jo ingen problem, for der kunne selv ikke den bedste medarbejder huske alle virksomhedens kunder. I dag er det måske bare et opslag på LinkedIn.

Heldigvis gælder der nogle regler, som der kan findes lidt støtte i.
 

Hvis du har en kundeklausul i dine kontrakter…

Hvis du er så snu, at du i ansættelseskontrakten har medtaget en kundeklausul, så er du måske hjulpet godt på vej. I hvert fald må medarbejderen ikke uden dit samtykke have erhvervsmæssig kontakt med dine kunder, hverken dem som medarbejderen selv har haft direkte eller indirekte kontakt med.

Under ansættelsen har en medarbejder en loyalitetspligt over for virksomheden. Den vil jeg ikke komme nærmere ind på her, men måske i et senere blogindlæg. Når ansættelsesforholdet ophører, ja så ophører loyalitetsforpligtelsen baseret på ansættelsesforholdet også. Medarbejderen kan altså nu starte konkurrerende virksomhed eller tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed. Av av, det kan jo komme til at koste dig omsætning, hvis kunderne følger med den tidligere medarbejder.
 

Markedsføringsloven beskytter din virksomhed i et vist omfang

Markedsføringsloven beskytter din virksomhed i et vist omfangHeldigvis er medarbejderens ”frihed” dog ikke helt uden begrænsninger, og begrænsningerne fremgår af markedsføringsloven.

Markedsføringsloven indeholder to begrænsninger for tidligere medarbejdere i en virksomhed. Begrænsningerne gælder i øvrigt uanset om medarbejderen er pålagt en kunde- eller konkurrenceklausul eller ej.

Den første bestemmelse der kan være interessant at kende er markedsføringslovens § 1. Hvis du er meget interesseret i at læse bestemmelsen kan du finde den her.

Ellers kan jeg fortælle dig, at bestemmelsen slår fast, at en virksomhed ikke må handle i strid med god markedsføringsskik. Nu tænker du måske, at nu rabler det da for ham, for var det ikke noget med medarbejdere og kundekartoteker der var emnet for dette indlæg?

Jo, du har helt ret – det var emnet. Men ser du, bestemmelsen betyder, at en virksomhed ikke må presse oplysninger ud af din virksomheds tidligere medarbejdere, for at kunne udnytte den viden til at kontakte dine kunder, leverandører eller forretningsforbindelser. Okay, så virksomheder – også din – skal altså overholde god markedsføringsskik, men hvad med medarbejderen? Ja, faktisk er det sådan, at medarbejderen sammen med virksomheden – altså den nye arbejdsgiver – kan blive pålagt at betale erstatning til din virksomhed, hvis medarbejderen har ansporet eller medvirket til, at markedsføringslovens § 1 bliver overtrådt.

Kan bestemmelsen så anvendes selvstændigt over for medarbejdere? Nej det kan den ikke, for det fremgår specifikt af bestemmelsen, at det er virksomheder, der skal overholde god markedsføringsskik.

Så langt så godt. Men der er jo endnu en bestemmelse i markedsføringsloven, som har betydning, nemlig § 19. Bestemmelsen kan du læse her, hvis du er meget nysgerrig.

Bestemmelsen fastslår i al sin enkelthed, at en medarbejder – og også en tidligere medarbejder – ikke må viderebringe eller anvende din virksomheds erhvervshemmeligheder. Hvis du nu ikke kan huske, hvad jeg skrev i starten, så lad os lige repetere: Dit kundekartotek betragtes som din erhvervshemmelighed.

Men en erhvervshemmelighed er meget mere end bare dit kundekartotek. En erhvervshemmelighed omfatter nemlig også priskalkulationer, kundegrupperinger, fabrikationsmetoder og meget mere.
 

Erhvervshemmeligheder skal være hemmeligheder

Erhvervshemmeligheder skal være hemmelighederSå begynder du måske nu at tænke, at så er der jo ingen problemer med tidligere medarbejderes forbindelse med dine kunder på LinkedIn, for det tager markedsføringslovens § 19 jo hånd om.

Ikke helt. En erhvervshemmelighed må nemlig kun være kendt af nogle få for at være beskyttet. Herudover skal du som virksomhedsejer også have gjort noget internt for at beskytte din erhvervshemmelighed. Endelig må erhvervshemmeligheden ikke kunne søges frem ved Google eller andre informationskilder (LinkedIn).

Av av, nu kan du godt se, at det ikke er sådan lige til bare at kræve, at dine medarbejdere skal slette alle forbindelser med dine kunder på LinkedIn. De kan jo for det første søges frem, hvilket i sig selv er en overtrædelse af bestemmelsen. Det er nok ikke så afgørende her, for ingen medarbejder kan vel huske alle sine tidligere kunder. Mere relevant er det nok, at DU skal have gjort noget internt for at beskytte dit kundekartotek og kundegruppering. Vil du forbyde dine medarbejdere at oprette forbindelse til kunder på LinkedIn? Nej vel, for det kan jo også medføre tab af omsætning for din virksomhed. Det kan Social Selling Company fortælle dig meget mere om.

Jamen hvad skal vi så overhovedet bruge bestemmelsen til? Bestemmelsen skal bruges i de tilfælde, hvor en tidligere medarbejder ubeføjet anvender eller videregiver dit kundekartotek til en ny arbejdsgiver. Her kan medarbejderen blive pålagt et forbud og en erstatningssag. Men det gælder kun den del af et kundekartotek, som ikke er indarbejdet i en medarbejders digitale profil.

Okay, men det svarer vel ikke rigtig på, hvad pokker du så skal gøre, og hvordan markedsføringsloven kan bruges konstruktivt? Nej det har du for så vidt ret i. Og begrundelsen for det er, at vi befinder os i en gråzone, en brydningstid, hvor der endnu ikke er nogen klar retspraksis på området.

Nogen vil påstå, at medarbejdere ser en mulighed i at ”omgå” erhvervshemmelighederne ved at etablere kontakt til dine kunder på LinkedIn, og at en sådan kontakt er uretmæssig. Jeg tror ikke på, at det er så sort og hvidt. Vi er i et samfund, hvor informationsstrømmene er svære at begrænse. LinkedIn er herudover for mange et arbejdsredskab, og nogle virksomheder opfordrer måske endda sine ansatte til at bruge LinkedIn aktivt. Er det så omgåelse? Nej vel.
 

Hvad er det så at du konkret skal gøre?

Hvad er det så du skal gøre? Du skal i hvert fald som minimum, når en medarbejder fratræder, gøre det fuldstændig klart, at medarbejderen har en ubetinget loyalitetsforpligtelse i opsigelsesperioden. Herudover kan jeg kraftigt anbefale, at medarbejderens forpligtelser efter markedsføringslovens § 1 og § 19 indskærpes over for medarbejderen.

Du bør også udarbejde en IT-politik der ganske specifikt klarlægger, hvilke informationer der skal være tilgængelige internt i din virksomhed, og hvilke oplysninger medarbejderne må sende til f.eks. egne private e-mailadresser.

Du bør nok også foretage en relevant logning af den trafik der foregår. Det skal medarbejderen selvfølgelig have oplyst. På den måde kan du jo konstatere, om der lige pludselig bliver sendt en stor mængde data ud af huset, som ikke burde være sendt ud. Det kan jo være med henblik på anvendelse i en ny ansættelse.

Hvis du på nogen måde konstaterer, at der er sket brud på markedsføringsloven, så er min klare opfordring, at du må reagere meget hurtigt, og sikrer dig beviserne med det samme.

Endelig kan du i dine ansættelseskontrakter medtage en kundeklausul for at sikre dig, at der ikke opstår kontakt mellem dine tidligere medarbejdere og dine kunder. Selvom LinkedIn betegnes som den erhvervsmæssige pendant til Facebook, så vil du næppe kunne kræve, at dine fratrådte medarbejdere af den grund skal slette alle forbindelser med dine kunder på LinkedIn.
 

Ny lov om kunde-, konkurrence- og medarbejderklausuler pr. 1. januar 2016

I øvrigt er der her 1. januar 2016 trådt en ny lov om kunde-, konkurrence- og medarbejderklausuler i kraft, og det kan du holde dig opdateret om i den kommende tid på min hjemmeside, eller der hvor du normalt søger den slags information.

Som du måske har fået forståelsen af, så er brugen af LinkedIn i relation til dit kundekartotek inde i en gråzone. Hvis du er i tvivl om, hvor du står, eller om du er sikret godt nok, så anbefaler jeg, at du søger professionel rådgivning. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at brugen af LinkedIn ikke bør indskrænkes, medmindre dine medarbejdere ikke på nogen måde via LinkedIn kan gøre noget positivt for din virksomhed. Og hvis det er tilfældet, så læste du formentlig ikke med her ;-)

Med venlig hilsen

Henning Nygaard
 

11. november 2015
11 nov 2015

Når dine medarbejdere annoncerer på dine vegne uden at du er klar over det

Blogindlæg om hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn når medarbejderen siger opMange virksomheder er til stede på de sociale medier. Det kan være LinkedIn, Facebook, men også andre sociale medier som eksempelvis Instagram.

Tilstedeværelsen på de sociale medier er for de fleste en selvfølge, og udøves med varierende succes. Men gælder der egentlig nogen spilleregler for virksomheder og medarbejdere, der aktivt bruger de sociale medier? Ja, det gør der – både interne spilleregler, men i høj grad også eksterne spilleregler i forhold af gældende lovgivning, hvilket jeg regelmæssigt støder på via mit virke som erhvervsadvokat.

Hvad med dig selv? Bruger du også de sociale medier? Det er der selvfølgelig en ret god chance for, hvis du læser dette blogindlæg. Men bruger du også de sociale medier til at annoncere med? Selvom du umiddelbart svarer nej til det spørgsmål, er det faktisk muligt, at du alligevel annoncerer, men i indirekte form og uden at du ved det.
 

Når din virksomhed annoncerer uden direkte at være bevidst om det

Lad mig give dig eksempel på, hvordan en virksomhed kan annoncere uden direkte at være bevidst om det.

En butikschef, lad os kalde hende for Bente i dette eksempel, har brug for en ny sælger til en eller flere tøjforretninger. Hun har selvfølgelig nogle forskellige ”standard stillingsannoncer”, som tidligere har været brugt som skabelon i forbindelse med lignende annonceringer.

Bente tænker, at det måske kunne være, at nogen i hendes netværket kender en passende person til sådan et job. Alle bruger jo deres netværk til at rekruttere. Tilfældigvis har Bente en privat profil på Instagram, men det kunne lige så vel være en personlig profil på LinkedIn eller Facebook.

Hun laver en statusopdatering på sin profil med et billede fra butikken sammen med teksten ”Kender jeg en søde pige og supersælger, der mangler et deltidsjob med mange timer?”.

Det lyder jo alt sammen som en helt uskyldig og ligetil annoncering, og det er der vel ikke noget i vejen med, vel? Bente vil jo bare bruge sit private netværk til at finde en egnet medarbejder til butikken.

Tilfældigvis ser en af Bentes mandlige bekendte, Lars, opslaget, og gør Bente opmærksom på, at det vist ikke er ligestilling. Det kan Bente godt se, at der måske er noget om, hvorefter hun skynder sig at slette opslaget.

Lars vælger dog alligevel at klage over tøjforretningen til Ligebehandlingsnævnet, ikke fordi Lars ville have jobbet, men for ham er det en principsag med ligestilling og samme muligheder og vilkår uanset køn.
 

Du risikerer at komme i klemme som virksomhedsejer

Hvis du læser med som virksomhedsejer, så tænker du måske, at sådan en klage da bliver afvist.

Sagen er den, at det af ligebehandlingsloven fremgår, at det ved annoncering til ansættelse ikke må angives, at der søges et bestemt køn. Men er Bentes opslag på hendes private Instagram-profil en annoncering for virksomheden? Ja, det bliver i hvert fald sidestillet med annoncering.

Bente handlede altså på vegne af tøjforretningen, og hendes opslag på Instagram var i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven. Så du kan altså som virksomhedsejer komme til at stå i en situation, hvor du bærer risikoen for, hvad dine medarbejdere foretager sig på de sociale medier.

Havde opslaget også været i strid med ligebehandlingsloven, hvis nu Bente havde skrevet ”m/k” i sit opslag efter stillingsbetegnelsen? Ja, det ville det, hvis den generelle tekst i opslaget er åbenbart er kønsspecifikt.
 

Sådan undgår du en lignende situation i din virksomhed

Hvad gør du så for at undgå en lignende situation for din virksomhed? Mit råd er, at du får udarbejdet nogle skriftlige retningslinjer for dine medarbejderes adfærd på de sociale medier som eksempelvis LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat. Både i forhold til at sikre, at der bliver kommunikeret med respekt for virksomhedens værdier, tone og stil, men i høj grad også for at sikre at virksomheden ikke får fingrene i klemme i juridisk forstand.

Med venlig hilsen

Henning Nygaard
 

20. august 2015
20 aug 2015

Fællesskabsprisen og hvad erhvervslivet kan lære af vinderne

Vi var i går inviteret ombord på DFDS Oslobåden ”Pearl Seaways” for at deltage i prisoverrækkelsen i forbindelse med Fællesskabsprisen 2015.

Fællesskabsprisen sætter fokus på den del af Danmark, som sjældent får den store opmærksomhed, og er en hyldest til de mange helt almindelige danskere, der hver dag gennem deres arbejde og frivillige engagement gør en ekstraordinær indsats for fællesskabet, og får vores samfund til at glide, og hjælpe udsatte borgere til at få en bedre hverdag.

Vinderne af Fællesskabsprisen 2015Ikke mindre end 1.100 enkeltpersoner eller grupper var blevet nomineret via Fællesskabsprisens website, som havde oplevet en stor stigning i tilmeldinger i forhold til 2014, som det var første år med Fællesskabsprisen. Blandt alle disse nomineringen blev Fællesskabsprisen 2015 uddelt til i alt 10 prisvindere, som blev hyldet af over 300 deltagende gæster i strålende solskin.

Du finder listen over de 10 vindere her.
 

De tror på deres sag

Der var en tydelig rød tråd blandt alle prisvindere, nemlig at de tror fuldt og fast på det, som de gør, og at det er omdrejningspunktet for alle deres handlinger. De tror så meget på deres sag, at de er villige til at sætte alt andet til side for at andre kan få det bedre eller blive hjulpet. Når de kom på scenen for at modtage priserne og kom med en lille takketale, var der igen en rød tråd i det: Det drejer sig om, hvorfor at de gør det – ikke hvad de gør. De gør det for at hjælpe andre.
 

Kan erhvervslivet lære noget af vinderne af Fællesskabsprisen?

Under arrangementet kom vi til at tale om det med den klare røde tråd blandt de 10 prisvindere, og at de i den grad har en lyst og vilje til at gøre en forskel ved at hjælpe andre, fordi de kan og vil hjælpe – ikke fordi de går efter at få noget ud af at hjælpe.

Det kan vi godt lære noget af i erhvervslivet. Selvfølgelig drejer det sig om ”business” i erhvervslivet. Og der skal tjenes penge så regningerne kan betales. Men det at tjene penge er imidlertid bare en resultat af det vi gør som virksomheder. Hvis vi kun driver forretning med det motiv at tjene penge, er det kun et kortsigtet projekt. Det som kunderne i bund og grund køber ind på, når de vælger os som virksomheder, er faktisk, hvorfor vi gør det vi gør.

Det er netop her, at det med at tro på noget gør en kæmpe forskel. At man tror på og brænder for sit produkt. At kunderne kan mærke at man vil det 200 procent fordi omdrejningspunktet er det vi brænder for at hjælpe andre med. Det er lige præcis, hvad der kendetegner nogle af verdens mest succesfulde virksomheder.

Eva Sachse, Social Selling CompanyJeg vil runde mit blogindlæg af med at sige stor tak til DFDS, Post Danmark, 3F, Dansk Metal, Skanderborg Kommune, VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, Falck, ISS, HK, Pension Danmark og Mette Frederiksen for et fantastisk initiativ.

Vi glæder os til Fællesskabsprisen 2016.

De venligste hilsner

Eva Sachse

PS: Tak til Fællesskabsprisen for lån af fotos.
 

20. juli 2015
20 jul 2015

Få mere trafik på dit website gennem sociale medier

Gæsteblogger Oren Shafir er creative director og copywriter hos Zoom Digital, som er et kreativt bureau med fokus på digital kommunikation og medier.

Gæsteblogger Oren Shafir er creative director og copywriter hos Zoom Digital, som er et kreativt bureau med fokus på digital kommunikation og medier.

Hvis du er som de fleste marketingfolk, så bruger du meget tid på at følge med i hvordan din virksomheds websites klarer sig i Google søgninger, der er relevant for din forretning. Men bruger du også tid på at sørge for at din virksomhed er synlig på de sociale medier? Hvis ikke, så vil jeg klart opfordre dig til at gøre det.

Ifølge Shareaholic stjæler sociale medier enorme mængder af trafik fra alle de store søgemaskiner, og dermed, også fra dit website. Så hvordan kan du bruge de sociale medier til at lede folk over på din website?

Her er tre måder du kan bruge til at øge din synlighed på de sociale medier og lede folk over på dit website.
 

1. Sørg for at dine profiler skiller sig ud

For overhovedet at skabe trafik er det selvfølgelig nødvendigt at I linker til jeres website fra de sociale medier I er på. Men hvilke sociale medier er bedst for jer? Twitter, Facebook, Linkedin, Reddit, Tumblr, Google+ eller Slideshare. Listen synes uendelig.

Når I har valgt de sociale medier, der er mest relevante for jeres forretning, gælder det om at gøre jeres firma profiler og opdateringer så interessante og appellerende som muligt. Hvis jeres målgruppe ikke finder værdi i det, I deler på jeres sociale profiler, vil de heller ikke søge videre og se hvad I har at tilbyde på jeres website.

Der er nogle begrænsninger i hvad man kan gøre i.f.m. features og design på de sociale medier og i opdateringer. Men det er vigtigt at I sørger for at:

  • Bruge relevante og appellerende billeder
  • Udfylde alle profiltekster med fængende ord og sætninger
  • Bruge relevante keywords i vigtige felter og ikke mindst i den synlige del af teksten
  • Linke til website eller landing page som I gerne vil guide folk over til

På den måde vil folk associere jeres firma med det I tilbyder og det vil være nemmere at finde jeres firma i social media søgninger. Derudover bør I udnytte mulighederne ved at bruge links til jeres firmawebsite i social media opdateringer og kommentarer, selvfølgelig kun hvor de er relevante. Ellers kan det nemt komme til at lyde billigt og spam agtigt.
 

2. Sæt strøm til det uudnyttede potentiale i organisationen

En anden måde at udnytte de sociale medier er, at tillade og opfordre medarbejderne i organisationen til at kommunikere via de sociale medier. På den måde kan du udnytte styrken ved, at I er flere og troværdigheden af den personlige stemme. Folk lytter mere til kommunikation, der kommer fra en person med navn og ansigt end fra en anonym virksomheds side.

Dette giver jer mulighed for at fortælle den samme historie set fra flere perspektiver fordi I har folk der er specialister og interesserede I forskellige arbejdsområder. Det er også nemmere at få likes, følgere, kommentarer og delinger når opdateringer kommer fra individer end fra en virksomheds side. Når folk fra samme organisation kommunikerer via opdateringer, blogs, tweets, pins m.m. er det godt for jeres brand, jeres SEO og jeres markedsposition. Og jo mere aktivt I producerer relevant indhold, jo mere sandsynligt er det, at det vil få opmærksomhed og drive trafik.
 

3. Genbrug dit indhold

Det at bede folk i organisationen om at være aktive på de sociale medier og produce relevant og interessant indhold, er lettere sagt end gjort. Det kræver resourcer, både at etablere best practices for kommunikation, og at finde tid til at kommunikere. Derfor ser vi nu at mange firmaer ansætter social media folk og eksterne konsulenter, der kan hjælpe med strategi og at lave indhold.

Husk dog, at det er muligt at genbruge det samme indhold på de forskellige sociale medier. Selvfølgelig kan I risikere at irritere folk ved at gentage indhold. Men ved at lave nogle tilretninger er det muligt at omforme en serie af mindre opdateringer til en Linkedin Pulse artikel eller en Slideshare presentation.

Du taler heller ikke nødvendigvis til det samme publikum på de forskellige medier. Det er lidt ligesom at have det same tøj på to dage i træk. Du tænker måske over det men højst sandsynligt, så er der ikke nogen der lægger mærke til det. Alligevel er det nok en god ide at genbruge eksisterende indhold på en ny måde eller fortælle folk, hvorfor du gensender noget.
 

Kontroller informationsstrømmen

Det at drive trafik via de sociale medier kræver ressourcer. Men hvad gør ikke det? Du skal investere tid og penge enten internt eller eksternt til at lægge den rigtige strategi, indholds planlægning og -udarbejdelse.

Med lidt hjælp, er det muligt til fulde at udnytte de sociale medier og drive trafik. Ved at styre informationsstrømmen kan du få dit firma og medarbejdere til at fremstå bedst muligt, bruge den samlede stemme fra alle medarbejderer i firmaet til at opnå troværdighed, og genbruge indhold til at få endnu mere ud af dine anstrengelser. Slut resultatet er, at du vil nå ud til flere mennesker og drive relevant trafik over på din website.

Med venlig hilsen

Oren Shafir
 

17. juni 2015
17 jun 2015

Jeg er klar til at købe, men forhandleren ser mig ikke

Morten Kornerup er medstifter og partner i Blue Business, som er et B2B kommunikationsbureau som hjælper virksomheder med go-to-market strategier og effektive leadgeneringsværktøjer.

Gæsteblogger er Morten Kornerup, medstifter og partner i Blue Business, som er et B2B kommunikationsbureau, der hjælper virksomheder med go-to-market strategier og effektive leadgeneringsværktøjer.

Jeg er blevet inviteret til at gæsteblogge. Invitationen var jeg glad for, og også lidt beæret. Men så kom udfordringen. Hvad skulle emnet være?

I min virksomhed gør vi rigtig meget ud af at følge op og svare hurtigt. Vi bruger selvfølgelig marketing automation til at score vores leads. Det giver en fantastisk indsigt, og mulighed for at komme tættere på vores kunder, blandt andet gennem social selling og ved at bruge de data, som websitet giver os. Altså en effektivisering af vores salgsarbejde. Vi har indsigten fra marketing automation, og det giver os en rigtig god forståelse for det med kundeservice, kundeintimitet, og værdien af at følge op. Så med det som udgangspunkt, vil jeg gerne dele en historie om bilsælgeres performance (eller mangel på det samme). Men først lidt baggrund:

Det er nok gået op for de fleste, at verden er i hastig forandring, drevet af digitalisering af forretningsmodeller, internettets betydning i alt fra kommunikation til underholdning, og connectivity – det at vi alle sammen er online hele tiden (ifølge Tech Times er 2/3 af folk, der er online, ”på” via mobile enheder). At vi bliver digitaliserede giver kæmpe muligheder eksempelvis ved hjælp af marketing automation.

Når nu verden er i så hastig forandring, forstår jeg ikke, at virksomhederne ikke er bedre til at udnytte den viden, de for en begrænset investering kan udlede fra trafikken på deres websites. Det bringer mig tilbage til min historie om bilsælgeren.
 

Kender du dine kunders ”customer journey”?

Jeg er i gang med at finde en ny bil, og har flere gange været inde på min nuværende forhandlers website for at kigge modeller, priser etc. Jeg har endda downloadet specifikationer, prislister og set flere videoer. Hele min digitale adfærd viser, at jeg er godt i gang med en ”customer journey”, der ender med et køb. Men min bilforhandler (der er ejet direkte af en større tysk producent af det man kalder premium biler) har åbenbart ikke taget marketing automation teknologier til sig. For havde han det, var jeg helt sikkert gennem lead scoring blevet kategoriseret som et ”sales ready lead”, fået en (automatiseret) follow up mail, og blevet tilbudt en prøvetur. Men intet har jeg hørt.
 

Der er penge i loyale kunder

De fleste er enige om, at der er rigtig mange penge at tjene på loyale kunder. For nylig så jeg et studie fra The Database Marketing Institute, der viste, at B2B kunder, der bliver fulgt op på, spurgt ind til deres ønsker, får tilsendt ny information m.m. i en 6 måneders testperiode, placerede 12% flere ordrer end en test gruppe, der bare havde fået tilsendt et katalog, og hvor virksomheden så ellers sad og ventede på at telefonen ringede.

Men tilbage til min biljagt. Når man nu som jeg er glad for biler, kigger man sig omkring, checker andre websites, taler med andre forhandlere, og går også på sociale medier som Facebook og LinkedIn. Og på LinkedIn så jeg, at en bilsælger, som tidligere havde solgt mig en bil af samme tyske mærke, nu havde fået nyt job hos en anden forhandler (af det samme tyske mærke). Og hvad er så mere naturligt, end at jeg kontakter ham via LinkedIn, og vi nu er i dialog. Jeg har fundet en kontakt, som jeg stoler på, og han har fået et hot lead, fordi han er aktiv på Linkedin. Meget tankevækkende…

Noget andet, som jeg synes er tankevækkende. Jeg har noteret mig en meget markant tendens: at desto mindre forhandleren er, desto mere følger de op. Er det sulten, der driver dem, er det virksomhedskulturen hos de mindre forhandlere eller er det bare sådan, at hos de private (ikke fabriksejede) forhandlere ved de godt, at lønnen ikke kommer fra Sydtyskland, men fra en tilfreds kunde?
 

Ligger lige til højrebenet

Når kunderne nu rent faktisk sætter masser af digitale fodaftryk på dit website, ligger det jo lige til højrebenet at forfølge disse fodspor og købssignaler.

Men hvad gør du i din virksomhed: Hvordan sikrer du en kundeorienteret kultur? Giver du plads til at dine medarbejdere har et aktivt liv på de sociale medier?

Jeg er i mit eget tilfælde klar til at købe, og er sikker på at det samme gælder mange af de besøgende på dit website. Spørgsmålet er om du ved, hvad dine kunder og prospekts laver på dit site?

Med venlig hilsen

Morten Kornerup, Blue Business A/S
 
 

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company