Blogindlæg om hvad en LinkedIn artikel er for en størrelse

Hvad er en LinkedIn artikel?

Hvad er en LinkedIn artikel? Det er LinkedIns betegnelse for det som normalvis kaldes for et blogindlæg. Det er som regel et længere tekstindlæg på typisk 300 ord eller mere (LinkedIn artikler blev tidligere kaldt for “LinkedIn Pulse”).

Det er også LinkedIns eget blogunivers på det erhvervsorienterede sociale netværk, hvor du dagligt får leveret artikler skrevet af personer i dit eget netværk, personer du følger eller såkaldte ”thought leaders” (på LinkedIn omtalt som “influencers”). Det kan være kendte såvel som ukendte personer, der skriver om professionelle emner.

De LinkedIn artikler du bliver præsenteret for er primært sorteret ud fra ord du bruger i din personlige profil og det du søger og interesserer dig for. Det er derfor ikke de samme artikler forskellige LinkedIn-bruger får vist i deres nyhedsstrøm.

LinkedIn artikler er for alle, der gerne vil søge viden og/eller dele ud af deres egen viden og ekspertise, og derigennem inspirere andre. Mit fokus i denne artikel er på, hvordan du som ny blogger kommer i gang, og hvordan du, over en periode med regelmæssige LinkedIn artikler kan positionere dig som ekspert indenfor dit område.

Eksempel på hvordan en LinkedIn artikel ser ud

Med over 3,1 millioner brugere i Danmark, har du en unik mulighed for at nå langt ud. Det at skrive sine egne artikler er en vigtig del af personlig branding og det at pleje sit netværk.

Ved at være aktiv på LinkedIn, og specielt med artikler med nyttige og inspirerende viden og meninger, skaber du troværdighed og tillid til din person. Og ved at udstille din ekspertviden kan du dels opbygge digital egenkapital og dels på sigt skabe grundlaget for at kunderne faktisk begynder at finde frem til dig af sig selv.

På sigt, er ikke ensbetydende med hele år hvis du udgiver LinkedIn artikler på regelmæssig basis, eksempelvis en gang om måneden. Det handler om at være konsistent og blive ved.

LinkedIn artikler gør det også muligt at udvide dit netværk med for dig interessante beslutningstagere og influenter. Personer, der deler eller liker dine LinkedIn artikler, kan nemlig ses som personer, der interesserer sig for det, du står for. Det er derfor en åbenlys mulighed for at linke med disse personer, og dermed få muligheden for at kommunikere direkte med dem. I mange tilfælde kan det føre til helt ny forretning.

Hvad er forskellen så på en artikel og et indlæg på LinkedIn? Jo, først og fremmest er det to forskellige former for opslag på LinkedIn.

Et indlæg (også kaldet for en statusopdatering) er ofte et kortere budskab (du kan maksimalt skrive 3.000 tegn inklusive mellemrum, links og hashtags), som kan være noget meget tidsaktuel og har en begrænset levetid. Det kan eksempelvis være en artikel du deler, et billede eller en video fra messestanden i Frankfurt eller et aktuelt spørgsmål du spørger om i dit netværk.

LinkedIn artiklen er, som jeg tidligere har været inde i på, et ekspert- eller meningsindlæg, som helst skal være på 300 ord eller mere. Det kan sagtens være et tidsaktuelt emne, men er mest af alt et ekspertindlæg og det handler om at dele ud af sin viden, inspirere andre eller skabe en dybere debat. Derfor har LinkedIn artikler ofte en længere levetid.

En anden forskel handler om at Linked artikler er en mere integreret del af din profil, og at artiklerne bliver på din profil til tid og evighed. Artiklerne er et særskilt afsnit på din aktivitetsoversigt, og her kan besøgende på din profil se alle de artikler som du har udgivet.

Det kan de sådan set også med dine indlæg, men de har til gengæld en mere begrænset levetid – ikke fordi at de bliver slettet fra din profil, men fordi at de er en del af nyhedsfeed’et og ofte forsvinder fra dit netværks nyhedsstrøm i løbet af typisk en til to dage afhængig af popularitet.

KARAKTERISTIKAINDLÆGARTIKEL
FormatTypisk tidsaktuelle emnerTypisk ekspert- og meningsindlæg i artikelform
Formatet er bedst tilAt skabe synlighedAt udstille ekspertise og meninger
LevetidTypisk dageBliver på din profil for altid og kan genbruges
EngagementSom regel nemt at få likesSom regel nemt at få kommentarer
VisningerOpnår som regel mange visninger (tusindvis)Opnår som regel færre men ofte mere relevante visninger (hundredevis)
Anbefalet længdeSå meget der skal til for at du kan komme ud med dit budskabMinimum 300 ord og gerne op til 6-7-800 ord
Maksimale antal tegn3.000 tegn inklusive mellemrum120.000 tegn inklusive mellemrum
TekstformatteringNejJa (fed, kursiv, understreget, nummerliste, bulletliste samt H1 og H2 overskrifter)
Upload af billederOp til 9 billeder1 primært billede men ikke nogen begrænsning for antallet af billeder i brødteksten
Upload af animeret GIFJaJa
Afspilning af video“Native” video eller YouTube/Vimeo linkJa med YouTube/Vimeo link
Undertekster på videoJa, via SRT-fil eller hardcodingSkal hardcodes i video eller tekstes via YouTube
Dokument embedJa (PDF, Word og PowerPoint)Ja (SlideShare, Issuu eller Prezi)
Indlejring af lydfilerNejJa (SoundCloud)
HashtagsJa (brug 3-5 hashtags)Ja (brug 3-5 hashtags)
TaggingJaJa
AfstemningerJaNej
EventtilmeldingJaNej
Google-indekseresKun i begrænset omfangJa
Kan postes på personlig profilJaJa
Kan postes på en virksomhedssideJaJa
Mulighed for kladderJaJa
Hvornår tæller en visning?300 ms (mobil), 1.000 ms (desktop)Når der er klikket ind på artiklen

Husk også at nyhedsstrømmen på din personprofil er noget som dit netværk og netværkets netværk meget sjældent sidder og scroller tilbage i. Dit netværk har som regel rigeligt at gøre med at følge med i deres egen nyhedsstrøm.

Hvis du vil have en mere detaljeret beskrivelse af forskellen på et indlæg og en artikel, så kig forbi vores oversigt med et tilhørende sammenligningsskema.

Du skal være opmærksom på, at du som regel vil få markant færre visninger af en LinkedIn artikel sammenlignet med et indlæg. Det skyldes ganske enkelt, at det som regel er meget nemmere at “konsumere” et kort indlæg, som måske er suppleret med et billede eller en video. Det tager måske bare sekunder at se og forstå budskabet.

En LinkedIn artikel på eksempelvis 500 ord vil som regel tage nogle minutter at læse, og det gør at det kun er folk, der har ren reel interesse i emnet, der vil læse med. Ergo når kompleksiteten og læsetiden stiger, så falder antallet af visninger også. Men det er helt fint. For det handler på den måde meget mere om kvalitet og relevans end om visninger.

Så det er altså ret godt, hvis din LinkedIn artikel får eksempelvis 50 eller 100 visninger. Populært sagt handler indlæg meget om at skabe synlighed omkring din person, hvorimod at LinkedIn artikler kan bidrage til at udstille din ekspertise i detaljer.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvornår en visning tæller på LinkedIn, så er der inspiration at hente i guiden “Hvornår tæller en visning på LinkedIn?“.

Som med så mange andre ting her i livet, så gælder det om at komme i gang og få afprøvet det således, at du kan få dine helt egne erfaringer med det.

Det gælder om at få defineret de budskaber som du tænker kan være relevante at kommunikere til dit netværk på LinkedIn. Derigennem får du også skabt din egen stil og retning.

For med LinkedIn artikler får du nemlig dit helt eget blogmiljø, og muligheden for at skabe interesse omkring det du brænder for, og derigennem udstille din ekspertise og faglighed.

Hvis du vil i gang med at skrive en LinkedIn artikel, har jeg har lavet en mere detaljeret guide til hvordan du gør. Guiden indeholder også en podcast episode, hvis du hellere vil lytte til, hvordan du skal gøre.

God fornøjelse med at skrive LinkedIn artikler 😊

De venligste hilsner

Leif Carlsen blog signatur

Comments (3)

  • Thorkild Gregers Reply

    Tak for et klart og velformuleret indlæg. En god intro til LinkedIn Pulse.

    13. juni 2016 at 20:56
  • Mikkel Reply

    Tak for et godt og brugbart indlæg!

    Jeg har problemer med at skrive blogindlæg på Linkedin. Jeg anvender Linkedin på engelsk, da knappen for at publicere blogindlæg ellers ikke dukker op. Men så snart jeg begynder at skrive min overskrift, uploade et header billede eller lign. får jeg følgende fejlmeddelelse: “There was an error saving your post. Please try again.”.

    Jeg kan hverken gemme eller publicere indlægget, og fortsætter jeg med at skrive, kommer meddelelsen igen med det samme. Er det noget I har hørt om før? Og i så fald, hvordan kommer jeg videre? Jeg har forsøgt mig med søgninger på Google, men får ikke nogen relevante svar på problemet…

    Mvh.
    Mikkel

    2. november 2016 at 12:58
    • Leif Carlsen Reply

      Tak, Mikkel.

      Jeg oplever nogle gange at LinkedIn “hoster lidt” og man skal refreshe siden for at kunne gemme kommentarer eller skrive Pulse indlæg.

      Jeg har endvidere oplevet, at nogle har problemer med Internet Explorer browsere. Jeg ved ikke hvilken du bruger, men har positive oplevelser med Chrome browseren. Så prøv det eventuelt af.

      Og sidst, men ikke mindst, hvis du har en add-blocker på, så kan den også drille lidt.

      De venligste hilsner

      Leif

      2. november 2016 at 19:02

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *