Start en uforpligtende dialog med os: Ring 48 19 20 21 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
21. februar 2017
21 feb 2017

Sådan arbejder Copenhagen Capacity med social selling

Er social selling og content marketing kun noget som kan bruges af kommercielle virksomheder og deres salgs- og marketingafdelinger? Eller kan det også bruges af en interesseorganisation, der arbejder for investeringsfremme og regional udvikling?

Svaret er, at alle typer organisationer kan bruge social selling, og dermed også interesseorganisationer. Og det er præcis, hvad Copenhagen Capacity gør. Dette indlæg og den tilhørende podcast episode giver dig indblik i, hvordan Copenhagen Capacity arbejder med social selling og content marketing.

Hvis du ikke lige kender til Copenhagen Capacity, så er det en organisation, der arbejder for at trække udenlandske virksomheder, investeringer og højtuddannet arbejdskraft til Hovedstadsregionen, Østdanmark og Skåne med det formål at skabe job, vækst og udvikling i regionen.

Copenhagen Capacity bruger i den sammenhæng social selling til at identificere, connecte og kommunikere med beslutningstagere og influenter med særlig fokus på udenlandske virksomheder inden for blandt andet bioteknologi i medicinalbranchen, IT, cleantech, smart city-løsninger, fødevarer, logistik samt film- og spilindustrien, som måske går i tanker om at etablere et dansk datterselskab.
 

Det gælder om at være top of mind

Podcast om, hvordan Copenhagen Capacity arbejder med social sellingNår der skal tiltrækkes nye virksomheder til Hovedstadsregionen, Østsjælland og Skåne, så gælder det om at være top of mind hos de influenter og beslutningstager, der sidder og udarbejder såkaldte “short lists” over egnede lande og byer. Det kunne eksempelvis være, hvis en udenlandsk virksomhed ønsker at etablere et nordisk hovedkontor eller et udviklingscenter.

De nøglepersoner, der udarbejder disse “short lists”, er utrolig svære at finde frem til og komme i kontakt med. Det gælder derfor for Copenhagen Capacity og deres industrikonsulenter om, at finde frem til disse nøglepersoner, og eksempelvis komme i dialog med dem i.f.m. messer og lignende. Det handler i bund og grund om at skabe og dyrke netværk og personlige relationer med henblik på at opbygge tillid og fortrolighed.
 

Social selling er spot on!

Tidligere har dette salgsarbejde været gjort i offline regi, men nu er Copenhagen Capacity også begyndt at bruge mange af de digitale muligheder og platforme. Lige netop her rammer social selling tankegangen spot on i forhold til opbygningen og vedligeholdelse af de netværk i disse miljøer. Kombinationen af social selling metodikken og LinkedIn gør det nemlig muligt for konsulenterne at arbejde sig ind på livet af nøglepersonerne, og opbygge tillid med henblik på over tid at kunne etablere kontakt og skabe dialog.

Samtidigt er det muligt at gøre dette arbejde på en forholdsvis effektiv måde, da en stor del af researchen og de indledende indsatser kan gøres fra kontoret i København. Konsulenterne kan således lave målrettede indsatser overfor målgruppen, herunder også i forhold til brugen af content til at udstille dels Copenhagen Capacitys kompetencer og viden, og dels i forhold til at udstille de mange fordele og muligheder, der er ved at etablere virksomhed i “Greater Copenhagen”.
 

Vi har også lavet en podcast episode om emnet

Podcast om, hvordan Copenhagen Capacity arbejder med social sellingVi har været så heldige, at Asbjørn Thorsteinsson, der er Branding Project Manager hos Copenhagen Capacity og sidder med deres social selling projekt, har stillet op til en episode om dette emne.

Det blev til en meget interessant snak på lidt over en times tid, hvor Asbjørn blandt andet fortæller om, hvorfor  Copenhagen Capacity valgte at indarbejde social selling metodikken i deres salgsindsatser, og hvordan de har grebet denne implementering an.

Han deler også ud af viden, erfaringer og konkrete tip, tricks og værktøjer til at komme i gang med social selling og få succes med det. Asbjørn kommer blandt andet ind på, hvordan marketingafdelingen hjælper med at skabe relevant og værdifuld indhold til industrikonsulenterne for at understøtte dem i deres arbejde.

Du kan lytte til podcast episoden ved at klikke på en af knapperne nedenfor:

Afspil podcasten via website

Afspil podcasteb via iTunes

Afspil podcasten via SoundCloud

Hvis du føler at du får værdi ud af podcasten, ville jeg blive rigtig glad for, hvis du vil gå ind på iTunes og give Social Selling Radio podcasten 5 stjerner. Det hjælper mig nemlig med at få spredt historien til andre interesserede.

God fornøjelse med at lytte til podcasten :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , , , ,
0 Svar

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company