Blogindlæg og podcast episode om, hvordan du definerer en social selling strategi og taktik og eksekverer på den

Sådan definerer du en social selling strategi og taktik og får eksekveret på den

SOCIAL SELLING STRATEGI: Hvordan definerer du en social selling strategi og taktik (eller social media strategi i det hele taget), og hvordan eksekverer du på den, når du vil i gang med at indarbejde denne nye metodik og sociale medier som eksempelvis LinkedIn i dine daglige salgs- og markedsføringsindsatser?

Visualisering af LinkedIn og social selling strategi og taktik model fra Social Selling Company

Det drejer sig først og fremmest om, at virksomhedens salgs- og marketingledelse sætter sig sammen, og bruger noget tid på at arbejde med selve processen, som efter min mening indeholder følgende tre trin:

  1. Strategi
  2. Taktik
  3. Eksekvering

For mig handler det om at tage en systematisk tilgang til processen, og at du og resten af salgs- og marketingledelsen stiller en lang række spørgsmål. Det handler også om at være skarp på, hvad der er “vigtigt” (strategien) og hvad der “haster” (taktikken).

Dette blogindlæg er baseret på en podcast episode som jeg har lavet sammen med min gode podcast buddy Leon Birdi.

I løbet af podcasten kommer vi igennem den proces, der er beskrevet nedenfor – lige fra den indledende definition af strategi og taktik, over til nok det sværeste i form af selve eksekveringen i hverdagen.

Da vi forberedte os til podcasten, satte vi os en målsætning om at komme fra A til Å, og være meget konkrete og operationelle således, at du kan overføre det til din egen hverdag.

Vi har derfor “krydret” podcasten med masser af eksempler fra vores egene respektive virksomheder, og deler ærligt og åbent ud af vores erfaringer indenfor de forskellige former for sociale medier og indholdstyper.

Det er en ganske lang podcasts, da den er på hele 3 timer og 22 minutter i alt. Omvendt kommer vi hele vejen rundt om emnet – i hvert fald efter vores egen mening 😊

Du kan lytte til podcast episoden ved at klikke på play-knappen nedenfor eller søge efter Social Selling Radio podcasten på din favorit podcast afspiller på din smartphone.

Få styr på din social selling strategi

Det første, der skal defineres, er selve LinkedIn og social selling strategien.

Det gælder om at finde ud af, hvor du er i dag. Hvad er din eller din virksomheds position, altså hvad er afsættet. Dernæst handler det i høj grad om at definere “rejsen” og et bredere perspektiv, og hvor vi gerne vil hen i den sidste ende. Andre nøgleord i denne sammenhæng kan være fremtid, forberedelse og planlægning, forventninger, risiko og vigtighed.

Her kan du med fordel stille disse spørgsmål:

  • Hvad er vores nuværende situation og position?
  • Hvilke indsatser laver vi nu og på hvilke kanaler er vi?
  • Hvad er det som vi ønsker at opnå gennem social selling og vores tilstedeværelse på de sociale medier?
  • Hvad ønsker vi at flytte hos vores kunder?
  • Hvordan ser vores brand og identitet ud?
  • Hvad er kundernes oplevelse og perception af vores brand og virksomhed?
  • Hvorfor driver vi vores virksomhed? (“Why”)
  • Hvordan er vores overordnede kommunikationsstrategi?
  • Hvad ønsker vi at opnå ved at indarbejde social selling i vores salgs- og marketingindsatser?
  • Skal det bruges til at skabe øget synlighed?
  • Skal det bruges til lead-genering og/eller lead nurturering?
  • Skal det bruges til employer branding med henblik på at tiltrække nye medarbejdere og fastholde eksisterende medarbejdere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *