Start en uforpligtende dialog med os: Ring 48 19 20 21 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
23. november 2016
23 nov 2016

Den ultimative LinkedIn profil guide

E-bogsudgave af Den ultimative guide til den perfekte LinkedIn profilDen ultimative LinkedIn profil guide er til dig, der vil have en professionel LinkedIn profil. Det er en trin-for-trin LinkedIn profil guide, som er baseret på vores samlede erfaringer. Formålet er at hjælpe dig med at få den perfekte LinkedIn profil med det klare sigte, at skabe en professionel digital identitet, øge din synlighed på de sociale medier og opbygge din digitale egenkapital.

I en verden, hvor de erhvervsorienterede sociale medier fylder mere og mere, bliver vores personlige online profiler også langt mere synlige for andre. Vi bliver ganske enkelt googlet på kryds og tværs og undersøgt på eksempelvis LinkedIn, når en virksomhed skal vælge ny leverandør eller samarbejdspartner eller for den sags skyld ny medarbejder.

Det er derfor mere vigtigt end nogensinde før, at have en tydelig og professionel profil og et digitalt omdømme, som klart kommunikerer både din faglighed og personlighed. Det vil vi i Social Selling Company gerne hjælpe dig med, og til brug for det har vi udarbejdet, efter vores mening, den ultimative LinkedIn profilguide, som består af 8 trin, der hjælper dig til at lave den perfekte LinkedIn profil.
 
 

Der er 8 trin i den ultimative LinkedIn profil guide
 

Den ultimative LinkedIn guide indeholder følgende trin:

  1. Grundlæggende profiloplysninger (fotos, kontaktoplysninger m.m.)
  2. Professionel overskrift og kort beskrivelse
  3. Erfaring og uddannelse
  4. Kompetencer og anerkendelser
  5. Sprog
  6. Anbefalinger
  7. Tilføjelse af yderligere sektioner
  8. Afrunding

 

Sådan finder du frem til menupunkter og knapper i den ultimative LinkedIn guide
 
Den ultimative LinkedIn profil guide er udstyret med en række screendumps for at hjælpe dig på vej, når du skal opdatere din LinkedIn profil. Vi har gjort det på den måde, at vi har markeret det område, som du skal have opmærksomhed på med en blå kasse og en rød pil, der peger på det menupunkt eller den knap, som du skal klikke på med din mus eller tilsvarende (se nedenstående eksempel).
 
Sådan vælger du systemsprog i LinkedIn
 
 
 
Inden du begynder at rette i din LinkedIn profil
 
Allerførst vil vi anbefale dig, at du skifter systemsproget til engelsk, hvis du ikke allerede bruger det. Fordelen er, at på den engelske version vil du se alle funktioner. På den danske version er man ikke altid sikker på at se alle funktioner og slet ikke de nyeste. Selvom du har valgt engelsk som systemsprog, kan du godt skrive på dansk i de forskellige sektioner.

Du ændrer systemsprog på følgende måde: Oppe for oven i højre hjørne af LinkedIn, er der et lille profilbillede af dig selv, hvis du vel at mærke har uploadet et foto af dig selv. Ellers er der vist en lille avatarfigur. Bevæg musen hen over billedet eller avataren, så der kommer en drop-down menu frem. I den menu vælger du ”Sprog”.

Sådan ændrer du sprog på LinkedIn
 
Vælg ”English (engelsk)” og LinkedIn skifter til engelske menu tekster. Denne guide vil vise skærmbilleder med engelsk tekst men hele guiden er på dansk. Når vi henviser til tekst på LinkedIn skriver vi teksten på engelsk først og dansk bagefter, så du kan følge med, uanset om du har engelsk eller dansk systemsprog!

Sådan ændrer du systemsproget til engelsk på LinkedIn
 
Dernæst, inden du starter med at lave ændringer på din profil, skal du sørge for at slå denne funktion ”Notify your network?” (dansk: Vil du give dine forbindelser besked?) fra, så du ikke spammer dit netværk med en opdatering hver gang du ændrer en ting.

Slå Notify your network fra på LinkedIn
 
Det gør du ved at vælge ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven. Det tager dig til editerings mode på din profil.

Derefter scroller du lidt ned. Du finder funktionen i højre side og du skal sætte den til ”No” (dansk: Nej). Tryk på den grønne knap, hvis den står til ”Yes” (dansk: Ja).
 
 
 

Sådan redigerer du de grundlæggende profiloplysninger på LinkedIn
 

Indledning

Vi gennemgår allerførst de ting, du skal opdatere på selve profilen og derefter går vi igennem indstillingerne, som du kan ændre så det passer til dig og det du skal bruge LinkedIn til.

Vi starter ud med den grundlæggende opbygning og opdatering af selve din LinkedIn profil.

Hvis du stadig er i editeringstilstand, så er du klar. Ellers klik på ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven.

Sådan redigere du din LinkedIn profil
 

1.1: Profile Photo (dansk: Profil foto)

Sørg for at have et opdateret professionelt profil foto på din LinkedIn profil. Det skal være i god kvalitet, være vellignende og gerne med et imødekommende smil. Ikke noget med et foto af dig sammen med børnene eller lignende, da LinkedIn er et rendyrket professionelt værktøj.

Vi anbefaler at du bruger et farvefoto, da sort/hvid fotos har det med at blegne fordi LinkedIns profilfarver er grå/blå. Overvej eventuelt at få taget et foto hos en professionel fotograf – det kan gøres for rimelige penge.

Du har mulighed for at indsætte eller ændre dit foto. Bevæg musen hen over dit billede, hvis du allerede har et billede, eller det grå område, hvis du endnu ikke har indsat et billede, og klik på ”Change photo” (dansk: Udskift foto). Hent dit nye foto og vælg den måde du vil vise det på.

Skift foto på din LinkedIn profil
 
Efter at have valgt foto og eventuelt rettet på beskæringen af det, skal du klikke på ”Save” knappen (dansk: Gem).

Dit profilfoto skal være mellem 200×200 og 20.000×20.000 pixels. Størrelsen må maksimalt være 10 MB og det skal være JPG, GIF eller PNG format.
 

1.2: Background photo (dansk: Baggrundsbillede)

Du kan vælge at indsætte et baggrundsbillede på din LinkedIn profil, som visualiserer din ekspertise eller det kan være et godt billede fra din virksomhed.

I området over dit profilfoto kan du enten vælge ”Add a background photo” (dansk: Tilføj et baggrundsbillede) eller ”Edit background” (dansk: Rediger baggrund). Hent dit baggrundsbillede og klik herefter på ”Save” knappen (dansk: Gem).

Tilføj baggrundsbillede til din LinkedIn profil
 
Billedet skal ideelt være 1.400 x 425 pixels. Størrelsen må max være 4 MB og det skal være i JPG, GIF eller PNG format.
 

1.3: Navn

Skriv kun dit navn i dette felt. Det navn som folk kender dig under. Ikke noget med kælenavne eller at skrive titel, telefonnummer eller e-mail. Din titel findes et andet sted på din profil. Dit telefonnummer og din e-mail adresse findes også andetsteds på din profil og desuden vil det virke alt for sælgende. Samtidigt vil du – i fald at du alligevel vælger at have mobilnummer og/eller e-mail som en del af dit navn – komme nederst i søgninger, hvilket der selvfølgelig ikke er nogen grund til.

Tilføj navn på din LinkedIn profil
 

1.4: Contact info (dansk: Kontaktoplysninger)

Det skal være nemt at komme i kontakt med dig, så sørg for at dine kontaktoplysninger altid er opdaterede.

Klik på den lille boks, hvor der står ”Contact info” (dansk: Kontaktoplysninger).

Tilføj kontaktoplysninger på din LinkedIn profil
 

1.5: Email (dansk: E-mail)

Du bør indsætte en ”Email” (dansk: E-mail) og vi anbefaler at du indsætter din firma e-mail adresse. Hvis den ikke er valgt, skal du klikke på den lille blyant til højre for ”Email” (dansk: E-mail adresse). Så kommer du over i en menu, hvor du kan vælge din firma e-mail adresse som primær, hvis du har tilføjet den allerede.

Tilføj en e-mail adresse til din LinkedIn profil
 
Ellers kan du tilføje den ved at skrive den i feltet, hvor der står ”email address” (dansk: E-mailadresse) og derefter klikke på ”Add email address” (dansk: Tilføj e-mailadresse). Der bliver nu sendt en godkendelses e-mail til din e-mail adresse og du skal klikke på et link i e-mailen for at LinkedIn kan indsætte den nye e-mail adresse i din oversigt. Det er anbefalet at du har mindst to e-mail adresser tilknyttet dit LinkedIn profil.
Klik på ”Make primary” (dansk: Brug som primær) på den e-mail du vil have på dine kontaktoplysninger. Klik på ”Close” (dansk: Luk) når du har valgt din e-mail adresse.

Tilføj e-mail adresse til din LinkedIn profil
 
For at komme tilbage til din profil og kontaktoplysningerne, klikker du først på ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven. Så er du i editeringstilstand. Klik derefter på den lille boks, hvor der står ”Contact info” (dansk: Kontaktoplysninger), og du er tilbage og kan fortsætte.
 

1.6: Phone (dansk: Telefon)

Indsæt information om ”Phone” (dansk: Telefon). Det kan være dit mobilnummer, men det kan også være telefonnummeret til firmaet.

Tilføj telefonnummer til din LinkedIn profil
 

1.7: Address (dansk: Adresse)

Anfør din ”Address” (dansk: Adresse). Vi anbefaler at du indsætter dit firmas adresse således, at netværket kan se, hvor du normalvis har besøgsadresse.

Tilføj en addresse til din LinkedIn profil

 

1.8: IM (dansk: IM)

Du kan indsætte dit Skype alias, Twitter navn og lignende, hvis du bruger disse.

Tilføj Instant Message handle til din LinkedIn profil

 

1.9: Websites (dansk: Websteder)

Endelig kan du tilføje op til 3 ”Websites” (dansk: Websteder). Vi anbefaler at den ene er dit firmas website. Derudover kan du henvise til en support side, en pro-duktoversigt eller en kontaktformular på jeres website.

Tilføj website adresser til din LinkedIn profil
 
I stedet for at vælge ”Company website” (dansk: Virksomhedswebsted) i den dropdown, der dukker op, når du indsætter websteder, så anbefaler vi at du vælger ”Other” (dansk: Andet). Det gør, at du får lov til at skrive op til 30 tegn om linket. Du kan for eksempel skrive ”Besøg FIRMA NAVN” eller ”Få hjælp fra FIRMA NAVN”.

Tilføj website URL's til din LinkedIn profil
 
Klik på ”Save” (dansk: Gem) når du har tilføjet dine websteder.

 

1.10: Your public profile URL (dansk: Webadressen til din offentlige profil)

”Your public profile URL” (dansk: Webadressen til din offentlige profil): Du har mulighed for at lave en tilpasset webadresse (URL) til din offentlige profil på Lin-kedIn. Det er den profil, folk du endnu ikke er connectet med, ser. Hvis du ikke har opdateret webadressen endnu, kan denne adresse indeholde en masse cifre og tal efter dit navn.
 
Klik på det lille tandhjul, der dukker op, når du bevæger musen henover boksen til højre for din LinkedIn public profile webadresse:

Tilføj din offentlige LinkedIn vanity URL link
 
Du kommer over i nedenstående skærmbillede og her bør du rette webadressen til kun at indeholde dit navn, for eksempel: www.linkedin.com/in/leifcarlsen.

Tilføj en vanity URL til din LinkedIn profil
 
Husk at du skal klikke ”Save” (dansk: Gem) både for webadressen (foroven) og for din offentlige profil (forneden).

Denne webadresse URL kan du eventuelt bruge i din e-mail autosignatur, så det er nemt at finde din LinkedIn profil.

For at komme tilbage til din profil, klikker du på ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven. Så er du i editeringstilstand.

Du har nu fået lavet den grundlæggende opbygning/opdatering af din LinkedIn profil (fotos, kontaktoplysninger m.m.).

Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Sådan udarbejder du en professionel overskrift og kort beskrivelse til din LinkedIn profil
 

Indledning

Vi fortsætter med din professionelle overskrift og den korte beskrivelse. Disse to felter på din LinkedIn profil skal du bruge til at udstille din ekspertise, fortælle om hvad du hjælper med og hvem du hjælper samt hvilken værdi du skaber.

Professionel overskrift og kort beskrivelse i din LinkedIn profil
 

2.1: Professional headline (dansk: Professionel overskrift)

Hvis du er i editeringstilstand, så er du klar ellers klik på ”Profile” (dansk: Profil).
Lige under dit navn er din ”Professional Headline” (dansk: Professionelle overskrift). Her har du mulighed for at fortælle hvad du hjælper med og hvilken værdi du skaber. Du har 120 tegn inklusive mellemrum til din disposition så brug dem med omhu og brug dem alle sammen. Fortæl i stikord eller sætninger om, hvad det er du hjælper med og har spidskompetencer indenfor. Brug gerne nøgleord som folk vil søge på.

Den professionelle overskrift bliver vist sammen med dit billede og navn i søgeresultater, så sørg for at du skiller dig ud og skriv det vigtigste først.

Tilføj professionel overskrift og kort beskrivelse til din LinkedIn profil
 
Tag din professionelle overskrift og fold den ud, når du skal skrive dit ”Summary” (dansk: Korte beskrivelse). Lav en fyldestgørende og alligevel kort beskrivelse af dig selv på minimum 3-4 afsnit med hver 3-5 liniers tekst. Du har 2.000 tegn inklusive mellemrum til din rådighed. Brug bestemte nøgleord som går igen igennem din profil for at gøre det tydelig, hvad du er for en størrelse – fagligt så-vel som personligt. Tænk også i, hvilke ord en kunde vil søge dig på.

Hvis du ikke allerede har tilføjet en kort beskrivelse på din profil, så kan du tilføje den fra boksen lige under dit profilfoto og kontaktinformationer. Klik eventuelt på ”View More” (dansk: Vis mere), hvis den ikke lige er en af de to første der dukker op.

Tilføj kort beskrivelse til din LinkedIn profil
 
Så klikker du på ”Add summary” (dansk: Tilføj kort beskrivelse)”, hvorefter der dukker en tekstbokst op, hvori du kan skrive din korte beskrivelse

Skriv altid din tekst i første person om dig selv og brug termer som eksempelvis ”jeg brænder for…”, ”jeg er stærk indenfor…” og lignende. Hvad angår dit ordvalg, så skriv altid i et sprog som din LinkedIn målgruppe kan identificere sig med.

Tilføj kort beskrivelse til din LinkedIn profil
 

2.2: Add Media (dansk: Tilføjer medier)

Tilføj ”Media” (dansk: Medier) under dit ”Summary” (dansk: Kort beskrivelse), eksempelvis links til firmawebsitet, PDF-dokumenter, SlideShare præsentationer, YouTube eller Vimeo videoer og lignende for at understøtte din ekspertise og erfaring.

Tilføj medier til din LinkedIn profil
 
Husk at opdatere overskrift og tekst for hvert element du tilføjer, så du eksempelvis skriver “VIDEO: Har du defineret din virksomheds Value Propositions”.

Eksempler på brug af medier på en LinkedIn profil
 

Eksempel på LinkedIn profil

Nedenfor kan du se et eksempel på en LinkedIn profil med en opdateret professionel overskrift, en fyldestgørende kort beskrivelse og tilføjelse af medier.

Eksempel på opdateret LinkedIn profil
 
Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Sådan tilføjer du oplysninger om erfaring og  uddannelse på din LinkedIn profil
 

Indledning

LinkedIn startede oprindeligt ud som et online CV værktøj, der nærmest kun blev opdateret når man skulle søge nyt job – enten fordi at man selv søger, blive prikket på skulderen af en headhunter eller bliver bedt om at søge nye udfordringer.

Nu om dage skal det opfattes mere som et digitalt visitkort og et relations- og markedsføringsværktøj, men derfor skal vores CV stadig være opdateret.

Vi kigger derfor kort på dine erfaringer og uddannelser, som er to områder du skal sørge for altid er opdateret og ajourført.
 

3.1: Erfaring og uddannelser

Opdatér din erfaring og uddannelser således, at du har et komplet CV. Tilføj nu-værende job og forrige jobs. Sørg for at det er korrekt med specielt datoer, men selvfølgelig også i forhold til ansvarsområder, resultater og lignende.

Skriv en kort tekst for hvert job du har haft og brug gerne nogle af de samme nøgleord, som du har i din korte beskrivelse. Brug gerne termer som ”vi hjælper”, ”vi gør” og lignende. Dermed er der også en rød tråd i forhold til din personlige beskrivelse, hvor du skriver om, hvad du gør og hvad du hjælper med.

Opdatér din erfaring og uddannelse i LinkedIn
 
Med hensyn til uddannelser, så bør du tilføje alle relevante uddannelser fra efter folkeskolen og indtil nu. Sørg for at være korrekt med årstal og udfyld tekst for de enkelte uddannelser, hvis du synes at det giver mening og værdi.
 

3.2: Link til firmaside under din erfaring

For de jobs du har og har haft, kan du for hvert af dem linke til firmaprofilen for det firma du arbejdede for, hvis de har oprettet en firmaside. Det gør du ved at indsætte det, når du opretter jobbet. Hvis jobbet allerede er oprettet, men du ikke har linket til firmasiden, skal du bevæge musen hen over den aktuelle job sektion, således at der kommer små blyanter frem. Klik på en af blyanterne for at komme i editeringstilstand.

Change Company på din LinkedIn profil
 
Klik på ”Change Company” (dansk: Rediger virksomhed) og begynd at skrive firmaets navn i det tomme felt.

Change Company på din LinkedIn profil
 
 
 
 
 
 
 
Firma navnet dukker på i dropdown menuen, hvis der er en firmaside. Så vælger du det og du er associeret med firmaet (hvilket vil sige at du følger firmasiden og dens opdateringer samt at dit navn vil fremgå af listen over medarbejder når man går ind og ser på firmasiden) og firmaets logo vil dukke op på din profil.

Find din virksomhed på LinkedIn
 
Klik på ”Save” (dansk: Gem) når du har tilføjet dit firmanavn.
 
Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Sådan tilføjer du oplysninger om kompetencer og anerkendelser til din LinkedIn profil
 

Indledning

Kompetencer og anerkendelser kan bruges til at understøtte dine ekspertise områder. Dit netværk kan se hvilke kompetenceområder du har kendskab til og hvem der har anerkendt dig for de forskellige kompetencer.
 

4.1: Skills & Endorsements (dansk: Kompetencer og anerkendelser)

Hvis du er i editeringstilstand på LinkedIn, så er du klar ellers klik på ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven. Scrol ned til du når til sektionen om Kompetencer og anerkendelser.

Hvis du ikke allerede har tilføjet kompetence sektionen på din LinkedIn profil, så kan du tilføje den fra boksen lige under dit profilfoto og kontaktinformationer. Klik eventuelt på ”View More” (dansk: Vis mere) hvis den ikke lige er en af de to første der dukker op.

Tilføj en sektion til din LinkedIn profil
 
Så klikker du på ”Add skills and endorsements” (dansk: Tilføj kompetencer og anerkendelser) og der dukker en tekstboks op.

Du vælger selv hvilke kompetencer, du vil have på din profil og du kan have op til 50 kompetencer. Hvis du bliver anerkendt for en kompetence, som du ikke vil være kendt for, kan du bare slette den.
 

4.2: Sådan tilføjer, sletter og omorganisere du dine kompetencer på din profil

Måden du tilføjer, sletter og omorganiserer kompetencer på, er ved at klikke på ”Add skills” (dansk: Tilføj kompetencer).

Sådan tilføjer du kompetencer til din LinkedIn profil
 
Her har du mulighed for at vælge indstillinger for kompetencer og anerkendelser. Sæt et flueben i de bokse, der passer til dig. Du har også mulighed for at tilføje kompetencer ved at skrive dem ind i tekstboksen og klikke på ”Add” (dansk: Tilføj)
Hvis du vil slette en kompetence, så klik på ”X” efter kompetencen, og den forsvinder.

LinkedIn viser dine kompetencer i faldende orden efter hvor mange personer, der har givet dig anerkendelser på kompetencerne. Du kan ændre rækkefølgen ved at bruge ”drag og drop” så du flytter rundt på dem, og dermed prioritere dem som du ønsker.

Sådan omorganiserer du anerkendelser på din LinkedIn profil
 
Når du er tilfreds med dine indstillinger, de valgte kompetencer og rækkefølgen, klikker du på ”Save” (dansk: Gem).
 
Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Sådan tilføjer du oplysninger om dine sprogkompetencer på LinkedIn profil
 

Indledning

Du har mulighed for at tilføje dine sprogmæssige kompetencer til din LinkedIn profil således, at omverdenen kan se, hvilke sprog du mestrer.
 

5.1: Language (dansk: Sprog)

Hvis du er i editeringstilstand, så er du klar. Ellers klik på ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven. Scrol ned til du når til sektionen om Sprog.

Hvis du ikke allerede har tilføjet sprog sektionen på din LinkedIn profil, så kan du tilføje den fra boksen lige under dit profil foto og kontaktinformationer. Klik eventuelt på ”View More” (dansk: Vis mere) hvis den ikke lige er en af de to første der dukker op.

Sådan tilføjer du sprog på din LinkedIn
 
Så klikker du på ”Languages” (dansk: Sprog) og der dukker en tekstboks op. Du vælger selv hvilke sprog, du vil have på din profil og der er ikke umiddelbart nogen begrænsning i antallet.

Måden du tilføjer og sletter sprog på, er ved at klikke på ”Add language” (dansk: Tilføj sprog). For hvert sprog kan du vælge hvilket færdighedsniveau du har.

Sådan tilføjer du sprog til din LinkedIn profil
 
Når du har valgt dine relevante sprog og niveau, klikker du på ”Save” (dansk: Gem).
 
Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Sådan giver og anmoder du om at få anbefalinger på LinkedIn
 

Indledning

Hvis du ikke allerede har fået anbefalinger fra dit LinkedIn netværk for dit arbejde og resultater, så gør det endelig. Det er med til at skabe tillid omkring din person, hvis andre sætter ord på dine kvaliteter, indsatser og resultater.
 

6.1: Start med at give andre i dit netværk en anbefaling

Inden du beder andre om en anbefaling, er det god karma at starte med selv at give andre en anbefaling. Det gør du ved at gå ind på den pågældende persons LinkedIn profil og klikke på den lille trekantspil til højre for ”Send a message” (dansk: Send en besked).

Start med at give andre i dit LinkedIn netværk  en anbefaling
 
Vælg nu menupunktet ”Recommend” (dansk: Anbefal).

Sådan giver du en anbefaling i LinkedIn
 
Her kan du skrive din anbefaling til vedkommende, sende en besked til personen om at du har givet en anbefaling og hvad jeres forhold er og hvilken stilling I hver især havde på det tidspunkt, hvor I arbejdede sammen.

Eksempel på LinkedIn anbefaling
 
Når du har udfyldt felterne, klikker du på ”Send” (dansk: Send).
 

6.2: Sådan beder du om at få en anbefaling

Du kan selv bede om anbefalinger ved at gå i editeringstilstand på din egen profil, klik på ”Profile” (dansk: Profil) i menuen for oven. Klik herefter på den lille trekantspil til højre for ”View profile as” (dansk: Se profil som).

Sådan beder du om at få en anbefaling i LinkedIn
 
Her kan du klikke på ”Ask to be recommended” (dansk: Bed om en anbefaling).

Sådan beder du om at få en anbefaling i LinkedIn
 
Herefter kommer du over i en wizard, som guider dig gennem processen.

I toppen af anbefalingssiden kan du altid se antallet af anmodninger du har sendt og hvem du har bedt om anbefalinger fra. Det er synligt der, indtil de svarer med en anbefaling.

Vælg den stilling du ønsker at få en anbefaling for, hvilken person du ønsker anbefalingen fra, hvad jeres forhold er og hvilken stilling personen havde på det tidspunkt hvor I arbejdede sammen og skriv en kort besked til vedkommende om hvorfor du ønsker en anbefaling.

Sådan beder du om at få en anbefaling i LinkedIn
 
Klik på ”Send” (dansk: Send) når du har udfyldt det hele.
 
Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Sådan tilføjer du yderligere sektioner til din LinkedIn profil
 

Tilføjelse af yderligere sektioner til din LinkedIn profil

Der findes en masse andre sektioner, som du kan tilføje på din LinkedIn profil

For at tilføje andre sektioner på din LinkedIn profil, så kan du tilføje dem fra boksen lige under dit profil foto og kontaktinformationer. Klik eventuelt på ”View More” (dansk: Vis mere) for at se, hvilke sektioner du kan vælge imellem.

Her er vist et udsnit at yderligere sektioner:

Sådan tilføjer du yderligere sektioner til din LinkedIn profil
 
<Klik her for at komme til menuen i den ultimative LinkedIn guide
 
 
 
 
 
 
 

Afrundning på den ultimative LinkedIn guide
 

Tillykke med din nye opdaterede LinkedIn profil

Tillykke med din nye LinkedIn profil. Du har nu været igennem guiden og har således fået en opdateret profil, der har et professionelt look. Det er det første store skridt på vejen til at opbygge det som vi kalder for din digitale egenkapital.

5 trin til at opbygge din digitale egenkapital - Social Selling Company
 

Værdien skabes gennem den daglige brug af LinkedIn

Det er dog vigtigt at understrege, at det i sig selv ikke giver værdi at have en opdateret profil. Det er ganske vist vigtigt at den er ajourført og ser professionel ud, men den reelle værdi skabes først, når du begynder at bruge profilen aktivt i hverdagen.
 
Social selling værdikvadranten
 
 

4 trin til at få succes med din LinkedIn profil

LinkedIn hjemmearbejde i.f.m. den ultimative LinkedIn guideDet er heldigvis forholdsvist nem at få succes med din nye LinkedIn profil. Det drejer sig nemlig om at være aktiv på LinkedIn på regelmæssig basis, og i den sammenhæng anbefaler vi at du følger nedenstående 4 trin:

  1. Brug 10 minutter hver dag på LinkedIn: Bevæg dig rundt på LinkedIn og like, del og kommentér relevante opslag
  2. Lav 2-3 statusopdateringer hver uge på LinkedIn: Del relevante og interessante links, artikler, videoer m.m. med dit netværk
  3. Skriv 1 LinkedIn artikel (tidligere kendt som LinkedIn Pulse blogindlæg) hver måned på LinkedIn: Derigennem kan du udstille din ekspertise og faglighed
  4. Udvid dit netværk med 25 kundeforbindelser hver måned: Dermed kan du udbygge dit professionelle netværk og dermed bruge din LinkedIn profil som en slags sendemast over for nuværende og potentielle nye kunder

Se det som en slags ”hjemmearbejde”, hvor du skal investere lidt tid i at dygtiggøre dig i brugen af LinkedIn og det som vi kalder for social selling metodikken. Gevinsten er til gengæld, at du kommer til at opbygge din digitale egenkapital.
 

God fornøjelse!

Vi vil runde den ultimative LinkedIn guide af med at ønske dig god fornøjelse med brugen af LinkedIn som et moderne og professionelt relationsværktøj. Vi er overbeviste om, at du vil få succes med det, hvis du dels giver det en chance og dels arbejder regelmæssigt med de omtalte 4 trin.

De venligste hilsner
Social Selling Company

Eva Sachse og Leif Carlsen
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , , , , , , , , ,
19 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Din LinkedIn personprofil skal have et professionelt og appellerende look og altid være ajourført med relevante oplysninger om din erhvervsmæssige erfaring. […]

  2. […] profil tilbage fra 1999, men havde aldrig brugt den eller connectet med nogen. Derfor fik han sin LinkedIn profil opdateret således, at den netop fremstod professionelt og med et klart afsæt i, hvad FDIH står for når […]

  3. […] Hvis du vil vide hvordan du helt konkret giver en anbefaling på LinkedIn, kan du med fordel få hjælp til hvordan du gør i vores guide til den perfekte LinkedIn profil. Du finder den specifikke guide i linket her: http://www.socialsellingcompany.dk/saadan-faar-du-den-perfekte-linkedin-profil/#trin6 […]

  4. […] den ultimative guide til en professionel LinkedIn profil […]

  5. […] Som du kan se af kvadranten, er det er selvfølgelig vigtigt at have en opdateret LinkedIn profil og LinkedIn Company Page, men det giver i sig selv ikke værdi eller skaber forretning. Det svarer […]

  6. […] Din LinkedIn personprofil skal have et professionelt og appellerende look og altid være ajourført. […]

  7. […] vi er ude hos kunder i forbindelse med social selling projekter, gennemgår og “tuner” vi som regel medarbejdernes LinkedIn profiler, og tjekker ofte også, hvordan deres digitale […]

  8. […] vi er ude hos kunder i forbindelse med social selling projekter, gennemgår og “tuner” vi som regel medarbejdernes LinkedIn profiler, og tjekker ofte også, hvordan deres digitale […]

  9. […] ser ganske vist stadigvæk LinkedIn og deres personlige LinkedIn profil som et online CV værktøj, der nærmest kun opdateres når de skal søge nyt job – enten […]

  10. […] Det er nemlig ikke til at komme uden om LinkedIn i dag som en moderne salgs- og relationsværktøj. LinkedIn er blevet stedet for vores professionelle identitet på nettet, og det er også her, at vi i stigende grad søger information om mulige leverandører, kunder og […]

  11. […] personer i virksomheden har en opdateret personprofil. Der findes masser af guides til hvordan den perfekte LinkedIn profil kan se ud. Min kollega Dorthe har netop lavet et par guides til hvordan man kan opdatere sin […]

  12. […] kold canvas. Har du styr på din kundes købsproces? Sådan får du kunderne til at komme til dig. Sådan får du den perfekte LinkedIn profil. 10 grunde til at videoer er mere […]

  13. […] gør du ved at være proaktiv, og det betyder at du først og fremmest skal sørge for at have en skarp og professionel LinkedIn profil. Dernæst skal skabe din egen såkaldte content marketing strategi. Det kan ske ved eksempelvis at […]

  14. […] Du finder checklisten lige her. […]

  15. […] dag er LinkedIn blevet din de facto professionelle identitet på nettet, og muligheden for at dokumentere din karriere og resultater. Dermed har LinkedIn […]

  16. […] se dine aktiviteter, det vil sige også folk du endnu ikke har i dit netværk. Når de går ind på din profil, kan de se din seneste aktivitet. Du kan begrænse det til at det kun er dit eget netværk, (dine […]

  17. […] at alle med kundekontakt har en personprofil, der afspejler deres faglighed og personlighed. Klik her for at få tips til, hvordan du får den perfekte LinkedIn profil. […]

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company