Sådan giver du din LinkedIn profil en omgang forårsrengøring

Sådan giver du din LinkedIn profil en omgang forårsrengøring

LINKEDIN FORÅRSRENGØRING: Det er endelig ved at blive forår, hvilket er ensbetydende med flere lyse timer og varmere vejr. Det er samtidigt også tid for den årlige forårsrengøring. Dermed skal dynerne luftes, vinduerne skal åbnes og den store gulvspand skal fyldes op med varmt vand og Ajax.

Og nu hvor du er i gang med forårsrengøringen, kan du jo ligeså godt give din LinkedIn profil den samme tur 😊

Hvorfor det?

Jo, fordi din profil er din professionelle digitale identitet, og dermed også det aftryk du efterlader dig, når du bevæger dig rundt på LinkedIn. Og du har kun få øjeblikke til at gøre et godt indtryk.

Ifølge LinkedIn så bruger dem, der besøger din profil kun 2,5 sekunder på at afgøre, om profilen har et professionel look eller det modsatte.

Det er derfor vigtigt, at du har en LinkedIn profil, der har et professionelt udtryk og virker appellerende overfor dem, der besøger din profil. De skal se din profil som en ressource.

Nedenfor har jeg lavet et forslag til en omgang forårsrengøring, hvor du helt sikkert kommer rundt omkring alle de grundlæggende elementer i din LinkedIn profil.

En sådan forårsrengøring vil sandsynligvis kunne gøres i løbet af en times tid og allerhøjest et par timer. Så det behøver ikke at være et dagsprojekt at få din profil til at ligne en million 😉

Hør blogindlægget som podcast

Få tilføjet eller opdateret dit LinkedIn baggrundsbillede som en del af din forårsrengøring

Profilbilledet er det vigtigste visuelle element på din profil.

Det er det første vi lægger mærke til, og faktisk bruger vi kun cirka et sekund på at afkode det umiddelbare indtryk, som vi får.

Dette kendetegner et godt profilfoto:

  • Det er et profilfoto af dig og kun dig
  • Smil og se imødekommende ud
  • Brug den type tøj som du har på i professionel øjemed
  • Undgå elementer og baggrunde som kan virke forstyrrende
  • Fotoet skal være aktuelt (under 5 år gammelt)
  • Det er bedst med et decideret foto af dit ansigt – alternativt at fotoet er beskåret fra albuer og opefter
  • Det skal være skarpt og i høj opløsning
  • Det skal helst være i farver
  • Undgå skygger og dårlig belysning

Husk at tjekke, at dit profilfoto er synlig for alle, da du ellers risikerer, at folk tror at din profil er inaktiv. Samtidigt har et synligt profil den fordel, at det skaber troværdighed omkring din profil.

Du kan tjekke denne indstilling via dette link (kræver at du er logget på LinkedIn via en browser): https://www.linkedin.com/public-profile/settings?trk=d_flagship3_profile_self_view_public_profile

Hvis du vil have hjælp til, hvordan du kan indsætte eller opdatere dit profilfoto, så er der hjælp at hente i profilfotoafsnittet i den ultimative guide til den perfekte LinkedIn profil.

LinkedIn profilfoto størrelse og format

  • Størrelse: Minimum 400 × 400 pixels og op til 4.320 x 7.680 pixels
  • Billedformat: 1×1 kvadratisk
  • Filstørrelse: Maksimalt 8 MB
  • Filformater: JPG, PNG eller GIF (GIF-filer animeres dog ikke)
Den professionelle overskrift har stor betydning i.f.t. at du uddanner dit netværk til at forstå, hvad du laver og skaber af værdi

Tjek om din professionelle overskrift rent faktisk fortæller, hvad det er for en værdi du skaber. Det har sjældent noget at gøre med din titel. For det er ikke det, som kunderne søger på. Og under alle omstændigheder så står din titel under erfaringsafsnittet på din LinkedIn profil.

Der er heller ikke nogen grund til at bruge tegn på at skrive navnet på dit firma. For det står i umiddelbart nærhed af den professionelle overskrift.

0
er antallet af tegn som du har at gøre godt med i din professionelle overskrift

Så brug i stedet de 220 tegn til at fortælle om, hvad du hjælper med og hvilken værdi du skaber. Supplér med faglige søgeord med henblik på at blive fundet i søgninger på LinkedIn.

Du kan opbygge din professionelle overskrift på 3 overordnede måder:

  1. Nøgleordsmodellen: Det skal ses som en række af søgeord, der kan sættes på dig. Det kan være kompetencer, fagområder, industritermer og andet. Eksempel på nøgleordsmodellen: Fødevarer | Bæredygtig | Fremtidens fødevarer | Grønne fødevarer | Fremtidens landbrug | Forretningsudvikling | Ledelse
  1. Værdimodellen: Her kan du skrive en sætning, som italesætter det du arbejder med, for hvem og hvilken værdi de får ud af at arbejde sammen med dig. Eksempel på værdimodellen: Erfaren byggerådgiver for ejendomsadministratorer og bestyrelser, som værdsætter at der laves en vedligeholdelsesplan, så I kan planlægge og prioritere vedligeholdelsesopgaver af eksisterende ejendomme over flere år
  1. Kombimodellen: Det er en kombination af nøgleords- og værdimodellen, hvor du både skriver nøgleord og sætninger. Eksempel på kombimodellen: Jeg hjælper dig med at få øget synlighed og nye B2B-kunder via LinkedIn og social selling metodikken | LinkedIn og social selling ekspert | B2B-relationssalg | Sales Navigator | Employee Advocacy

Bonustip

Sørg for at prioritere de første 20-30 tegn af din professionelle overskrift, da det er denne del af overskriften, som vises i søgninger, når du poster indlæg, artikler eller kommenterer på andres opslag.

Hvis du retter på din professionelle overskrift, er det også en god idé at få opdateret dit “Om” afsnit, således at den matcher indholdet i din professionelle overskrift.

0
er antallet af tegn som du har at gøre godt med i dit ''Om'' afsnit

Tænk den professionelle overskrift som bouillonterningen og “om” teksten som suppen. Sæt gerne flere ord på værdiskabelsen og gerne i forhold til, hvordan kunderne opfatter dig og det som du gør for dem.

Hvis du ikke har et “Om” afsnit på din profil, er det en rigtig god idé at få det oprettet. For dermed kan du give besøgende til din profil flere detaljer om hvem du er, hvad det er som du kan hjælpe med og hvilken værdi du skaber for andre.

Samtidigt vil tilføjelsen af et “om” afsnit også medvirke til, at din såkaldte LinkedIn profilstyrke nærme sig stjerneniveauet, hvilket er det højeste niveau af profilstyrke som du kan opnå.

Hvis du vil i gang med at rette i “Om” afsnittet, kan du se hvordan du gør det i den ultimative guide til den perfekte LinkedIn profil.

Som en del af forårsrengøringen har du mulighed for at arbejde mere målrettet med din LinkedIn profil ved at besøge vores ultimative LinkedIn profilguide.

Det er en blanding af en gratis guide med masser af forklarende screenshots samt et videokursus, hvor du bliver guidet igennem alle elementerne af din LinkedIn profil på et mere detaljeret niveau.

I praksis ser du en del af videoen, følger instruktion, hvorefter du sætter videoen på pause og går over på din LinkedIn profil og retter til, hvorefter du returnerer til videoen.

Profilguiden findes også som lydbog, hvis du foretrækker at lytte til instruktionerne, og rette din profil imedens.

God fornøjelse med forårsrengøringen af din profil 😊

De venligste hilsner

Eva Sachse signatur i.f.m. blogindlæg

PS: Hvis du har brug for inspiration i forhold til at se, hvordan andre LinkedIn brugere har opbygget deres profiler, er du velkommen til at kigge forbi vores side med profileksempler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *