Start en uforpligtende dialog med os: Ring 48 19 20 21 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
3. juli 2016
03 jul 2016

Skab content med inspiration fra musikkens verden

Skab content med inspiration fra musikkens verden er en podcast episodeom, hvordan du med udgangspunkt i musikkens verden kan finde inspiration til at lave content af høj kvalitet og relevans.

Jens SeidlerIdéen bag dette blogindlæg og podcast episode stammer fra, at jeg tilbage i april måned afholdt et social selling inspirationsforedrag for “Music Business 2020” hos Koda, hvor jeg havde fornøjelsen af at møde komponisten, sangskriveren og fortælleren Jens Seidler. Vi kom til at tale om kunsten at skabe content, om hvor han som musiker og kunstner finder inspiration henne, og hvordan Jens bruger det til at lave tekster, sange og musik med.

Jeg blev så inspireret af snakken med Jens og hans passion for at skabe musik og fortællinger, at jeg tænkte, at det måtte vi da lave en podcast episode om. Jeg spurgte derfor Jens, om han kunne tænke sig at deltage, og det ville han heldigvis gerne. Det blev til en episode af en times varighed med Jens, hvor vi blandt andet kommer ind på:

  • Tilgangen til at skabe, skrive og komponere
  • Om man skal have talent for at kunne skrive, eller om det er noget man kan lære
  • Metoder og redskaber
  • Hvornår er noget godt nok, når det gælder content?
  • Hvordan tackler Jens skriveblokader? Det får musikere nemlig også :-)

Hvis du arbejder med content eller skal til at gøre det, så tænker jeg, at du kan finde masser af inspiration ved at lytte til Jens, og hans tanker og perspektiv i forhold til at skabe, skrive og performe – også selv om du måtte arbejde i en helt anden branche. Jeg håber i hvert fald, at du har tid og lyst til at lytte med, og også gerne dele podcast episoden med andre, der arbejder med content.
 

Her kan du lytte til podcasten

Du kan høre episoden på iTunes på dette link eller ved at klikke på play-knappen nedenfor.


 

Måske kan vi lære noget af musikbranchen

Jeg tænker at vi, der på den ene eller anden måde arbejder med social selling og content marketing, kan lære noget af musikbranchen, som jo i den grad lever af at skabe content, hvor kerneproduktet netop er content i form af sangtekster og musik. Hvor andre brancher lever af at producere produkter eller serviceydelser, er content altafgørende for musikbranchen. For en musiker kommer, populært sagt, ingen vegne uden at producere musik. Ingen vil bruge tid eller penge på en musiker, der ikke synger eller spiller.
 

Content er uden tvivl den største udfordring, men det er ikke uoverkommeligt

Når en virksomhed beslutter sig for at indarbejde social selling og content marketing, som en del af de daglige salgs- og markedsføringsindsatser, skal der typisk arbejdes med fem hovedelementer, som er følgende:

5 trin til at komme igang med social selling

  1. Udarbejdelse af strategi og taktik
  2. Udarbejdelse/opdatering af firmaside på eksempelvis LinkedIn og/eller Facebook
  3. Opdatering og professionalisering af medarbejdernes personlige LinkedIn profiler
  4. Udbygning af følgere af firmaside og kontakter i medarbejdernes personlige netværk
  5. Løbende udarbejdelse af content/indhold med henblik på at udstille ekspertise og kompetencer

Det er vores erfaring, at det punkt, der er mest udfordrende og kræver flest ressourcer, er den løbende udarbejdelse af content, som eksempelvis kan være blogindlæg, grafikfiler, videoer, podcasts, rapporter og såkaldte white papers.

Det at skrive eksempelvis et blogindlæg føles for mange som en nærmest uoverkommelig opgave. Dels fordi det er de færreste, der har erfaring med at skrive blogindlæg, og dels fordi at mange har svært ved at finde en interessant og relevant vinkel som følge af, at de ikke rigtigt forstår idéen og tankegangen bag blogindlæg. Det gør desværre, at mange giver op på forhånd, og slet ikke prøver at komme i gang med disciplinen at skrive et blogindlæg. Vi hører ofte fra personer, der skal prøve på at skrive en blog, at de føler, at de slet ikke har forudsætninger og talent for at gøre det.
 

Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert

Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkertSelvfølgelig findes der nogen, der har større talent end andre for at skrive eksempelvis blogindlæg, men efter min mening kan alle gøre det, hvis man vil og ikke mindst, hvis man giver det en chance.

Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe, som du sikkert kender bedre som Pippi Langstrømpe, er kendt for at have sagt følgende: “Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert”. Det tænker jeg i den grad også gælder dig, når du skal i gang med at skrive dit første blogindlæg. Det drejer sig om at finde en skabelon at arbejde ud fra, og så ellers bare begynde at skrive løs. Den eneste helt store “no-go” er, at du ikke må være sælgende i dine budskaber, da det i værste fald kan have en decideret negativ effekt på dine læsere. Det drejer sig i bund og grund om at inspirere og dele ud af sin viden.

Så kom i gang med at skrive blogindlæg, så du på den måde kan udstille din ekspertviden overfor dine kunder og målgruppe. Det er faktisk nemmere end du tror og du klarer det helt sikkert :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen

PS: Husk at besøge Jens’ website og ikke mindst at se videoen med de første tre kapitler af den kommende gyserhistorie for børn.

 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,
2 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] ofte med sælgere, som skal trænes i social selling og content marketing, og her er det at skabe content, eksempelvis et blogindlæg, et meget vigtigt instrument til at udstille sin ekspertise overfor en […]

  2. […] emne at komme rundt omkring. I podcasten kan du høre masser af konkret viden og inspiration til hvordan du skaber content og hvordan du kan anvende det i dine daglige salgs- og markedsføringsindsatser. Leif gennemgår […]

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company