Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
10. juni 2015
10 jun 2015

10 grunde til at du skal have en firmablog

10 grunde til at du skal have en firmablog, er vores perspektiv på, hvorfor det er vigtigt at have en firmablog.

Når vi hjælper virksomheder med at udnytte social selling og content marketing metodikkerne i deres salgs- og marketingstrategier og indsatser, støder vi ofte på den udfordring, at virksomheden ikke har et dedikeret blogafsnit på deres website. Det er faktisk et ret stort problem fordi virksomheden har brug for at have et “bibliotek”, hvor man kan placere og markedsføre egenproduceret indhold (også kendt som content).

For lige at sætte scenen i forhold til begrebet indhold, så mener jeg i denne sammenhæng alt fra et blogindlæg over til deciderede “whitepapers”, podcasts, links til eksterne artikler eller grafiske elementer såsom billeder, infografikker eller videoer.

Men tilbage til det med behovet for en firmablog. Jeg har lavet en liste med 10 gode grunde, hvorfor jeg mener, du skal have en firmablog. Det er selvfølgelig en subjektiv guide og mit perspektiv på mulighederne i en firmablog, men jeg håber alligevel at du kan bruge guiden til noget.
 

De 10 gode grunde er:

  1. Du har brug for et hjemsted til dit indhold. Et sted som du ejer og har 100 procent kontrol over. Det dur ganske enkelt ikke at du lægger alle æg hos de sociale netværk, når det gælder indhold. Du er nødt til at have et sted, som du har 100 procent kontrol over. Bare tænk tanken, hvad der ville ske, hvis LinkedIn blev en rendyrket betalingsplatform og brugerantallet styrtdykkede, Facebook går ned eller din YouTube kanal bliver sat i karantæne p.g.a. en mulig copyrightsag.
  2. Bloggen er din Google “radiomast”, hvor du har mulighed for udsende relevant indhold som kan tiltrække Googles opmærksomhed og dermed også dine kunders interesse. Google “trawler” hele tiden nettet igennem for indekserbar materiale, og det fanger selvfølgelig dit indhold, og specielt hvis det er interessant og relevant
  3. Det er fundamentet for din integrerede online marketing platform. Det er samlingspunktet og biblioteket for din virksomheds kompetencer og ekspertviden.
  4. Det er også stedet, hvor du kan etablere dig som en autoritet, “thoughtleader” og ekspert på dit fagområde. Det er her at du opbygger troværdighed og tillid til din person gennem relevant og interessant indhold.
  5. Skil dig ud fra dine konkurrenter. Gennem blogindlæg kan du sætte “ansigt” og “stemme” på dig selv, og dermed vise dit publikum at der er et menneske bag virksomheden. Husk at det er mennesker, der handler med mennesker – ikke virksomheder, som handler med virksomheder.
  6. Firmabloggen er dit onlineforum, hvor du kan gå i direkte dialog med dit publikum, vel at mærke uden støj fra andre emner eller aktører. Det er her at du har chancen for at inspirere både nuværende og potentielle kunder. Det er samtidigt også her at du kan opsamle viden og lærdom om, hvordan dit publikum reagerer på dit indhold.
  7. Det tvinger dig til at skabe mening og relevans i forhold til dine kunder. For at et blogindlæg skal være interessant for dit publikum, er du nødt til at sætte dig i deres sted, og tænke over udfordringer, problemstillinger eller muligheder som kunderne står overfor i deres hverdag. Ergo hjælper blogging dig også til at blive mere kundeorienteret.
  8. Din firmablog skaber ny trafik rundt omkring på dit website. På et blogindlæg har du nemlig rig mulighed for at linke til andre interessante blogindlæg, produktsider, din webshop, kursusafsnit eller ledige jobs. Dermed kan du fastholde dit publikum i længere tid på dit website, og skabe en tættere relation
  9. En firmablog er med at at styrke dit brand og markedsposition. Det er brandingplatformen, hvor du kan skille dig ud fra dine konkurrenter. Det gør du ved regelmæssigt at fortælle nuværende og kommende kunder om, hvad det er I helt konkret kan hjælpe dem med.
  10. Sidst, men ikke mindst, skal du have en firmablog fordi det kan give dig nye kunder og mere forretning. Vejen til kundernes hjerte og dermed også deres pengepung går nu om dage via social selling og content marketing, som en helt naturlig og integreret del af en moderne salgsmodel.

Leif Carlsen, Social Selling CompanySå i alt 10 gode grunde til at du skal have en firmablog. Det kræver selvfølgelig noget teknologi, men heldigvis er mange websites allerede forberedt til at håndtere blog, og under alle omstændigheder bør under alle omstændigheder ikke afgørende for etableringen af en firmablog.

Det afgørende er, at du gennem en firmablog kan tage ejerskab for virksomhedens content og dermed forankre jeres ekspertise og faglighed på en digital platform, som Gooogle og dermed kunder kan finde frem til. Og så drejer det sig selvfølgelig om at komme i gang med at skrive noget relevant og konkret indhold (eller at du får andre til at gøre det), men det er faktisk ofte nemmere at komme i gang med end de fleste tror.

Jeg vil derfor ønske dig god fornøjelse med din firmablog :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,
4 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg med 10 grunde til, at du skal have en firmablog, og den kan med fordel læses igen (eller første gang, hvis du ikke har læst den før), og det blogindlæg finder du lige her […]

  2. […] muligt for potentielle kunderne at finde frem til din virksomhed og jeres produkter på nettet. Derfor er det en rigtig god idé at have en blog på jeres firmawebsite. Gennem bloggen har I nemlig mulighed for at dele ud af viden og inspirere såvel nuværende som […]

  3. […] for Shakespeares død, kom jeg til at tænke på, at når vi taler med kunderne om at skrive blogs, så bliver det hurtigt til et spørgsmål om “at skrive blogs eller ikke at skrive […]

  4. […] fik jeg tilsendt et link til et site, der fortæller vigtighed i at have en firmablog. Som om jeg ikke har nok at gøre med at skrive […]

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright 2013-2019 Social Selling Company