Hvordan ser de danske kommuners tilstedeværelse egentlig ud på LinkedIn?

For at få et bedre billede af kommunernes brug af LinkedIn har jeg analyseret virksomhedssiderne for samtlige 98 danske kommuner. Formålet har været at kortlægge kommunernes følgertal og undersøge, hvordan de enkelte kommuner klarer sig på platformen.

Analysen viser, at kommunerne samlet set har mere end 764.000 følgere på LinkedIn, svarende til et gennemsnit på knap 7.800 følgere pr. virksomhedsside. Men bag gennemsnittet gemmer der sig store forskelle.

Nogle kommuner har opbygget meget store følgerskarer, mens andre fortsat har en mere begrænset tilstedeværelse. Samtidig viser tallene, at det ikke nødvendigvis er de største kommuner, der klarer sig bedst, når man ser på forholdet mellem antal følgere og indbyggertal.

Netop dette forhold giver et mere nuanceret billede af kommunernes position på LinkedIn. For mens kommunestørrelse forklarer en stor del af forskellene i følgertal, viser statistikken også, at nogle kommuner formår at tiltrække markant flere følgere end forventet, mens andre har et betydeligt uudnyttet potentiale, blandt andet i forhold til at tiltrække nye virksomheder, borgere og medarbejdere.

I dette blogindlæg får du et samlet overblik over de danske kommuners LinkedIn-virksomhedssider, de vigtigste statistikker samt en række observationer og nøgletal, der gør det muligt at sammenligne kommunernes tilstedeværelse på LinkedIn.

Opdateret 8. juni 2026

  Overblik

• Kommunernes LinkedIn-virksomhedssider og følgertal
• Følgertal følger næsten indbyggertal, men ikke helt
• Den skjulte rangliste
• De skjulte pointer bag tallene
• Når kommunen vil tiltrække nye følgere
• Opsummering og konklusion

Kommunernes LinkedIn-virksomhedssider og følgertal

Jeg har lavet en samlet oversigt over de danske kommuners LinkedIn-virksomhedssider og antallet af følgere, som den respektive virksomhedsside har.

Jeg opdaterer følgertallet hvert kvartal, da jeg er nysgerrig efter at se, om den enkelte kommune formår at tiltrække nye følgere eller om der er status quo.

Nedenstående indbyggertal er baseret på de kommunale nøgletal fra Kommunernes Landsforening per 1. januar 2026.

LinkedIn-følgertallene er opdateret mandag den 8. juni 2026.

¹ Andel beregnet ved at holde antallet af følgere af kommunens LinkedIn-virksomhedsside op imod antal indbyggere.

² Opdelingen af kommunestørrelser er baseret på følgende:

Følgerantal på LinkedIn følger næsten indbyggertal, men ikke helt

Korrelationsniveauet mellem indbyggertal og følgere er meget højt, cirka 0,98.

Det betyder, at størrelse forklarer det meste, og derfor kommer det ikke som en overraskelse, at Københavns Kommune har flest følgere på LinkedIn, Aarhus er nummer to og at Odense og Aalborg også har et højt følgertal.

Hvis vi ser på top-5 af danske kommunernes LinkedIn-virksomhedssider, når det gælder følgerantal, ser det således ud:

Her er det vigtigt ikke at overfortolke. De største kommuner vinder på volumen, fordi deres potentielle LinkedIn-publikum, medarbejderbase, erhvervsliv og talentpulje er større. Det er ikke nødvendigvis samme som best practice.

Gennemsnittet på 7.798 følgere viser niveauet samlet set, mens medianen på 5.671 følgere giver et bedre billede af den typiske kommune. Forskellen skyldes især, at København, Aarhus, Odense og Aalborg trækker gennemsnittet op. Disse fire kommuner står for cirka 22,7 procent af alle følgere.

Top-10 kommunerne på LinkedIn står for cirka 34,3 procent, hvilket viser høj koncentration, men ikke ekstrem dominans. De store kommuner fylder, men feltet er stadig bredt nok til, at mellemstore kommuner kan blive synlige.

Nedre kvartil ligger på 4.145 følgere.

Øvre kvartil ligger på 8.508 følgere.

Det betyder, at halvdelen af kommunerne ligger mellem cirka 4.100 og 8.500 følgere. Det er et ret smalt midterfelt, set i forhold til hvor forskellig kommunestørrelsen er.

Den skjulte rangliste

Hvis vi flytter fokus fra følgerantal over til andelen af følgere i forhold til indbyggertallet, afslører det, hvem der overperformer og underperformer, og er på den måde en slags skjult rangliste.

Her bliver analysen mere interessant og viser, at flere mindre og mellemstore kommuner slår større kommuner. Det peger på, at lokal relevans, tydelig profil og aktiv brug kan kompensere for størrelse.

Det er et vigtigt argument over for kommuner, der tænker, at LinkedIn kun virker for store organisationer.

Hvis vi ser top-5 målt på følgerandel, består listen af:

Eksempelvis har Aarhus Kommune 32.786 følgere og ser stærk ud målt i volumen. Men Aarhus har 378.361 indbyggere, hvilket giver en følgerandel på 9 procent.

Middelfart har “kun” 8.061 følgere, altså langt færre end Aarhus. Men sat op imod kommunens 40.625 indbyggere giver det en LinkedIn-følgerandel på 20 procent.

Så i den almindelige rangliste vinder Aarhus stort, men i den skjulte rangliste vinder Middelfart klart.

Ergo viser følgertal størrelse og følgerandel viser, hvor stor opbakning, der er til at følge kommunens virksomhedsside relativt set.

Derfor er den skjulte rangliste mere interessant, hvis man vil finde kommuner, der er gode til at få følgere til deres LinkedIn-virksomhedssider relativt til kommunens størrelse (du kan ændre på sorteringen på datatabellen og på den måde se, hvilke kommuner, der har størst følgerandel).

Følgerandelen samler sig omkring 13 procent. Gennemsnittet er 13,2 procent, medianen er 13,3 procent, og den midterste halvdel af kommunerne ligger cirka mellem 11,3 og 14,8 følgere pr. 100 indbyggere.

Hvis jeg tænker i benchmarking i forhold til følgerandel, så vil jeg lave denne opdeling:

Der er også nogle tydelige underperformere, når det gælder følgerandel, men her skal man selvfølgelig være varsom med konklusionerne, for lav andel er ikke automatisk dårlig kommunikation.

Det kan skyldes lav prioritering, ny side, lav aktivitet, fragmenterede budskaber, stærkere brug af andre kanaler, eller at målgruppen ikke følger kommunen som organisation.

Top-5 listen i forhold til underperformance ser således ud:

Men selv om man skal være forsigtigt med konklusioner, viser tallene trods alt, hvor der er mest ubrugt potentiale.

De skjulte pointer bag tallene

I forbindelse med gennemgangen af tallene, har jeg også fundet frem til nogle skjulte pointer i forhold til en række af kommunerne.

Den skjulte pointe om Aarhus

Aarhus har 32.786 følgere og ligger nummer to i absolutte tal. Men følgerandelen er kun 9 procent.

Hvis Aarhus lå på medianen, cirka 13,3 procent, ville siden have omkring 50.000 følgere. Det giver et estimeret gap på cirka 17.500 følgere.

Det er analysens bedste eksempel på, hvorfor absolutte tal kan snyde.

Den skjulte pointe om København

København har klart flest følgere, 80.291. Men følgerandelen er 12 procent, under medianen.

Hvis København lå på medianen, ville siden have omkring 89.200 følgere. Det giver et gap på cirka 8.900 følgere.

København er derfor størst, men ikke stærkest relativt.

Den skjulte pointe om Frederiksberg

Frederiksberg er interessant, fordi kommunen både har volumen med 18.149 følgere og høj relativ styrke med en følgerandel på 17 procent.

Det er en af de få større kommuner, der både klarer sig stærkt i absolutte tal og i penetration. Den type kommune er mere interessant som benchmark end København og Aarhus, hvis man vil finde praksis, der virker.

Den skjulte pointe om Middelfart

Middelfart har 8.061 følgere og en følgerandel på 20 procent.

Det er meget stærkt for en kommune med 40.625 indbyggere. Målt mod medianen har Middelfart cirka 2.700 flere følgere end forventet.

Det tyder på, at siden enten har høj relevans, god kontinuitet, stærk employer branding, tydelig lokal identitet, eller en god historik med engagerende indhold.

Den skjulte pointe om små ø-kommuner

Når kommunen vil tiltrække nye følgere

Hvis man som kommune gerne vil arbejde mere målrettet med at tiltrække nye følgere til virksomhedssiden og samtidigt øge engagementet på det indhold, der publiceres, er der heldigvis mange strenge at spille på.

Det kan eksempelvis være:

Opsummering og konklusion