Den ultimative guide: Hvad er LinkedIn? Alt hvad der er værd at vide om LinkedIn

Den ultimative guide: Hvad er LinkedIn?

Her finder du alt hvad der er værd at vide om LinkedIn, eksempelvis hvad er LinkedIn? Hvad kan du bruge det til? Hvilket land kommer LinkedIn fra? Hvad er historien bag LinkedIn? Hvem er på LinkedIn? Findes LinkedIn på dansk? Koster det penge at bruge LinkedIn? Hvor mange danskere er der på LinkedIn? Og hvad kan jeg bruge LinkedIn til?

Det er selvfølgelig ikke typiske spørgsmål, jeg hører fra folk, der allerede er på LinkedIn, men det er det til gengæld fra dem, der ikke er kommet på LinkedIn.

Faktisk er det fortsat mere end halvdelen af Danmarks befolkning, der (endnu) ikke er på LinkedIn og en stor del af dem ved heller ikke nødvendigvis hvad LinkedIn er eller kan ikke se en idé i at være på dette sociale medie.

Jeg har derfor skrevet den ultimative guide til hvad LinkedIn er for en størrelse med alt hvad der er værd at vide om LinkedIn, eksempelvis historien bag, antallet af brugere, hvilke udgaver af LinkedIn findes der, og hvad du kan få ud af det, hvis du opretter en profil.

Men inden jeg fortæller om hvad LinkedIn er for en størrelse, så lad mig for god ordens skyld gøre det klart, at jeg ikke bliver betalt for at omtale eller anbefale LinkedIn, og jeg har ej heller nogen aktier i virksomheden.

Jeg er blot en begejstret LinkedIn bruger igennem mange år (jeg har været på LinkedIn siden 2005). Faktisk er jeg endt med at gøre det til mit job at hjælpe og rådgive individer og virksomheder i forhold til, hvordan de kan bruge LinkedIn til eksempelvis personlig branding, salg, markedsføring eller til at få et nyt job med.

LinkedIn er et erhvervsorienteret socialt medie.

Den grundlæggende idé med LinkedIn handler om at give dig mulighed for på en nem måde at etablere netværk og skabe og dyrke professionelle relationer.

Virksomheden blev formelt grundlagt den 28. december 2002 i USA og blev officielt lanceret den 5. maj 2003.

LinkedIn har hovedkontor i Sunnyvale, Californien i USA, og har regionale hovedkontorer i Dublin (Europa, Mellemøsten og Afrika) og Singapore (Asien og Stillehavet).

I 2016 blev LinkedIn opkøbt af Microsoft for svimlende 26,2 milliarder dollars. Med opkøbet ønskede Microsoft blandt andet at skabe koblinger mellem LinkedIn og en række af Microsofts egne produkter såsom Office 365 og Microsoft CRM.

Virksomheden har i dag mere end 15.000 ansatte på verdensplan, hvoraf mere end 5.500 arbejder i Francisco Bay-området.

Jeff Weiner er LinkedIns administrerende direktør og CEO.

Her kan du se hvordan Linked in logoet ser ud
0
er året hvor LinkedIn blev lanceret

Idéen til LinkedIn blev oprindeligt skabt i slutningen af december 2002 i dagligstuen hos Reid Hoffman, hvor han sammen med Allen Blue, Konstantin Guericke, Eric Ly og Jean-Luc Vaillant stiftede LinkedIn.

5 år tidligere havde Reid Hoffman allerede fået erfaringer med at skabe og lancere et socialt netværk i form af virksomheden SocialNet.

SocialNet var fokuseret omkring online dating, men havde også funktioner som gjorde at man kunne finde bofæller, connecte med personer som man kunne spille tennis eller golf med og lignende. Desværre var virksomheden lang tid om at få lanceret et produkt og prøvede at løse alt for mange ting på samme tid via én service.

Hoffman forlod SocialNet med en vigtig erfaring: “En af de ting, jeg lærte af hele denne oplevelse, var, at du skulle fokusere på et domæne, der virkelig betyder noget for mennesker og bare gøre det virkelig godt”.

Så de smertelige erfaringer fra SocialNet gjorde, at Hoffmans tanker om at starte LinkedIn op i høj grad handlede om at være skarp i forhold til hvad produktet skulle kunne og så ellers få det lanceret så hurtigt som muligt.

LinkedIn blev stiftet af bl.a. Reid Hoffman

Fra idé til lancering på bare seks måneder

Seks måneder efter at idéen til LinkedIn var blevet skabt hjemme i Hoffmans dagligstue, blev virksomheden officielt lanceret, nærmere præcis 5. maj 2003.

Der var fra starten af en stor fokus på at få et stort antal brugere. Reid Hoffmanns tanke var, at det gjaldt om at få en million brugere, få dem engageret og så ellers bygge en forretningsmodel op omkring det.

I starten gik det (selvfølgelig) langsomt med at få folk til at tilmelde sig. Men sådan er det jo når man starter et helt nyt socialt medie. 13 personer var en del af opstarten af LinkedIn og disse personer havde i løbet af de første dage af lanceringen udsendt 112 invitationer.

Men pludselig begyndte det at tage fart og netværkseffekten gjorde at tilmeldinger pludselig begyndte at strømme ind.

10 år efter at LinkedIn blev lanceret, nåede de 225 millioner brugere på verdensplan.

I april måned 2017 krydses LinkedIn en halv milliard brugere og er nu oppe på hele 660 mio. brugere i verden (faktisk bliver der nu oprettet 2 nye profiler hvert sekund).

I forhold til det med forretningsmodellen, så skal vi faktisk hen til 2005 før at LinkedIn var helt klar med den. De første tre indtægtskilder var jobopslag, betalte abonnementer med øget funktionalitet samt annoncesalg.

Blogindlæg om hvad LinkedIn er og historien bag
Område
Antal
Globalt
+660 mio.
Region
Antal
Nordamerika
+184 mio.
Latinamerika
+97 mio.
Europa
+211 mio.
Mellemøsten og Afrika
+33 mio.
Asien og Stillehavet
+179 mio.
Land
Antal
Argentina
+7 mio.
Australien
+10 mio.
Belgien
+3 mio.
Brasilien
+40 mio.
Canada
+16 mio.
Chile
+5 mio.
Columbia
+7 mio.
DACH (Tyskland, Østrig og Schweiz)
+14 mio.
Danmark
+2 mio.
Egypten
+4 mio.
Filippinerne
+7 mio.
Finland
+1 mio.
Forenede Arabiske Emirater
+4 mio.
Frankrig
+19 mio.
Holland
+8 mio.
Hong Kong
+1 mio.
Indien
+62 mio.
Indonesien
+14 mio.
Irland
+2 mio.
Israel
+1 mio.
Italien
+13 mio.
Japan
+2 mio.
Kenya
+2 mio.
Kina
+48 mio.
Korea
+2 mio.
Malaysia
+4 mio.
Marokko
+2 mio.
Mexico
+13 mio.
New Zealand
+1 mio.
Nigeria
+4 mio.
Portugal
+3 mio.
Rumænien
+2 mio.
Saudi Arabien
+3 mio.
Singapore
+2 mio.
Spanien
+12 mio.
Storbritannien
+27 mio.
Sverige
+3 mio.
Sydafrika
+7 mio.
Taiwan
+2 mio.
Tjekkiet
+1 mio.
Tyrkiet
+8 mio.
USA
+165 mio.

De nævnte tal og oplysninger er opdateret pr. 19. januar 2020.

Hvis du er god til hovedregning eller er vaks med lommeregneren, så har du nok hurtigt regnet dig frem til, at tallene for de fem regioner lagt sammen giver mere end 660 millioner brugere :-)

Til det er der at sige, at LinkedIn altid har været “mudrede” i forhold til at oplyse brugertal.

Jeg tror at det handler om en blanding af ikke at være 100 procent transparente, og at den måde som de oplyser tallene på, indeholder store afrundingsfejl. Når der bliver oplyst brugertal på så stort et antal lande og det kun sker som heltal, ja, så løber afrundingsfejlene altså op :-)

Danmarks Statistik har udgivet rapporten “It-anvendelse i befolkningen 2018“, som blandt andet viser denne aldersfordeling på danskere, der er på LinkedIn.

Brug af LinkedIn
16-74 år
16-89 år
15-89 år
Flere gange dagligt/dagligt
14 %
14 %
14 %
1-6 gange om ugen
39 %
39 %
39 %
Sjældnere end én gang om ugen
19 %
48 %
48 %

Slots- og Kulturstyrelsen udsendte i 2018 en rapport under navnet ”Rapportering om mediernes udvikling i Danmark”, og indeholder også information om andelen af internetbrugere (16-89 år), der dagligt bruger følgende sociale medier.

 
I alt
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
65-74 år
75-89 år
Facebook
53 %
82 %
72 %
62 %
53 %
40 %
25 %
12 %
Instagram
19 %
56 %
35 %
20 %
9 %
4 %
2 %
0 %
Snapchat
19 %
65 %
36 %
11 %
6 %
4 %
1 %
1 %
YouTube
16 %
45 %
22 %
17 %
11 %
5 %
2 %
1 %
WhatsApp
4 %
3 %
8 %
7 %
3 %
2 %
2 %
0 %
LinkedIn
4 %
3 %
7 %
7 %
6 %
2 %
0 %
0 %
Pinterest
2 %
1 %
3 %
1 %
2 %
1 %
1 %
0 %
Twitter
1 %
3 %
3 %
1 %
1 %
1 %
0 %
0 %

AudienceProject har i 2017 gennemført en undersøgelse, hvor de har spurgt mere end 14.000 personer i seks forskellige lande om deres forbrug af app’s og medier.

Tallene viser blandt andet at henholdsvis 37 % af de danske mænd og 31 % af de danske kvinder er på LinkedIn. Så der er lidt flere mænd end kvinder på LinkedIn.

Ja, LinkedIn findes også på dansk forstået på den måde, at alle menuer og dialogbokse i LinkedIn er oversat til dansk. Der er også store dele af LinkedIns hjælpefunktion, der er oversat til dansk.

LinkedIn findes også på 23 andre sprog, hvis du foretrækker at få vist menuer, dialoger og hjælpetekster på et af disse sprog.

Du kan vælge imellem arabisk, engelsk, fransk, hollandsk, indonesisk, italiensk, japansk, kinesisk (både forenklet og traditionelt), koreansk, malajisk, norsk, polsk, portugesisk, rumænsk, russisk, spansk, svensk, tagalogisk, thailandsk, tjekkisk, tyrkisk og tysk.

Blogindlæg om hvad LinkedIn er for en størrelse

Det kan du bruge til eksempelvis proaktivt at søge efter et nyt job, arbejde med personlig branding, opbygge din digital egenkapital, dyrke dit professionelle netværk, arbejde med salg via social selling metodikken eller lave digital interessevaretagelse.

Og nå ja, så er LinkedIn jo som tidligere nævnt gratis at bruge i basisudgaven. Faktisk kommer de fleste mennesker rigtig langt med gratisudgaven, og behøver derfor heller ikke bruge penge på LinkedIns Premium abonnementer :-)

God fornøjelse med at komme igang med LinkedIn :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen fra Social Selling Company

Skal jeg hjælpe dig med at få det bedste ud af LinkedIn?

Information om hvordan du kan få det bedste ud af din profil ved at få hjælp af LinkedIn ekspert Leif Carlsen

Jeg kan hjælpe dig med at få det bedste ud af din LinkedIn profil uanset, om du skal bruge den til social selling, til personlig branding eller søge et nyt job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *