Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
25. september 2017
25 sep 2017

Derfor skal du skrive en personlig besked når du connecter på LinkedIn

Blogindlæg om hvorfor at du altid skal huske at skrive en personlig besked når du connecter på LinkedInDerfor skal du skrive en personlig besked når du connecter på LinkedIn er min opfordring til, at vi skal forsøge på at opføre os lidt venligere og høfligere overfor hinanden, når vi starter et nyt bekendtskab i den digitale verden. Det gælder især på LinkedIn, fordi der har vi rent faktisk muligheden for at gøre det.

Forstil dig denne situation til et netværksmøde: Der er 35 personer samlet til det månedlige netværksmøde og en person, du enten ikke har set i meget lang tid eller slet ikke kender, får øje på dig. Personen går hen til dig, giver dig sit visitkort og starter dialogen med ”Jeg vil gerne tilføje dig til mit professionelle netværk”, eller værre endnu, igen dialog, fordi vedkommende slet ingenting siger!

Det er ret mærkeligt, ik’? Og sådan ville jo vi jo aldrig opføre os jo ikke i den virkelige verden. Det ville faktisk blive opfattet som uhøftligt eller måske endda direkte arrogant.
 

I den virkelige forretningsverden kan vi godt være venlige

I den virkelige verden siger vi hej og taler sammen hvis vi kender hinanden, vi præsenterer os overfor hinanden hvis vi ikke kender hinanden, eller vi genopfrisker hvor vi kender hinanden fra, hvis vi ikke lige kan huske det. Men vi siger ikke en eller anden ligegyldig sætning eller slet ingenting!

Nogle gange støder vi selvfølgelig ind i en arrogant og selvoptaget person, men som oftest er folk flinke og venlige, når vi mødes i den virkelige forretningsverden.
 

I den digitale forretningsverden er mange ikke helt så venlige

Det forholder sig bare ikke altid sådan i den digitale forretningsverden. Der er det tit ligesom den først beskrevne situation. Jeg oplever det selv og hører det fra andre, at der faktisk ofte sker det, at når en bekendt eller en der gerne vil connecte med mig på LinkedIn, så sender de bare en connect invitation afsted UDEN at skrive noget i invitationen.

Dermed skal jeg til at gætte mig til, hvorfor at vedkommende ønsker at connecte med mig på LinkedIn.

Kender du det?
 

Skriv altid en personlig besked når du connecter på LinkedIn

Jeg vil gerne opfordre dig til, at du ALTID skriver en personlig besked når du sender en invitation til at connecte med en person på LinkedIn – uanset om du kender vedkommende eller ej.

Her er 3 gode grunde til at du skal skrive en personlig besked:

  1. Det er nemmere for modtageren at forstå din hensigt med at du vil connecte
  2. Det kan give dialog allerede i kontakt øjeblikket
  3. Det er almindelig høflighed :-)

Og så er der faktisk endnu en grund, nemlig at det er en nem måde at skille sig ud fra mængden.

Så husk det næste gang du vil invitere en ind i dit LinkedIn netværk. Det tager så lidt tid men betyder så meget :-) Det er jo levende mennesker, der er i den anden ende og det er dem, der er hele fundamentet for et ægte og brugbart netværk.

Hvis du vil vide hvordan du rent praktisk tilføjer en personlig besked, på både LinkedIns mobil app og desktop versionen, har jeg skrevet en kort guide om det, som du finder i følgende link: Sådan tilføjer du en personlig besked når du connecter på LinkedIn.

De venligste hilsner

Eva Sachse
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , ,
1 Besvar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] at jeg skrev blogindlægget ”Derfor skal du skrive en personlig besked når du connecter på LinkedIn”, er jeg blevet opfordret til også at skrive denne blog, hvor jeg fortæller om hvordan du i […]

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company