Vores LinkedIn-undervisningsforløb henvender sig til jer, der gerne vil være mere aktiv på LinkedIn, opnå øget synlighed på platformen og i det hele taget blive bedre til at bruge LinkedIn. I vil gerne være top-of-mind i jeres netværk inden for jeres ekspertise og fagområde, og I vil gerne i kontakt med nye kunder og/eller samarbejdspartnere. I kan eksempelvis være konsulenter, rådgivere, sælgere eller sidde i andre kundevendte roller.
Vi anbefaler, at der er 1-2 uger mellem hvert undervisningsmodul, således at deltagerne får mulighed for at arbejde i praksis med indholdet i de enkelte moduler. Så undervisningen vil typisk løbe over en periode på halvanden til to og en halv måned.
Ja, hvis der er tale om live online videoundervisning, bliver modulerne optaget, således at deltagerne kan se eller gense den enkelte session på et senere tidspunkt.
Ja, I får adgang til replay videoer (hvis der er tale om online videoundervisning), guider, skabeloner og andre former for materiale, der bliver brugt i undervisningen.
Når I deltager i LinkedIn-undervisningsforløbet, skal deltagerne have oprettet en personlig LinkedIn-profil på forhånd.
Vi afholder som udgangspunkt LinkedIn-undervisningsforløbet på dansk og anvender dansksprogede slides og materialer, men vi holder også meget gerne undervisningen på engelsk med tilhørende engelsksprogede slides efter nærmere aftale.