Det er altså ikke nok at jeg udviser en – efter min mening – ganske høj loyalitet ved rent faktisk at møde op fysisk igen hos virksomheden uanset om det er en cafe, restaurant eller butik.

Det er heller ikke nok at jeg endda gerne vil lægge flere penge hos virksomheden og dermed vedblive med at være betalende kunde.

Nej nej da, jeg er nødt til at give min e-mail adresse og dermed adgang til min indbakke, før at jeg får lov til at udnytte mine fordele ved det pågældende loyalitetsprogram.

Jeg synes at det er gået for vidt med kravet om at jeg skal aflevere en e-mail adresse for at opnå fordele ved at besøge en fysisk butik, café eller restaurant (eller andre virksomheder).

Jeg er tvunget til at få en e-mail fra tid til anden (sikkert en gang om måneden eller to) med noget som virksomheden betragter som helt unikke og særlige tilbud til deres loyale kunder. Virksomheden mener jo sikkert at de via disse e-mail fortæller mig noget, der beriger mit liv.

Problemet er bare, at disse e-mails ikke beriger mit liv med andet end manipulerende budskaber som at ”du har nu købt 3 kopper kaffe og du mangler kun 2 mere for at få en gratis kop kaffe”.

Eller at jeg kan får 14 dages ekstra returret, hvis jeg kigger fordi næste gang eller at jeg kan tage en ven med, der kan spise til halv pris. Altså indeholder disse e-mails alene budskaber som har til formål at få mig til at købe mere.

Jeg er derfor nærmest blevet ”trænet” til at være skeptisk overfor nye programmer. For værdien for mig er typisk begrænset samtidigt med at virksomhederne kræver at de får lov til at markedsføre sig overfor mig for at jeg kan få medlemsfordele.

Hvorfor er det at jeg ikke bliver belønnet for at komme igen uden at skulle aflevere e-mail adressen? Det er fint nok at jeg skal registrere mig, men jeg kan sjældent få lov til at fravælge at få tilsendt nyhedsbreve (som efter min mening ingen værdi giver).

Det er faktisk årsagen til at jeg for nyligt valgte at slette mit Club Matas medlemsskab. Irritationen over e-mails, som jeg ikke kunne fravælge og som ikke giver mig nogen værdi, endte med at fylde mere end de fordele, som Club Matas kortet gav mig.

Jeg vil for øvrigt også tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved om de typiske loyalitetsprogrammer rent faktisk driver kunder til en reel loyalitet mod en virksomhed ved primært at satse på rabatter, tilbud og lignende.

Hvad er der for øvrigt i vejen med det gamle papkort med plads til 10 stempler, der giver en gratis kop kaffe? Et simpelt rabatprogram som gør det der lige præcis er meningen, nemlig at give en belønning for at komme igen.

Og så kan jeg – hvis jeg har lyst – vælge helt særskilt at følge caféen på Facebook eller tilmelde mig deres nyhedsbrev. Ved netop at adskille de to ting kunne det være at jeg i den sidste ende alligevel ville følge virksomheden.

Der er heldigvis mange små caféer og kaffebarer, der stadigvæk bruger papkortet. Det er ganske vist “old school” og det fylder selvfølgelig lidt i din pung, men det lille papkort er nemt at forstå for modtageren, altså mig som kunde. Det er også nemt at administrere for afsender, altså caféen. Og så har det den sidegevinst at det er GDPR-sikkert og ikke kræver Nem-ID login ;-)

Det handler for mig mest af alt om, at kvaliteten skal være i orden – både i forhold til selve varen og når det gælder kundeservice. Hvis produktet og prisen er i orden (læs prisen behøver ikke altid at være den laveste) og servicen er virkelig god, ja, så kommer jeg gerne igen. Faktisk er det i den grad med til at gøre at jeg proaktivt vælger lige netop din virksomhed til frem for andre.

I den sammenhæng virker papkortet for mig som en sød lille ting og en venlig anerkendelse af mig som kunde, hvis jeg kommer igen 10 gange.