Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
10. november 2016
10 nov 2016

Invitation til Social Friday hos Audi Gladsaxe

Vi har hermed fornøjelsen at invitere dig, som er erhvervsaktiv og arbejder med salg, markedsføring og/eller forretningsudvikling til Social Friday fredag, den 25. november mellem kl. 15.30 og 18.00.

Denne gang afholder vi Social Friday på et noget anderledes sted end vi plejer. Denne gang har Audi Gladsaxe nemlig tilbudt os at stille deres eksklusive lokaler til rådighed. Så udover at vi kan netværke og skabe nye relationer, så er der masser af superflotte biler at se på :-)
 

Hvad er det nu lige at Social Friday er for en størrelse?

Vi lancerede Social Friday tilbage i juni 2014 umiddelbart efter opstarten af Social Selling Company. Social Friday er et uformelt og afslappet initiativ, der har til formål at styrke det professionelle netværk blandt kunder, samarbejdspartnere, venner af huset og andre, der har interesse i at skabe og dyrke nye relationer med udgangspunkt i vores respektive personer og virksomheder.
 

Hvem kan deltage i Social Friday?

Social Friday henvender sig eksklusivt til personer, som er i job og arbejder med salg, markedsføring og/eller forretningsudvikling, og som har lyst til at netværke med andre professionelle, der gerne vil dele viden og inspiration med hinanden, og måske sparre omkring muligheder og aktuelle udfordringer.
 

Hvordan fungerer Social Friday i praksis?

Social Friday foregår i praksis ved at vi faciliterer selve netværksarrangementet og deltagerne på uformel vis udveksler erfaringer, inspiration og idéer hen over et glas vin eller en kold øl.

Arrangementet afholdes på åbent hus basis, hvilket betyder at du dukker op på et tidspunkt mellem kl. 15.30 og 18.00, og bliver så længe det passer dig. Det er således helt op til dig, om du vil være med i et kvarter eller i alle to og en halv timer.

Det koster ikke noget at deltage i Social Friday. Det eneste du skal huske at medbringe er godt humør, engagement og en god stak visitkort :-) Du er også meget velkommen til at tage en kollega med til arrangementet.
 

Dato, tid og sted og tilmelding

Dato: Social Friday i november afholdes som nævnt den 25. november mellem kl. 15.30 og 18.00.

Lokation: Lokationen er Audi Gladsaxe, Turbinevej 1, 2860 Søborg.

Tilmelding: Du tilmelder dig til Social Friday via dette link.

Vel mødt hos Audi Gladsaxe!

De venligste hilsner

Eva Sachse og Leif Carlsen
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , ,
0 Svar

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company