Legaliser social selling og øg dit salg

Blogindlæg om at du kan øge dit salg, hvis du legaliserer brugen af social sellingLegaliser social selling og øg dit salg er et af vores mantraer, når vi hjælper virksomheder med at indarbejde den nye salgsmodel i det daglige salgsarbejde. Det er nemlig ved at være slut med de dage, hvor man udelukkende kan understøtte sin salgsstrategi ved at bruge kold kanvas til at booke møder med potentielle nye kunder. Hvis salgsteamet ikke er online og bruger internettets muligheder aktivt, går virksomheden ganske enkelt glip af salgsmuligheder.

Social selling og content marketing får mere og mere fodfæste, så virksomheder, der har set lyset og implementerer social selling, er dem, der løber med kunderne. Ikke fordi disse virksomheder nødvendigvis har et bedre produkt eller en lavere pris – det er simpelthen fordi, det er dem man tænker på, når man som kunde står og har brug for et bestemt produkt eller service ud fra “top of mind” princippet.
 

Dine eksisterende og potentielle kunder er sociale

Dine eksisterende og potentielle kunder er allerede aktive ude på de sociale medier så som LinkedIn, Facebook, Twitter, YouTube, Instagram m.fl. Her inspirerer og kommunikerer de omkring det de ved noget om, og hvordan de kan hjælpe kunderne.

Faktisk er kunderne allerede blevet verdensmestre i at søge inspiration eller information om deres næste køb. De danner grupper for at få direkte input omkring, hvilket mærke eller model de skal vælge, forslag til nye leverandører eller feedback på et firmas dygtighed.
 

En social selling strategi hjælper jer på vej

Elementerne i social selling og content marketingSocial selling og content marketing kommer selvfølgelig ikke til at erstatte alt det I gør i dag, men det skal være en aktiv del af jeres salgs- og markedsføringsstrategi. Jeres firma har brug for en online tilstedeværelse, og I skal være proaktive – især jeres salgsteam. Det kan også være andre medarbejdergrupper, så som kundeservice, support team, produktchefer, konsulenter eller udviklere.

Det gælder derfor om at få lavet en strategi for jeres social selling indsatser. I skal blandt andet tage en beslutning om, hvilke social media platforme, der giver mening for jer at være på (der hvor jeres kunder er), hvem der skal være ansvarlig for at drive indhold og hvor ofte I vil dele indhold. Det er vigtigt at I definerer KPI’ere og indsatser for jeres sociale aktivitet, både for firmaet og for individerne. Det vil hjælpe jer med at kunne planlægge og målrette de nødvendige indsatser, der skal til for at få succes med social selling og content marketing.
 

Legaliser social selling

Jeg vil opfordre jer til at legalisere social selling i jeres virksomhed. Fortæl om betydningen af den nye salgsmodel og tilskynd jeres salgsfolk til at være aktive på de sociale medier.

I bør også tænke i at ændre de nuværende KPI’ere på eksempelvis antal af opkald. Overvej at halvere kravet til opkald for så til gengæld at få sælgerne til at bruge specifik tid på de sociale medier. Her kan de så udforske potentielle virksomheder, beslutningstagere og influenter, dele inspirerende indhold og engagere sig i diskussioner på områder, hvor de er eksperter. Lige såvel som der er en konkurrence om, hvem der booker flest møder, kan man lave en konkurrence om, hvor mange nye kontakter de kan skabe, og hvor mange visninger et bestemt indlæg kan få.

Blogindlæg om hvad Social Selling Index er for en størrelseIndarbejd også gerne det såkaldte LinkedIn Social Selling Index i jeres salgsmæssige KPI’ere. Social Selling Index (eller forkortet SSI) er et udtryk for, hvor aktiv du er på LinkedIn på en række forskellige parametre. Du kan læse mere om, hvad Social Selling Index er for en størrelse, og hvordan du kan arbejde med det i et blogindlæg, som min kollega Eva har skrevet. Du finder hendes blogindlæg lige her.

Der er ingen vej uden om. De sociale medier og internettet er kommet for at blive. Jeg vil derfor opfordre jer til at omfavne det her og nu. Jo før I kommer i gang med at bruge social selling og content marketing, desto hurtigere kommer I til at høste gevinsten ved det.

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

PS

Når I nu går i gang med at arbejde med de sociale medier, så husk en af de vigtigste tommelfingerregler, når det gælder social selling og content marketing: Lad være med at sælge, så ikke noget med budskaber om kampagner, priser, rabatter og lignende. Brug i stedet kræfterne på at opbygge din ekspertrolle ved at inspirere og dele viden.
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *