Åbent LinkedIn kursus: Sådan skriver og poster du indhold til LinkedIn

Dette er et åbent LinkedIn kursus, hvor du kan lære hvordan du skaber og poster indhold til LinkedIn med henblik på at øge din synlighed og tilstedeværelse på verdens største professionelle sociale medie.

Vi har lavet et kursusformat, hvor du mellem kl. 10.00 og 16.00 kommer til at lære om hvordan du kan skabe værdifuldt og engagerende indhold.

Det foregår gennem konkret hands-on træning i, hvordan du kan få defineret det som vi kalder for kommunikative fyrtårne, altså emner som er vigtige for dig at få kommunikeret med en vis regelmæssighed til din målgruppe.

Dernæst kommer vi også til at lave brainstormingøvelser med henblik på at få idéer til indhold og sidst, men ikke mindst, komme igang med at skrive konkrete indlæg.

Det betyder at du kommer til at sidde med din bærbare computer og arbejde med at skabe konkrete indlæg, der kan blive postet på din LinkedIn profil. Dermed får du håndgribelig viden og inspiration, og samtidigt får du konverteret teori til praksis i løbet af kursusdagen.

Det hele foregår i en uformel stemning med fokus på inspiration, vidensdeling og læring.

Pris: Prisen for LinkedIn kurset er kr. 3.495 eksklusive moms pr. deltager (kr. 4.368,75 inklusive moms) og inkluderer morgenmad, frokost, kaffe, te samt kage i pauserne.

Inkluderet i prisen er også adgang til alle kursusmaterialer i PDF-format samt de anvendte Word og Excel skabeloner.

Ændring af hvem der er tilmeldt: Du kan ændre i navnet på den person, der skal deltage helt frem til 24 timer før afholdelse af kurset. Så hvis du bliver forhindret i at deltage, bliver syg eller på anden måde ikke kan deltage, kan en anden således få glæde af tilmeldingen.

Annullering af tilmelding: Du kan annullere din tilmelding og få det fulde beløb retur frem til og med 14 dage inden afholdelse af kurset. Det eneste du skal gøre er at følge linket som du fik tilsendt i forbindelse med din tilmelding. Tilbagebetaling sker normalvis i løbet af 1-3 hverdage.

3dage17timer50minutter

Du kan finde vej til vores kontor i denne kørselsvejledning.

Der er gratis parkering umiddelbart udenfor vores kontor.

Din personlige LinkedIn profil: Når du møder op til kurset skal du have oprettet en LinkedIn profil. For at hjælpe dig på vej til at få en professionel og appellerende profil, kan du med fordel gennemgå vores gratis LinkedIn profil kursus som du finder i linket lige her.

Udstyr: Du skal medbringe din egen bærbare computer således, at du under kurset kan arbejde på LinkedIn. Du kan vælge at bruge en iPad eller anden tablet, men erfaringsmæssigt vil du få mest ud af kurset ved at medbringe en rigtig bærbar computer. Husk også at medbringe opladeren til din computer/tablet således, at du har strøm nok til hele dagen :-)

Software på din computer: Vi kommer til at arbejde med skabeloner i Word- og Excel-format så det er en fordel, hvis du har Office pakken installeret på din computer.

Sprog: Vi afholder workshoppen på dansk og anvender dansksprogede slides og materialer.

Andre lignende kurser

Information om vores "Sådan sælger du ved hjælp af LinkedIn (avanceret)" kursus
Information om vores åbne LinkedIn kursus: "Sådan bruger du LinkedIn professionelt"