Blogindlæg om betydningen af, at tale ind i dine potentielle kunders agenda når du poster indlæg og artikler på LinkedIn

Når du poster salgsopslag på LinkedIn, skaber du modsatrettet interesser

SPAM PÅ LINKEDIN: Er du som sælger bevidst om, at der er en stor risiko for, at du kan medvirke til at skabe deciderede modsatrettede interesser mellem dig og potentielle kunder, når du poster direkte salgsopslag på LinkedIn eller sender sælgende beskeder til personer i dit netværk eller via InMails til emner du ikke er connectet med?

Måske tænker du, at der sker vel ikke noget ved, at du laver salg på LinkedIn.

For du er jo sælger, og bliver betalt for at udføre salgsindsatser uanset om det drejer sig om kold kanvas via telefonopkald, kundemøder, deltagelse på messer og konferencer eller ved at lave indlæg med salgsbudskaber på LinkedIn.

Problemet er bare, at du som sælger har en kommerciel agenda, og dit netværk og folk i almindelighed på LinkedIn har en helt anden agenda.

Du er der for at sælge, men flertallet af LinkedIn-brugerne er der af helt andre grunde.

Når jeg spørger almindelige LinkedIn-brugere om, hvorfor at de er på platformen, får jeg som regel følgende svar:

  • “Jeg er på LinkedIn for at holde mig ajour med mit netværk”.
  • “Jeg er på LinkedIn for at finde markedsinformation indenfor min branche”.
  • “Jeg er på LinkedIn for at finde viden og inspiration”.
  • “Jeg er på LinkedIn for at holde øje med min konkurrenter”.
  • “Jeg bruger LinkedIn til mødeforberedelse”.
  • “Jeg er på LinkedIn for at søge nyt job”.

Faktisk har jeg endnu tilgode at høre nogen sige, at “jeg er på LinkedIn for at du kan sælge til mig” desuagtet, at jeg har stillet spørgsmålet hundredevis af gange.

Så når du kører løs med din kommercielle agenda på LinkedIn, og poster salgsopslag og sender InMails direkte til potentielle kunder, så konflikter dine hensigter og indsatser med årsagen til, hvorfor at størstedelen af LinkedIn-brugerne overhovedet er på platformen.

Din kommercielle agenda konflikter faktisk også med hele idéen med LinkedIn. Virksomheden blev nemlig stiftet med det formål, at gøre det nemt for professionelle at etablere netværk med henblik på at gøre dem mere produktive og succesfulde.

Message Ads er ulovlig markedsføring


Du og din virksomhed skal være opmærksom på, at de såkaldte “Message Ads” (tidligere kendt som Sponsorerede InMails) samt “Conversation Ads” er at betragte som ulovlig markedsføring, da de overtræder markedsføringslovens § 10, stk. 1, også kaldet spamforbuddet.

Det skyldes at Message Ads og Conversation Ads bliver betragtet som elektronisk post, og da modtageren ikke har givet virksomheden et eksplicit samtykke til at modtage elektronisk post (hvilket man jo normalvis skal gør i forbindelse med at man skriver sig op til et nyhedsbrev), så er det en overtrædelse af spamforbuddet.

Reference: Forbrugerombudsmanden: Markedsføring sendt via InMails på LinkedIn er elektronisk post.

Konklusion i.f.m. dette blogindlæg

Jeg vil runde dette blogindlæg af med at anbefale dig (hvis du ellers dyrker det med at poste salgsopslag og sende beskeder og InMails), at du skifter fokus fra salg over til det som kaldes for “unselling“, og til at arbejde med at dele ud af inspiration og viden på LinkedIn.

Dermed vil du nemlig begynde at tale ind i den agenda, som dit LinkedIn netværk og netværkets netværk har i forhold til inspiration og vidensdeling.

Og det er faktiske genvejen til at skabe nye relationer med potentielle kunder. For disse relationer kan netop være med til at skabe dialoger, der ultimativt kan konverteres til salg.

Så god fornøjelse med at skrue ned for dine salgsopslag på LinkedIn til fordel for at skrue op for inspiration og vidensdeling.

De venligste hilsner

Leif Carlsen fra Social Selling Company
close

Abonnér på vores LinkedIn nyhedsbrev.

Vi lover, at vi ikke kommer til at spamme dig. Vi sender nemlig kun nyhedsbrev en gang om måneden :-)

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.