Sådan bliver du superbruger af LinkedIns søgefunktion

Sådan bliver du superbruger af LinkedIns søgefunktion, er en guide til hvordan du kan søge personer, virksomheder og grupper ved at bruge de forskellige søgemuligheder på LinkedIn.

Sådan bruger du LinkedIns søgefunktion
 
Du bruger sikkert LinkedIn dagligt til at checke de personer du kender og allerede har i dit netværk. For eksempel før et kundemøde eller en workshop, så søger du lige de personer frem, du skal mødes med, for at læse deres LinkedIn profil og blive opdateret siden sidst. Eller efter et seminar, som du har deltaget i.

Det kan også være at du søger efter virksomheder, som du gerne vil i kontakt med eller følge eller finde grupper du gerne vil involvere dig i.
 

Den hurtige søgning

Guide til hvordan du bliver superbruger af LinkedIns søgefunktionDen nemme og hurtige måde at søge på, er at skrive personens (eller virksomhedens, produktets, gruppens) navn i søgefeltet foroven på LinkedIn.

Du kan også skrive en jobtitel, en jobfunktion eller bestemte ord du gerne vil søge personer efter. Hvis du for eksempel tilbyder møde og konferencefaciliteter, kunne det være at du var interesseret i at finde personer med følgende titel: mødeplanlægger, meeting planner, event planner, sekretær, direktionssekretær, HR Manager eller lignende.

Husk at du kan bruge OR, AND, NOT, ”” i din søgning. Husk at du skal skrive disse søgekriterier med store bogstaver.

Efterhånden som du skriver, lister LinkedIn de mulige søgeresultater. Du kan vælge et af resultaterne, hvis der er noget af det, der lyder interessant. Hvis du på forhånd ved, at det er en person, du skal søge, så kan du med fordel vælge ”Personer” i den lille dropdown til venstre for skrivefeltet. Så kommer der kun personer i søgeresultatet, og vel at mærke personer, hvor de ord du har skrevet i skrivefeltet, er indeholdt i deres LinkedIn-profiltekst.

Fra søgeresultatet kan du lave en yderligere indsnævring ved at vælge, om det skal være forbindelser i 1., 2. eller 3. led, om de skal bo i et bestemt område, om de skal være i en bestemt virksomhed samt flere muligheder.
 

Den avancerede søgning

Sådan anvender du LinkedIns avancerede søgefunktion
 
Hvis du allerede fra starten ved, at du gerne vil bruge avanceret fritekstsøgning og ønsker at finde personer i en bestemt branche, indenfor en bestemt geografi og med en bestemt titel, kan du med fordel starte med den avancerede søgemulighed. Tryk på ”Avanceret” foroven ved siden af søgefeltet.

Så kommer der et ”Avanceret personsøgning” skærmbillede op.

Sådan bruger du avanceret personsøgning i LinkedInHer kan du vælge de søgekriterier du er interesseret i. Du kan skrive fritekst af søgeord, på navn, titel og andre kriterier. Du kan søge personer, der befinder sig på en bestemt beliggenhed, arbejder i en bestemt virksomhed eller er indenfor en bestemt branche. Du kan også vælge, om det skal være personer i 1., 2. eller 3. led.

Husk at du også under avancerede søgning kan bruge OR, AND, NOT, ”” i din søgning, og at du skal skrive søgekriterierne med store bogstaver.

Du har mulighed for at gemme dine søgninger. Hvis du har gratis versionen af LinkedIn, kan du gemme op til 3 søgninger. Hvis du har en betalingsversion, kan du gemme alle de søgninger du vil.

Du kan bede LinkedIn om at køre en automatisk søgning en gang per uge eller måned og sende dig en e-mail om eventuelle nye resultater.
 

Søgning i en persons netværk

Du har også en mulighed for at søge i alle personers netværk. Alt efter hvor åben en profil en person har, og i hvilket led i er til hinanden, kan du søge i de kontakter I deler eller i alle personens kontakter.

Guide til hvordan du bruger LinkedIns søgefunktionDenne mulighed kan du for eksempel bruge hvis du har en glad og tilfreds kunde, og du gerne vil bede om en introduktion til en af kundens kontakter for at kunne tilbyde dine produkter eller services til den person.

Det nemmeste er at søge personen frem og scrolle ned i deres profil til du kommer til deres forbindelser.

I øverste højre hjørne er der et lille søgeikon (en lup). Tryk på det og der kommer en boks frem, hvori du kan skrive det du gerne vil søge på. Igen kan det være et navn, en jobtitel, en jobfunktion eller bestemte ord. Når du har udført din søgning, kommer de relevante personer frem i boksen. For oven til venstre er der nu kommet den mulighed, at du kan lave ”avanceret søgning” så du kan nu lave en detaljeret søgning i den persons netværk.
 

Søgning af personer i en virksomhed

LinkedIn søgning af personer i en virksomhedDe fleste personer linker til den virksomhed, de arbejder for, og de virksomheder de har arbejdet for, i deres profil i afsnittet ”Erfaringer”. Det kan du udnytte hvis du gerne vil i kontakt med personer fra en bestemt virksomhed.

Søg virksomheden frem ved at lave en hurtig søgning efter virksomhedens navn. Når du har fundet den rette virksomhed, klikker du på den og kommer over på virksomhedens LinkedIn firmaprofil. Her kan du se hvor mange personer, der er linket til virksomheden, og du kan se, hvilket led du er med dem. Dem, du er i første led med, er personer, du allerede er linket med. Dem, du er i andet led med, er personer du endnu ikke er linket med men de er linket til en eller flere af dem du er linket med.

Med denne funktion har du muligheden for at udbygge dit netværk med relevante personer fra virksomheden. Det kan være interessant hvis du gerne vil sælge jeres produkter og services ind til flere afdelinger eller divisioner, af den samme virksomhed.
 

Søgning af personer du har noget til fælles med

Guide til hvordan du bruger LinkedIns søgefunktionPå LinkedIn er det muligt at søge mellem alumner, det vil sige mellem personer, der har gået på samme skole som du. Det kan være en god indgangsvinkel til at tage kontakt til personer.

En nem måde at finde dem på, er at gå til ”Netværk” og så vælge ”Find alumner” i dropdown menuen.

Her kan du søge på de forskellige skoler og universiteter, se hvem du er i 1. led med, og hvem du er i 2. led med. Du kan snævre det ind til at se, hvem der gik på skolen på et bestemt tidspunkt, og se hvor de bor, hvem de arbejder for og hvilken titel de har.
 

Søgning af personer du er i gruppe med

Guide til hvordan du søger i Linkedins grupperI LinkedIn’s grupper er det muligt at søge mellem medlemmerne. Du går simpelthen bare ind i den gruppe du vil søge i, trykker på antallet af medlemmer, foroven til højre. Så kommer der en boks frem, hvori du kan skrive det du gerne vil søge på. Som ovenstående beskrevet, kan det være et navn, en jobtitel, en jobfunktion eller bestemte ord. Når du har udført din søgning, kommer de relevanter personer frem i boksen.

Jeg håber at dette blogindlæg har givet dig en oversigt over de steder, hvor du kan søge efter personer på LinkedIn, og forhåbentlig blive superbruger af LinkedIns mange søgefunktioner.

Har du nogle gode erfaringer med at bruge LinkedIn’s søgefunktioner, så hører jeg meget gerne fra dig. Du kan dele dine erfaringer ved at skrive i kommentarfeltet.

De venligste hilsner

Eva Sachse
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *