Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
6. juni 2016
06 jun 2016

Sådan får du flere læsere af dine LinkedIn Pulse blogindlæg

4 minutters læsning

Eksempel på LinkedIn Pulse indlægSådan får du flere læsere af dine LinkedIn Pulse blogindlæg er en lille guide til, hvordan du fastholder nuværende læsere og samtidig tiltrækker nye læsere.

Pulse, som er LinkedIn’s bloggingplatform, bliver mere og mere populær. Det skyldes dels, at det er super nemt at skrive et blogindlæg (det er nærmest som at skrive i et Word-dokument) og dels at det er en meget effektiv måde for dig at nå ud med dine budskaber i dit netværk (og dit netværks netværk), da Pulse jo er en integreret del af LinkedIn. Og sidst, men ikke mindst, så bliver content marketing tankegangen mere og mere udbredt som en måde at sælge og markedsføre sig på, og her er Pulse blogindlæg et åbenlyst godt valg til at komme igang når det gælder professionel blogging.

Dermed kan du på en let måde dele ud af din af din ekspertise og viden, kommentere og belyse aktuelle problemstilling eller muligheder. Eller ligefrem lave en specifik guide, som hjælper din målgruppe med inspiration, tips og tricks indenfor et bestemt fagområde. Og i modsætning til de almindelige statusopdateringer, som forsvinder fra din profil efter 14 dage, så vil dine Pulse indlæg altid være knyttet til din personlige LinkedIn profil. Dermed kan du kan du bruge det som en form for dokumentation for din ekspertise og viden overfor såvel kunder og samarbejdspartnere som kommende arbejdsgivere. Dette er i sig selv en god grund til at komme i gang med at blogge således, at du begynder på at opbygge dit digitale professionelle omdømme.
 

Sådan får du flere læsere

Husk at udstille udbytte og værdi i dine blogindlægFor at du kan nå ud til så mange læsere af dine budskaber som muligt, så drejer det sig helt grundlæggende om, at du skal skrive blogindlæg af høj kvalitet.

Med høj kvalitet mener jeg først og fremmest, at det skal have en så stor grad af relevans for dem du ønsker at kommunikere til og komme i dialog med. Dernæst er høj kvalitet også, at du giver dine læsere en eller anden form for værdi og udbytte. Blogindlægget kan eksempelvis indeholde inspiration, idéer eller konkrete forslag til løsning af en given problemstilling, eller dit professionelle perspektiv på en tendens, som læseren kan relatere sig til og bruge i hverdagen.

Sidst, men ikke mindst, så er høj kvalitet også, at blogindlægget er godt skrevet, altså at det er skrevet på en måde som er flydende, og giver læseren lyst til at læse hele indlægget. Pas i den sammenhæng på, at du ikke bruger for indforståede fagbegreber, som du selv kender alt til, men som din målgruppe måske ikke forstår. Samtidigt må et blogindlæg gerne være skrevet i “talesprog”, da det kan gøre indlægget mere autentisk og skabe mere tillid til dig som blogger, fordi at læseren kan “mærke” hvem du er gennem din skrivestil.

Og nå ja, så skal du også huske at få en kollega til at læse korrektur på indlægget – både i.f.t. indhold, men også på stavning og grammatik :-)
 

Skriv regelmæssigt: Det giver også flere læsere

Et andet godt tip til at få flere læsere er, at du publicerer regelmæssigt. Hvis du regelmæssigt laver gode blogindlæg, som er relevante og skaber værdi for dine læsere, så kan du ikke alene få dem som læserskare, men du kan også tiltrække nye læsere. For dine faste læsere vil med stor sandsynlighed like, dele og kommentere dine indlæg, hvilket spreder dem længere ud i netværket.

Jeg vil foreslå, at du går efter at skrive et blogindlæg á 300 til 600 ord hver måned til at starte med. Så kan du jo altid øge frekvensen og udkomme oftere, når du kommet i træning som Pulse blogger :-)
 

1 billede siger mere end 1.000 ord

1 billede siger mere end 1.000 ord Husk det gamle ordsprog med at 1 billede siger mere end 1.000 ord. Supplér derfor gerne dit blogindlæg med billeder (af høj kvalitet og som du har rettigheder til), grafiske elementer som eksempelvis infografikker og/eller videoer. Det kan være med til at forstærke dine budskaber, og det kan også gøre dit blogindlæg mere visuelt indbydende. Gør specielt meget ud af Pulse fotoet, altså det store foto lige over overskriften, da det helt rigtige “coverfoto” vil tiltrække ekstra læsere.
 

Disse fejl koster dig læsere og måske også dit omdømme

Lige som at du kan tiltrække flere læsere af dit Pulse indlæg, så kan du gøre ting, som gør at du ligefrem mister læsere eller i værste fald ødelægger dit professionelle digitale omdømme.

Det siger næsten sig selv, at den “nemme” måde at miste læsere på er, at gøre det stik modsatte af, hvad jeg anbefalede i starten af mit indlæg, altså at du skriver om noget der er irrelevant for dit netværk, ikke skaber værdi eller måske ligefrem “støjer” med irriterende budskaber.

Lad vaee med at saelge, hvis du vil saelge - Social Selling CompanyDernæst skal du undgå at tale om dine produkter og enhver tale om priser, kampagner eller rabatter er forbudt! Du kan ganske enkelt ikke skrive et godt ekspertindlæg og derved udstille din ekspertise, for så til sidst i indlægget at skrive, at der i øvrigt er 20 procent rabat resten af måneden. Du skal faktisk ikke engang skrive noget i retning af “hvis du vil vide om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med vores produkter bla bla” – det virker også sælgende. Så lad være med at sælge via et blogindlæg. Det giver hverken flere læsere eller kunder i den sidste ende – tværtimod kan det give negative reaktioner fra dit netværk og ødelægge dit omdømme.
 

Opsummering

Jeg vil slutte mit blogindlæg af med en lille opsummering over, hvad du kan gøre for at få flere læsere af dine Pulse indlæg, og hvad du bør undgå:

  • Skriv om et emne, som har relevans for din målgruppe
  • Blogindlægget skal give læseren en eller anden form for værdi og udbytte
  • Brug en flydende skrivestil og tjek at stavning/grammatik er i orden
  • Skriv regelmæssigt så du både holder fast i læserne og udvider med nye
  • Brug billeder, grafik og video til at gøre indlægget visuelt indbydende
  • Priser, kampagner og rabatter er helt og aldeles forbudt
  • Del derimod gerne ud af værdifuld og brugbar viden og inspiration

Jeg har også lavet blogindlægget som en podcast e

Jeg har faktisk lavet blogindlægget som en episode i vores podcast, hvis du skulle have lyst til at lytte i stedet for at læse. Du kan høre podcasten på iTunes på dette link eller ved at klikke på play-knappen nedenfor.

Du kan også abonnere på vores podcast, så du automatisk får besked når der kommer nye episoder. Det er helt gratis og utrolig nemt, og du kan altid afmelde abonnementet. For at abonnere på podcasten via iTunes, så klik på dette link. Hvis du har en Android smartphone kan du abonnere på podcasten via Stitcher på dette link. Du kan også abonnere på vores podcast via SoundCloud ved at klikke på dette link.

God fornøjelse med at tiltrække flere læsere af dine Pulse indlæg :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen

PS: Hvis du ikke har prøvet at skrive et Pulse indlæg endnu, så kan du finde inspiration i vores helt gratis Pulse guide, som du finder lige her.
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , , , , , , , , ,
2 Svar
  1. Eric Ziengs says:

    Hey Leif, som du foreslå, deler jeg også lige linket til en masse sider der har gratis billeder, som man kan bruge i sine blogposts / LinkedIn posts :)

    Kommer her: http://nochmal.dk/7-sider-med-gratis-billeder-til-hjemmesider/

    Fedt du deler din viden!
    Eric

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Hvis du har lyst til at få inspiration til, hvordan du kan få flere læsere af dine LinkedIn Pulse blogindlæg, så har vi lavet en særskilt guide til det. Den finder du lige her. […]

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company