Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
21. maj 2016
21 maj 2016

At skabe content eller ikke at skabe content

Som du måske ved, er det 400 år siden at den verdensberømte forfatter William Shakespeare døde. Han var som bekendt med til at sætte Helsingør og Kronborg på verdenskortet, da han skrev skuespillet “Hamlet“, som blev udgivet for første gang i 1603.

At skabe content eller ikke at skabe contentDu kender sandsynligvis også det berømte citat: “At være eller ikke at være: Det er spørgsmålet”, som relaterer sig til at Hamlet – som en del af historien – skal finde ud af om han overhovedet tror på historien, han får fortalt af et genfærd, der giver sig ud for at være hans fars genfærd.

Nu er det ikke min mening at dette blogindlæg skal være en historiefortælling om Hamlet. Men da jeg har hørt citatet flere gange i forbindelse med markeringen af 400 årsdagen for Shakespeares død, kom jeg til at tænke på, at når vi taler med kunderne om at skrive blogs, så bliver det hurtigt til et spørgsmål om “at skrive blogs eller ikke at skrive blogs“.

Vi arbejder ofte med sælgere, som skal trænes i social selling og content marketing, og her er det at skabe content, eksempelvis et blogindlæg, et meget vigtigt instrument til at udstille sin ekspertise overfor en given målgruppe. I den sammenhæng møder vi ofte en barriere hos sælgere, som ikke ser sig selv som nogen, der kan skrive blogindlæg. Det sker ret ofte at vi hører sælgere sige sætningen: “Jeg er sælger – ikke journalist!”


Købsprocessen er under stor forandringProblemet er bare, at uden content kan vi ganske enkelt ikke inspirere kunderne via de social medier. Og uden content kan vores produkter og services dermed heller ikke blive fundet på Google. I den sammenhæng er det vigtigt at have i baghovedet, at den moderne beslutningstager nu om dage i snit tager ca. 60 % af købsprocessen selv, herunder definering af behov, indsamling af information samt en stor del af evalueringen af produkt og leverandør. Så uden content bliver vi ganske enkelt usynlige overfor influenter og beslutningstagere, som i den grad er digitale superbrugere.

Så for at komme tilbage til Hamlet og spørgsmålet om at være eller ikke at være. I vores verden kunne citatet skrives om til “At skabe content eller ikke at skabe content: Det er spørgsmålet.”

Efter min mening er svaret helt klart ja, vi skal skabe content. Det, der derimod ofte er til diskussion er, hvem der skal skrive content. Her kan man gå i to retninger: Enten uddanner man sælgerne i, hvordan de kan skrive blogindlæg gennem workshops i content- og blogskrivning, eller også må man få marketingafdelingen til at producerer content til sælgerne, herunder også blogindlæg. Alternativt skal man overveje at outsource produktionen af content til eksterne samarbejdspartnere.

Sådan skriver du et blogindlægBetyder dette så, at man i bund og grund bare skal afskrive sælgerne i forhold til at få dem til at producere blogindlæg? Det mener jeg ikke. Faktisk ser jeg flere eksempler på sælgere, der efter at de er blevet trænet i at skrive blogindlæg, både bliver tændt af denne måde at kommunikere til kunderne på, og kan se, at det skaber værdi. Lige netop disse sælgere ender ofte med at skrive virkelig gode blogindlæg fordi at de netop er meget engagerede, personlige og autentiske i deres skrivestil, hvilket kunderne godt kan lide.

Jeg vil slutte mit blogindlæg af med at opfordre dig til at skrive blogindlæg, hvis du da ikke allerede gør det. Du kan eventuelt finde inspiration til, hvordan du skriver et blogindlæg ved at kigge på vores guide og skabelon, som du finder både som blogindlæg og som podcast.

God fornøjelse med at skrive :-)

De venligste hilsner

Dorthe Gotthold Nielsen
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , , , , , , , , ,
0 Svar

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company