Stop med at regne LinkedIn algoritmen ud
LINKEDIN ALGORITME: Hvilke dage anbefaler du, at jeg poster? Er der bestemt tidspunkter, der er bedre end andre? Det er spørgsmål, der ugentligt florerer i mit feed på LinkedIn. Svarene er mange med forskellige dage og tidspunkter. Nogle siger tirsdag klokken 18.00. Andre siger søndag, for der har vi åbenbart ikke andet at lave end at være på de sociale medier, mens en helt tredje siger – sjovt nok – en helt tredje dag.
Der er der mange meninger om emnet og de såkaldte “algoritmehustlere” mener endda at de ligefrem har knækket den såkaldte LinkedIn algoritme gennem “forsøg”, og på den måde er nået frem til hvad der virker bedst.
Det er efter min mening ikke hold i og der går lynhurtigt kejserens nye klæder i den slags debatter. Imidlertid er der kun et sted, hvor der er styr på hvordan LinkedIns algoritme fungerer, og det er hos LinkedIn selv.
Jeg er klar over at mange folk kommer med deres personlige bud af et godt hjerte. Så jeg er på ingen måde efter dem, der forsøger at hjælpe folk med at besvare disse spørgsmål.
Jeg er dog af den overbevisning, at det ikke handler om tidspunkt eller dag med mindre at du ligefrem poster midt om natten. Din synlighed på LinkedIn og de andre sociale medier bliver afgjort ud fra dit indhold, og jeg skal fortælle dig hvorfor.
Desværre er LinkedIn meget sparsomme med at dele viden om deres algoritme. En stor del af hemmelighedskræmmeriet handler om, at LinkedIn betragter deres algoritme som værende en forretningshemmelighed, hvilket et eller andet sted også er fair nok.
Dernæst ønsker LinkedIn ikke at give for mange detaljer ud om, hvordan algoritmen i praksis fungerer ud fra en tankegang om, at det vil kunne misbruges af det som jeg kalder for “algoritmehustlere” til at snyde algoritmen til at få et opslag til at gå viralt.
Der er dog nogle ting, som vi ved om LinkedIns algoritme.
I maj måned 2022 meddelte LinkedIn, at de vil skrue ned for spredningen af det som LinkedIn karakterisere som værende lavkvalitetsindhold samt afstemninger fra personer, som du ikke kender.
Algoritmen vil således ikke længere “promote” lavkvalitetsindhold, der eksplicit har til formål at booste rækkevidden ved at opfordre folk til at like opslaget.
LinkedIn har åbenbart lyttet til brugere, der synes at denne form for indhold kan være misvisende og frustrerende at se i feed’et.
Det samme gælder afstemninger, hvor LinkedIn har fået feedback om, at der er for mange ligegyldige og irrelevante afstemninger i feed’et. Derfor vil algoritmen vise færre afstemninger fra personer du ikke kender, og flere fra dem, som du interagerer med i dit netværk.
LinkedIn vil også vise færre kommentarer fra dit netværk, hvor de kommenterer på opslag fra en person, som du ikke er connectet med.
Til gengæld vil du se mere fra dit netværk i.f.t. opslag, der har fokus på at skabe engagerende diskussioner, og hvor du sandsynligvis gerne vil deltage i debatten.
En anden kilde til information om LinkedIn algoritmen, kom fra LinkedIns tidligere ingeniørdirektør, Rushi Bhatt. Tilbage i 2017 skrev han en artikel om, hvordan LinkedIn kvalitetsscorer indhold. Det er denne artikel, som er mit blogindlæg primært tager udgangspunkt i.
Formålet med vores nyhedsfeed på LinkedIn er at levere relevant og godt indhold. Det er derfor vigtigt, at indholdet bliver herefter. Det betyder også at indhold som passer på andre sociale medier ikke nødvendigvis kan bruges eller genbruges på LinkedIn. Det åbenlyse eksempel er kattevideoer, der ikke rigtigt har noget at gøre på LinkedIn og det samme gælder kageopskrifter. Altså er det vigtigt at publicere indhold, der er relevant for dit professionelle netværk på LinkedIn.
Hvis du laver et indlæg eller en LinkedIn artikel, så ryger dit indhold igennem fire trin. Trinene er lavet, fordi spam og upassende indhold ikke skal gå viralt eller være til stede på mediet.
Hvis de fire trin skal opsummeres, så består de af:
- Dit indhold bliver kategoriseret som et billede, tekst, video, link eller artikel
- På baggrund af kategoriseringen bliver dit indhold distribueret til en fokusgruppe
- Fokusgruppens engagement afgør herefter om dit indhold har kvalitet eller ej, hvilket har indflydelse på dets rækkevidde
- Har det en høj kvalitet, så får LinkedIn redaktører lov til at stemple det som kvalitetsindhold
Disse fire trin bestemmer, om dit indhold er værdifuldt, spamagtigt eller ukvalificeret. LinkedIns vigtigste formål er at sørge for, at alles nyhedsfeed indeholder relevant og værdifuldt indhold således, at vi bliver på LinkedIn så længe som muligt. Ergo har LinkedIn ingen interesse i at “servere” ligegyldige opslag i vores nyhedsfeed.
Derfor giver det mening, at de lytter til deres brugere, som allerbedst ved, om det indhold, de ser, giver dem værdi. Selv dette blogindlæg vil langt fra interessere alle, men nogle vil forhåbentlig læse det med entusiasme og finde det udbytterigt.
Derfor skal vi heller ikke bruge så meget tid på at regne ud, om der er et bestemt tidspunkt eller dag, hvor vi kan få 1-2 mere til at like eller kommenterer vores indhold. Selvfølgelig giver det ingen mening, at vi udgiver vores indhold kl. 4.00 om natten, hvor alle sover. Men om det lige er torsdag kl. 19.00 eller kl. 20.00 er ikke så afgørende.
Du skal i stedet for bruge alt dit krudt på at lave indhold, der skaber værdi for andre. Det vil LinkedIn i sidste ende belønne dig for.
Det indhold som du skaber på LinkedIn går altså igennem en kategorisering. Selvfølgelig er ingen kategorisering perfekt og heller ikke LinkedIns. To personer kan sagtens se forskelligt på samme stykke indhold, da det kan give værdi til den ene uden at give det til den anden.
“Most of the easy to catch content is filtered out at creation time, leaving behind hard to classify instances in the feed. This makes the classification task more difficult for these classifiers.” | Rushi Bhatt, LinkedIns ingeniørdirektør
Derfor har LinkedIn valgt en løsning, hvor de kombinerer teknologi og mennesker. Teknologien tager sig af første trin, hvor vores indhold kategoriseres ud fra, om det er et billede, en video eller noget tekst. Denne proces sker noget nær realtid.
I trin to og tre suppleres det automatiserede kategoriseringssystem af mennesker. Her får en udvalgt fokusgruppe, som blandt andet er et udsnit af dit personlige LinkedIn netværk, en forsmag på indholdet.
Fokusgruppens respons er afgørende for indholdets videre færd ud i den store sociale verden, og det er derfor gruppens engagement såsom likes, visninger, kommentarer eller skjult indhold som afgør kvaliteten og er tredje fase i klassificeringen af indhold.
Dette er for øvrigt også forklaringen på at det som jeg kalder for enten ligegyldigt, dårligt eller middelmådigt indhold ikke klarer sig særligt godt på LinkedIn. Grunden er, at både maskine og mennesker med stor sandsynlighed allerede har sorteret det det fra, hvorfor at algoritmen ikke kommer til at sætte yderligere fart på distributionen af indholdet.
Et afgørende element for dit indholds rækkevidde er, hvem der engagerer sig med dit indhold. En person med daglig aktivitet og et bredt netværk skaber en bredere rækkevidde end en person med 1 forbindelse og ingen aktivitet.
Du er derfor meget afhængig af dit netværk, hvorfor det er godt at udvide og pleje dit netværk. LinkedIns udgangspunkt er nemlig netværk.
Det er jo dit netværk, der afgør, om dit indhold er værdifuldt og kvalitetsmæssigt i orden. Det er derfor afgørende, at det er de rigtige personer, som du har i dit netværk. Det skal være personer, der har samme interesse som dig, ellers kan det ødelægge dit indholds rækkevidde.
For selvom du har lavet verdens bedste indlæg eller artikel, så er det ikke alle, der gider at læse det. Det er kun folk, der arbejder med det til dagligt eller har et akut problem indenfor dit fagområde. Og det ville da være ærgerligt at lave verdens bedste blogindlæg, som ikke fik den velfortjente hæder på grund af, at du ikke har plejet og udvidet dit netværk.
Hvis fokusgruppen har et højt engagement med dit indhold, altså interagerer med det via likes, kommentarer, delinger, klik på eventuelle links samt klik på billeder, afspilningsknappen på en video og bladring i et PDF-dokument, ja, så er der en god chance for at LinkedIn redaktørerne stempler det som kvalitetsindhold.
Hvis det sker, vil dit indhold kunne nå længere ud i LinkedIn netværket.
For at konkludere så vil jeg gerne tilbage til overskriften på dette blogindlæg, nemlig at du skal stoppe med at regne algoritmen ud. Du kan sagtens træne din personlige algoritme i forhold til hvad du gerne vil se i dit eget nyhedsfeed, men derudover vil jeg anbefale, at du bruger flest kræfter på at skabe værdifuldt indhold.
Det er under alle omstændigheder kun LinkedIn, der reelt set ved hvordan algoritmen fungerer, og de fortæller kun i begrænset omfang om den.
Og så måske aller vigtigst: Du skal under alle omstændigheder skrive til rigtige mennesker – ikke på basis af LinkedIn algoritme. For det er dit netværk på LinkedIn, der i den sidste ende afgør om dit indhold er relevant og værdiskabende.
Synes dit netværk at det er fedt indhold som du poster på LinkedIn, vil de også interagerere med det, klikke like, kommentere og måske dele det.
Det er det som gør at du kan komme længere ud med dine budskaber. Ikke om du poster kl. 19.00 eller 20.00 torsdag aften 😉
Morale: Skriv til mennesker – ikke algoritmen.
De venligste hilsner
Skriv et svar