Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x

Tag Archive for: Jura

6. marts 2016
06 mar 2016

Jura og LinkedIn: Hvad skal du være opmærksom på?

Hvem ejer “kundekartoteket” på LinkedIn når medarbejderen siger op? Har dine tidligere medarbejdere krav på at bevare kontakten til dine kunder på LinkedIn? Kan din tidligere chef kræve at du sletter de forbindelser som du har skabt i dit gamle job?

I takt med at den digitale udvikling og ikke mindst de sociale medier fylder mere og mere i den måde som man driver virksomhed på nu om dage, kan der også opstå potentielle udfordringer i forholdet mellem medarbejder og virksomhed, blandt andet fordi at vi også i stigende grad bruger vores personlige social media profiler i virksomhedens tjeneste.

Hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn?Det betyder blandt andet at kundeoplysninger indirekte ”siver” over til medarbejdernes LinkedIn profiler i form af eksempelvis sælgere og konsulenter som en helt naturlig ting ”connecter” med deres kundekontakter med henblik på også at kunne dyrke kunderelationen via de sociale medier. Samtidigt bliver LinkedIn på den måde også brugt som en slags elektronisk telefonbog, der altid er opdateret med relevante kontaktoplysninger.

Mange bruger også LinkedIn som stedet, hvor man deler inspiration og Pulse blogindlæg med sit netværk. Sidst, men ikke mindst, er det en effektiv måde at følge, hvad der fylder hos den enkelte kunde, og hvad det er vedkommende interesserer sig for og har fokus på.
 

Hvad skal du være opmærksom på?

Uanset om at du er arbejdsgiver eller medarbejder, så er der nogle forhold omkring det at bruge LinkedIn som arbejdsværktøj, som det er en god idé at være opmærksom på – inden det går galt. Det drejer sig et langt stykke ad vejen om at bruge sin sunde fornuft, men i høj grad også om at virksomheden får udarbejdet et internt regelsæt og “code of conduct” når det gælder brugen af de sociale medier således, at medarbejderne ved, hvordan de skal gøre og forholde sig til den digitale verden.
 
Læs mere

11. november 2015
11 nov 2015

Når dine medarbejdere annoncerer på dine vegne uden at du er klar over det

Blogindlæg om hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn når medarbejderen siger opMange virksomheder er til stede på de sociale medier. Det kan være LinkedIn, Facebook, men også andre sociale medier som eksempelvis Instagram.

Tilstedeværelsen på de sociale medier er for de fleste en selvfølge, og udøves med varierende succes. Men gælder der egentlig nogen spilleregler for virksomheder og medarbejdere, der aktivt bruger de sociale medier? Ja, det gør der – både interne spilleregler, men i høj grad også eksterne spilleregler i forhold af gældende lovgivning, hvilket jeg regelmæssigt støder på via mit virke som erhvervsadvokat.

Hvad med dig selv? Bruger du også de sociale medier? Det er der selvfølgelig en ret god chance for, hvis du læser dette blogindlæg. Men bruger du også de sociale medier til at annoncere med? Selvom du umiddelbart svarer nej til det spørgsmål, er det faktisk muligt, at du alligevel annoncerer, men i indirekte form og uden at du ved det.
 

Når din virksomhed annoncerer uden direkte at være bevidst om det

Lad mig give dig eksempel på, hvordan en virksomhed kan annoncere uden direkte at være bevidst om det.

En butikschef, lad os kalde hende for Bente i dette eksempel, har brug for en ny sælger til en eller flere tøjforretninger. Hun har selvfølgelig nogle forskellige ”standard stillingsannoncer”, som tidligere har været brugt som skabelon i forbindelse med lignende annonceringer.

Bente tænker, at det måske kunne være, at nogen i hendes netværket kender en passende person til sådan et job. Alle bruger jo deres netværk til at rekruttere. Tilfældigvis har Bente en privat profil på Instagram, men det kunne lige så vel være en personlig profil på LinkedIn eller Facebook.

Hun laver en statusopdatering på sin profil med et billede fra butikken sammen med teksten ”Kender jeg en søde pige og supersælger, der mangler et deltidsjob med mange timer?”.

Det lyder jo alt sammen som en helt uskyldig og ligetil annoncering, og det er der vel ikke noget i vejen med, vel? Bente vil jo bare bruge sit private netværk til at finde en egnet medarbejder til butikken.

Tilfældigvis ser en af Bentes mandlige bekendte, Lars, opslaget, og gør Bente opmærksom på, at det vist ikke er ligestilling. Det kan Bente godt se, at der måske er noget om, hvorefter hun skynder sig at slette opslaget.

Lars vælger dog alligevel at klage over tøjforretningen til Ligebehandlingsnævnet, ikke fordi Lars ville have jobbet, men for ham er det en principsag med ligestilling og samme muligheder og vilkår uanset køn.
 

Du risikerer at komme i klemme som virksomhedsejer

Hvis du læser med som virksomhedsejer, så tænker du måske, at sådan en klage da bliver afvist.

Sagen er den, at det af ligebehandlingsloven fremgår, at det ved annoncering til ansættelse ikke må angives, at der søges et bestemt køn. Men er Bentes opslag på hendes private Instagram-profil en annoncering for virksomheden? Ja, det bliver i hvert fald sidestillet med annoncering.

Bente handlede altså på vegne af tøjforretningen, og hendes opslag på Instagram var i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven. Så du kan altså som virksomhedsejer komme til at stå i en situation, hvor du bærer risikoen for, hvad dine medarbejdere foretager sig på de sociale medier.

Havde opslaget også været i strid med ligebehandlingsloven, hvis nu Bente havde skrevet ”m/k” i sit opslag efter stillingsbetegnelsen? Ja, det ville det, hvis den generelle tekst i opslaget er åbenbart er kønsspecifikt.
 

Sådan undgår du en lignende situation i din virksomhed

Hvad gør du så for at undgå en lignende situation for din virksomhed? Mit råd er, at du får udarbejdet nogle skriftlige retningslinjer for dine medarbejderes adfærd på de sociale medier som eksempelvis LinkedIn, Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat. Både i forhold til at sikre, at der bliver kommunikeret med respekt for virksomhedens værdier, tone og stil, men i høj grad også for at sikre at virksomheden ikke får fingrene i klemme i juridisk forstand.

Med venlig hilsen

Henning Nygaard
 

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company