Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x

Tag Archive for: Trust

18. september 2016
18 sep 2016

Sådan får du kunderne til at sige ja

Du har sikkert selv prøvet det og sandsynligvis også masser af gange. Du bliver ringet op af en telefonsælger fra et teleselskab, som gerne vil sælge dig et mobiltelefonabonnement.

Samtalen kunne lyde noget i retning af: “Hej Leif, det er Jens fra teleselskabet Mobil-X, jeg ringer til dig fordi at jeg har et godt tilbud på vores nye all-inclusive abonnement. Leif, må jeg spørge, hvor meget betaler du i dag for dit mobilabonnement?”

Blogindlæg om, hvordan du kan få kunderne til at sige jaI samme sekund, du kan høre at det er en sælger, der ringer og fyrer det ene salgsbudskab efter det andet af, begynder du at bygge et forsvar op. Blandt andet fordi at du haft mange lignende samtaler før, hvor mere eller mindre irriterende telefonsælgere forsøger på at sælge dig noget, som du ikke er i markedet efter.

Du bliver også irriteret fordi at sælgeren forsøger at skabe en uægte intimitet ved at bruge dit navn og lade som om at I er gamle skolekammerater.

Det hjælper så ikke på situationen, at sælgeren ikke engang spørger dig om at han forstyrrer. Han tager det for givet, at du selvfølgelig har tid til ham, når han ringer for at ville sælge noget til dig. Alt dette gør, at det ender med at blive en dårlig oplevelse for dig, og du kommer til at forbinde dette med den pågældende virksomheds brand.
 

Sælgeren kender tydeligvis ikke KLTB-modellen

Den fiktive sælger fra det fiktive teleselskab kender tydeligvis ikke til KLTB-modellen. Havde han kendt denne model, ville han have håndteret samtalen helt anderledes.

Du kender måske heller ikke KLTB-modellen, så lad mig lige forklare, hvad den går ud på. KLTB står for “Know-Like-Trust-Buy” og er en model, som jeg blev introduceret til af en englænder for nogle år siden, og som jeg har brugt lige siden i mit arbejde med salg og social selling. Jeg har valgt at lade være med at forsøge på at oversætte den, da jeg ikke synes den bliver helt så mundret på dansk :-)

Det er en meget enkel model og alligevel meget effektfuld, hvis du som sælger anvender den slavisk i din tilgang til det at arbejde med kunder.

Det vigtigste i modellen er at forstå, at det er en sekventiel proces, som man skal igennem for at nå i mål med at sælge din kunde noget eller eksempelvis få accept på en tilmelding til et seminar eller et nyhedsbrev.

Altså skal man igennem “Know” for at komme videre til “Like” for at komme videre til “Trust” og så forhåbentlig slutter af med “Buy”. Man kan altså ikke gå direkte fra “Know” til “Buy”!
 
Læs mere

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company