Hvad er forskellen på et indlæg og en artikel på LinkedIn?
Hvad er forskellen på et indlæg og en artikel på LinkedIn? Hvornår skal du bruge skrive det ene eller det andet?
Det spørgsmål får vi ofte, når vi afholder social selling foredrag eller kurser. Og det er faktisk helt forståeligt, hvis du ikke kender forskellen. For LinkedIn gør ikke meget ud af at fortælle brugerne, hvornår de skal bruge det ene eller andet. Der er derfor en del brugere, der bruger de to contenttyper på LinkedIn på den forkerte måde, og derfor ikke når ud med de budskaber som de ønsker.
Men hvornår skal du så poste henholdsvis et indlæg (også kendt navnet statusopdatering på LinkedIn) eller skrive en LinkedIn artikel (tidligere kendt som Pulse blogindlæg), når du vil dele viden og inspiration med dit netværk på LinkedIn? Hvad er der af lighedstegn og hvad er der af forskelle?
Overblik over forskellen på et indlæg og en artikel
Karakteristiska | Indlæg | Artikel |
---|---|---|
Format | Typisk tidsaktuelle emner | Typisk ekspert- og meningsindlæg i artikelform |
Formatet er bedst til | At skabe synlighed | At udstille ekspertise og meninger |
Levetid | Typisk dage | Bliver på din profil for altid og kan genbruges |
Dialog/engagement | Som regel nemt at få dialog/engagement | Som regel sværere at få dialog/engagement |
Visninger | Opnår som regel mange visninger (tusindevis) | Opnår som regel færre men ofte mere relevante visninger (hundredevis) |
Maksimale antal tegn | Op til 1.300 tegn inklusive mellemrum | Ikke nogen begrænsning som sådan |
Mulighed for tekstformattering | Nej | Ja (fed, kursiv, understreget, nummerliste, bulletliste samt H1 og H2 overskrifter) |
Maksimalt antal billeder | Op til 9 billeder | 1 primært billede men ikke nogen begrænsning for antallet af billeder i brødteksten |
Afspilning af video | Ja med enten “native” video eller YouTube/Vimeo link | Ja med YouTube/Vimeo link |
Mulighed for undertekster | Ja, som SRT-fil | Skal hardcodes i video eller tekstes via YouTube |
Mulighed for hashtags | Ja | Ja men kun som ren tekst |
Bliver Google indekseret | Nej | Ja hvis teksten er over 300 ord |
Mulighed for eksterne links | Ja (links tæller med i de maks. 1.300 tegn) | Ja |
Kan postes på en Company Page? | Ja | Nej, artikler kan kun oprettes på en personlig profil, men artikler kan deles på en firmaside |