FutureLink Solutions
Jeg har siden 2016 samarbejdet med Eva og Leif fra Social Selling Company og haft dem som leverandør af LinkedIn viden til mit firma FutureLink Solutions.
I første omgang gik det ud på at blive trænet i LinkedIn’s teknikker, grafik og finurligheder.
Efterfølgende blev det til at overtage hele processen, startende med at udarbejde en strategi og plan for vores tilstedeværelse på LinkedIn. Det blev brugt som grundlag for, at de også har skrevet tekster og lavet grafik til ugentlige indlæg på min egen profil og vores virksomhedsside.
Vi har arbejdet med organiske opslag og forsøgt os med succes i forskellige retninger. Jeg møder ofte anerkendelse og ”credit” for min og virksomhedens aktivitet på LinkedIn.
Samarbejdet blev udvidet til også at omfatte uddannelse i at afholde professionelle webinarer, via Demio webinar systemet, som en del af det at udstille vores kompetencer og viden.
Leif har desuden hjulpet mig med at udarbejde grafik og PowerPoint slides til salgspræsentationer. De er blevet brugt i vores salgsmøder, men også i webinarerne og i vores indlæg på LinkedIn.
Udbyttet af samarbejdet med Social Selling Company for mig og FutureLink Solutions har været en øget synlighed i netværket på LinkedIn. Jeg har været meget tilfreds med udbyttet og samarbejdet og vi er som virksomhed kommet længere ud, end ved blot at lave SEO optimering på vores hjemmeside.
Det har været en lang og udbytterig rejse og nu har vi selv ansat ressourcer, som er ved at trække denne viden tilbage til os selv og vi vil bruge Social Selling Company som vores foretrukne sparringspartner fremover.
Jeg kan klart anbefale Leif og Eva til dig, der vil udnytte social selling og LinkedIn som en ekstra brandingkanal for dig selv og din virksomhed.
Jane Buntzen
Det bedste er, at jeg har fået sat en strategisk retning og adgang til den her kæmpe vidensbank om LinkedIn. Det betyder, at jeg har mere lyst til at eksperimentere med Social Selling på LinkedIn.
Leif og Eva deler gavmildt ud af deres store viden om Social Selling på LinkedIn lige fra strategi, taktik, contentplanlægning til de helt lavpraktiske tips og tricks til at skrive gode indlæg.
Det, og den ugentlige live undervisning, er det, der gør det så værdifuldt at være med.
Som soloselvstændig kan man godt blive lidt hjemmeblind. Her er det guld værd at være med i LinkedIn Community. Jeg kan varmt anbefale at komme med.
Smartpage
Jeg har været til onlinekursus i social selling på LinkedIn hos Leif.
Jeg kan ikke få armene ned over alle de guldkorn han kunne give mig!
Udfordringen jeg stod med var manglende inspiration til, hvordan man kunne producere indhold, som kunne appellere til målgruppen (uden at det bare var et salgsbudskab) – den opgave må jeg sige, at Leif har udført til et flot 12-tal 🏆
Leif har givet mig indblik i:
– Contentproduktion på LinkedIn
– Do’s and dont’s
– Planlægning
– Kommunikative metoder
– og meget andet
Jeg kan varmt anbefale Leif til alle, som har lyst til at blive skarpere på at lave indlæg på LinkedIn og udnytte værdien i social selling ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Dorthe Meyer
Som jobsøgende er LinkedIn uundværlig og i de 3 måneder jeg har været ledig, har jeg været til 3 samtaler og kan se, at folk er inde og tjekke min LinkedIn profil.
Det virker betryggende, at min profil er optimeret i.f.t. til at ”imponere” kommende arbejdsgivere. Det har jeg lært i LinkedIn PRO Community hos Social Selling Company.
Tusind tak for et super professionelt og nyttigt medlemskab. Kan kun give dem min varmeste anbefaling.
Help Forsikring
Jeg har været til 1:1 LinkedIn kursus hos Leif, hvilket var en virkelig god og lærerig oplevelse! Leif er super god til at sætte sig ind i virksomhedens behov og hvordan vi bedst muligt kan bruge LinkedIn som platform.
Jeg fik nogle helt konkrete værktøjer til, hvordan vi kan bruge både vores company page, men også vores personlige LinkedIn profiler. Derudover fik jeg tilsendt en masse materiale efter kurset, som jeg helt bestemt kan drage nytte af.
Jeg kan kun anbefale Social Selling Company, hvis man ønsker at blive klogere på LinkedIn. Du kommer til at gå derfra med et helt nyt syn på, hvordan LinkedIn kan bruges.
Bosch Rexroth
2020 har på mange måder været et udfordrende år, hvor den traditionelle tilgang til at skabe relationer med vores kunder blev udfordret.
På baggrund af dette besluttede vi os for, at blive mere digitalt orienteret, hvoraf LinkedIn var en af vores kanaler mod markedet. Her så vi muligheden i at komme i kontakt med vores eksisterende sociale netværk og nye potentielle kunder.
Efter grundig research faldt valget hurtigt på firmaet Social Selling Company, som vi oplevede som en kompetent sparringspartner.
I slutningen af 2020 og starten af 2021 har vi været igennem et forløb med 5 workshops, hvor Leif og Eva med sikker hånd førte os igennem nogle inspirerende workshops. Deltagerne var fra forskellige afdelinger, lige fra administrativ afdeling til salg, marketing og teknisk afdeling.
Formålet var at gøre os mere synlige på en professionel måde, synliggøre vores ekspertiser og udfærdige vores post på en mere inspirerende måde. Seancen har helt klart været investeringen værd, på trods af at metodikken omkring social selling er nyt for de fleste og tager tid at blive betroet med.
Resultatet er en markant forbedring af kvaliteten, på de post vi sender ud, opdaterede LinkedIn profiler hos alle medarbejdere, kontakt med nye potentielle kunder og en positiv tilgang til at kommentere kollegaernes kreative post.
Vi har efterfølgende etableret et internt team, som på månedligt basis vil arbejde videre med de metodikker vi har lært igennem forløbet med Leif og Eva.
Jeg kan kun give Social Selling Company de varmeste anbefalinger med på vejen.
Leif og Eva har på bedste vis hjulpet Bosch Rexroth med at være mere synlige på LinkedIn på en professionel måde. De har en fantastisk evne til at gøre undervisning levende og tilpasse sig vores behov i forløbet.
TVC Advokatfirma
Vi hyrede Leif Carlsen fra Social Selling Company til at et online kursusforløb om LinkedIn, der havde til formål at opkvalificere alle medarbejdere hos TVC Advokatfirma i brugen af mediet. Kurset bestod af 4 webinarer og tilhørende materialer.
I fællesskab lagde vi en strategi om at kurset skulle være hands-on med mange eksempler og konkrete værktøjer.
Grundstrukturen lå fast, men Leif var åben og fleksibel i forhold til at skræddersy og tilpasse indholdet.
Teknikken, webinar set-up og supplerende materialer fungerede alt sammen godt, og Leif var en tydelig, pædagogisk underviser med stor viden om LinkedIn.
Vi er meget tilfredse med kurset, der har øget flere af vores medarbejderes engagement, og ikke mindst tryghed ved at være aktive på LinkedIn, og vi anbefaler derfor gerne Leif og Social Selling Company til andre virksomheder, der ønsker at optimere deres tilstedeværelse på LinkedIn.
DIRECTion Marketing
Da jeg på et tidspunkt ønskede at få ny inspiration og viden inden for min professionelle kæphest, CRM-disciplinen og datadrevet markedsføring, faldt valget på et kursus i social selling og LinkedIn med Leif Carlsen fra Social Selling Company.
Ud over at blive klædt bedre på til at øge synligheden over for mit netværk med social selling skulle kurset også hjælpe med at skabe flere en-til-en dialoger via LinkedIn-platformen.
Måske kender du Leif? Utrolig passioneret og vidende om social selling – han ved i dén grad, hvad han taler om. Leifs kompetente baggrund giver kvalificeret modspil og vender ideer, når man selv kommer ud ad en tangent.
Den uformelle kursusform – og afholdelsen i små hold – er en positiv oplevelse, der samtidig tillader både spørgsmål og erfaringsdeling med de øvrige deltagere.
Jeg anbefaler gerne kurset til alle, der deler min opfattelse – at den moderne beslutningstager er blevet mere digital. Og derfor hellere vil tættere på kunderne via social selling end via traditionelt telefonsalg.
Målet er – som Leif siger – at netværket kommer til mig, når de har brug for dét, jeg kan hjælpe dem med.
Stofa Erhverv
Jeg tog kontakt til Social Selling Company i foråret 2017. På det tidspunkt var jeg selv begyndt at være aktiv på LinkedIn og kunne se en effekt af at være mere aktiv og synlig. Det ville jeg gerne introducere til resten af salgsorganisationen og vores specialister for jeg tænkte at vi sammen kan hjælpe hinanden og styrke vores synlighed markant.
Sammen med vores marketing afdeling og Social Selling Company lavede vi et forløb hvor vi allerførst fik lagt fundamentet for det vi gerne ville opnå med vores tilstedeværelse på de sociale medier. Det startede i efteråret 2017 med at vi fik defineret vores social selling strategi og taktik.
I 2018 kørte vi så to forløb, hver med tre kursusdage spredt over et halvår. Først et for en pilotgruppe af sælgere og specialister og derefter et for resten af sælgergruppen. Alle fik opdateret deres profiler og de fik træning i hvordan de arbejder professionelt med at udvide deres netværk og bruger LinkedIn som en del af deres salgsaktiviteter.
Det har været godt med et forløb for at fastholde læring og momentum. Det at arbejde med social selling er nyt for de fleste. Derfor tager det tid at få det ind i de daglige salgsaktiviteter.
Resultatet efter træningen har været at flere af mine kolleger er blevet meget mere fortrolige med at arbejde med LinkedIn. De er blevet markant bedre til at poste relevante opdateringer et par gange om måneden og gode til at kommentere på andres opdateringer.
Vi har fået en større synlighed i markedet og nu sker det ofte at sælgerne bliver kontaktet af personer i og udenfor deres netværk, som gerne vil have en snak om et muligt samarbejde.
Jeg kan klart anbefale Social Selling Company som en kompetent sparringspartner når salgsstyrken skal lære at begå sig på LinkedIn og bruge social selling som en aktiv del af deres salgsindsatser.
Danish Business Travel Association
DBTA er en netværksforening, hvor alle medlemmer lever af at sælge produkter og viden, både eksternt til kunder og internt i deres virksomheder. Vi havde bedt Leif Carlsen levere et oplæg, der kunne gøre alle bedre til at forstå social selling og bedre til at anvende LinkedIn i deres virke.
Vi fik leveret et meget relevant og brugbart oplæg og Leif formåede at tilgodese både ”buyers” og ”suppliers” medlemmer. Leif leverer budskabet med stor energi, glimt i øjet og meget ”spot on” – og med visuelt flotte og spændende slides.
Vi fik efterfølgende en masse godt og brugbart materiale tilsendt, som nemt kunne deles med alle medlemmer og der var super god feedback fra alle deltagere.
Det har været godt med et forløb for at fastholde læring og momentum. Det at arbejde med social selling er nyt for de fleste. Derfor tager det tid at få det ind i de daglige salgsaktiviteter.
Det er hverken første eller sidste gang, at vi har inviteret Leif Carlsen og Social Selling Company med til et DBTA møde.
Optuner
Jeg har deltaget på kurset om social selling for at professionalisere min brug af LinkedIn og simpelthen få mere ud af den tid jeg bruger der.
På kurset fik jeg gode værktøjer til at lægge en mere konkret strategi for min brug af LinkedIn. Det har givet mig nogle langt mere faste rammer for hvornår, hvordan og med hvilket indhold jeg skal deltage på linkedIn og hvordan jeg skal agere over for andre. På den måde er jeg gået fra en tilfældig brug til en reel social selling indsats.
Kurset er fuld af virkeligt gode eksempler på do and don’ts, så det er lige til at tage med hjem og bruge. I løbet af dagen fik jeg også sparring på min profil og nogle af mine opslag og det er vildt effektivt at få den direkte kritik af den måde jeg har brugt Linkedin.
Jeg synes kurset er oplagt for alle der vil have et højt grundniveau i Linkedin, og gå fra at være hobbybruger til professionel bruger af Linkedin. Jeg får uden tvivl mere mere ud af LinkedIn efter at have været på kurset.
Buk-Auto Denmark
Jeg har været til et super lærerigt og interessant kursus om social selling. Jeg har igennem dette kursus øget min viden indenfor social selling metodikken og hvordan denne anvendes i praksis.
Leif er skarp og går til kernen. Og så har han en enestående evne til at fastholde lytternes opmærksomhed og gøre tilhørerne optaget af det, han taler om. Ønsker du at øge din viden indenfor social selling vil jeg helt klart anbefale Leif.
Tak for et fantastisk lærerigt kursus.
Supporters
Jeg stiftede bekendtskab med Leif Carlsen til et foredrag i 2016. Efterfølgende tog vi kontakt Social Selling Company og ønskede at få defineret et klart ”why” for vores virksomhed. Sammen fandt vi vores “why” som i dag er en del af vores strategi til at skille os ud kommunikations- og værdimæssigt fra konkurrenterne.
Gennem 2017 og 2018 fortsatte vi samarbejdet, nu både med Leif og Eva, hvor de skabte en platform for, at vi blev synlige på LinkedIn og Facebook med ugentlige opdateringer. De har hjulpet os med at synliggøre vores ekspertise og fortælle de gode historier fra vores hverdag. Med deres ekspertise har vi også fået bygget vores eget videostudie, hvor vi fra tid til anden producerer videoer om tips og tricks samt tekniske emner.
Vi har været meget glade for samarbejdet og de har skubbet til os og fået os endnu mere ud af vores comfort zone. Vi har ofte fået positiv respons på vores tilstedeværelse på LinkedIn og Facebook af vores kollegaer, kunder, samarbejdspartnere og jobsøgende.
Jeg vil gerne sende mine bedste anbefalinger om Social Selling Company til andre der ønsker, at benytte de sociale medier til at skabe mere synlighed og øget tillid til virksomheden og dens medarbejdere.
Living Leadership
Hos Living Leadership ønskede jeg at gå strategisk til udvikling af min salgsplatform via de sociale medier.
Følgeskabet med Social Selling Company har været utrolig frugtbart. Deres helhedssyn på forretningsformål og salgsaktiviteter og deres måde at udvikle og implementere på, sikrer effektiv forankring af ny praksis.
Som kunde føler jeg mig rigtig godt hjulpet og jeg kan derfor varmt anbefale andre et forløb med Social Selling Company.
BackerSkeie Executive Search
Jeg havde inviteret Leif til at give et indspark omkring LinkedIn og Social Selling i et af de erhvervsnetværk jeg sidder i.
Vi havde 2 fantastiske timer i Leifs selskab med klare budskaber, skarpe kommentarer og høj energi.
Leif evnede på bedste vis, at udfordre den enkelte deltager i den vanetænkning der nemt overfalder os alle i en travl hverdag.
En øjenåbner for hvordan relationer skabes i den virkelighed der allerede er her nu – men som mange måske sidder tilbage og tænker, at der er kun for de unge.
Vi blev alle lidt “yngre” med Leif som facilitator.
Dynateam
I vores daglige salg af specialiserede NAV løsninger til B2B-markedet, besluttede vi os som et led i Dynateams markedsføring, at bruge Social Selling Company. Vi havde da en profil på LinkedIn, men havde slet ikke nogen klar strategi på området.
Social Selling Company startede ud med, at sætte nogle klare retningslinjer op for os, til brugen af vores Company Page, og på bare få måneder havde vi mere end 50 nye interesserede kontakter.
Som salgschef fik jeg også en profil-makeover. En 100% opdateret profil hvori jeg både ”brander” Dynateam, samt mit ansvar overfor mine kunder og kontakter – det giver os det ønskede ansigt vi ønsker udad til, og giver samtidig vores kunder tryghed.
Hos Dynateam ønsker vi en god kommunikation med vores kunder, også inden de beslutter sig for en IT-partner, og Social Selling Company var en god beslutning, som en langtidsinvestering for os.
I det store hele, gavner det bestemt vores forretning på længere sigt – og giver os løbende nye kontakter. Kontakter der er interesseret i vores løsninger!
Hørsholm Erhvervs Netværk
Den 26. maj 2016 afholdt vi medlemsmøde sammen med Hørsholm Erhvervs Netværk.
Emnet var ”Hvordan bruger du de sociale medier til at promovere din virksomhed”.
Leif Carlsen fra Social Selling Company gav en næsten 2 timers særdeles inspirerende og brugbar præsentation af hvorfor og hvordan vi skal bruge de sociale medier til at skabe forretning og bevare den nuværende forretning.
De fremmødte fik virkelig en øjenåbner – at sociale medier er et nødvendigt redskab til at få sit budskab ud til kunderne.
Kan helt klart anbefales.
Sanistål
Jeg har netop været på workshop i brugen af LinkedIn sammen med salgsledelsen i en af Saniståls to divisioner.
Fra start til slut formåede Leif Carlsen at motivere og engagere alle deltagere på alle niveauer, hvilket resulterede i skarpe og opdaterede profiler – og ikke mindst begejstrede LinkedIn-brugere.
Jeg kan på det varmeste anbefale Leif og Social Selling Company til andre, der ønsker at opdage og benytte LinkedIn’s mange muligheder.
Attivo Marketing Management
Et meget inspirerende indlæg om social selling på vores netværksmøde i Djøf Selvstændige.
Et indlæg der var præget af stor viden og engagement, og hvor det også lykkedes at involvere deltagerne og fastholde opmærksomheden gennem flere timer – godt gået en sen fredag eftermiddag.
Alle fik noget med hjem, de kunne arbejde videre med. Stor tilfredshed fra alle – og dermed absolut en anbefaling, hvis du vil være noget om social selling.
QBS group
Kunderne tager i dag i snit 60 procent af købsprocessen selv, så for os handlede det i høj grad om at være til stede på LinkedIn for at være en del af processen.
En af vores vigtigste opgaver er at hjælpe QBS partnere med at være synlige uden at larme på de sociale medier, og havde derfor brug for at tage vores egen medicin.
Med professionel sparring fra Social Selling Company på hele vores social selling strategi, er vi i QBS Group blevet endnu bedre i stand til at hjælpe vores partnere med at være til stede på LinkedIn, og dermed være en aktiv del af købsprocessen.
I dag anvender vi LinkedIn professionelt i kommunikationen med vores partnere. På den måde holder vi også partnernes kunder varme, så de forbliver ”top-of-mind”, når det gælder Microsoft Dynamics.
C Worldwide Asset Management
Jeg og en gruppe medarbejdere i C Worldwide Asset Management (tidligere kendt som Carnegie Asset Management) i København og Stockholm har gennem den senere tid arbejdet med Eva fra Social Selling Company for at få øget vores synlighed og kommunikation med kunder og andre interessenter af vores virksomhed.
Eva er en yderst kompetent og super behagelig person, der kun har fået positive kommentarer fra alle medarbejdere, der har fået hjælp af hende.
Eva har hjulpet os med at forbedre vores profiler MARKANT og gennem konstruktive forslag har bidraget til at løfte kvaliteten af vores kommunikation gennem updates og posts på Linkedin.
Jeg anbefaler på det varmeste andre at anvende Eva og Social Selling Company i deres sociale medie strategi.