Da jeg på et tidspunkt ønskede at få ny inspiration og viden inden for min professionelle kæphest, CRM-disciplinen og datadrevet markedsføring, faldt valget på et kursus i social selling og LinkedIn med Leif Carlsen fra Social Selling Company.
Ud over at blive klædt bedre på til at øge synligheden over for mit netværk med social selling skulle kurset også hjælpe med at skabe flere en-til-en dialoger via LinkedIn-platformen.
Måske kender du Leif? Utrolig passioneret og vidende om social selling – han ved i dén grad, hvad han taler om. Leifs kompetente baggrund giver kvalificeret modspil og vender ideer, når man selv kommer ud ad en tangent.
Den uformelle kursusform – og afholdelsen i små hold – er en positiv oplevelse, der samtidig tillader både spørgsmål og erfaringsdeling med de øvrige deltagere.
Jeg anbefaler gerne kurset til alle, der deler min opfattelse – at den moderne beslutningstager er blevet mere digital. Og derfor hellere vil tættere på kunderne via social selling end via traditionelt telefonsalg.
Målet er – som Leif siger – at netværket kommer til mig, når de har brug for dét, jeg kan hjælpe dem med.