Hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn når medarbejderen siger op?

Hvem ejer kundekartoteket på LinkedIn når medarbejderen siger op?

Advokat Henning Nygaard fra Advokatfirmaet NygaardLINKEDIN JURA: Hvem ejer “kundekartoteket” på LinkedIn når medarbejderen siger op? Har dine tidligere medarbejdere krav på at bevare kontakten til dine kunder på LinkedIn? Hjælper det at have en kundeklausul i ansættelseskontrakten? Og er din virksomhed overhovedet beskyttet af markedsføringsloven?

Jeg har tidligere deltaget i Social Selling Radio podcast episoden “Jura og LinkedIn: Hvad skal du være opmærksom på?”, hvor jeg blev interviewet af Leif Carlsen om netop jura og LinkedIn.

Jeg har denne gang får lov til at være gæsteblogger hos Social Selling Company, hvor jeg skal bidrage med min viden om LinkedIn ud fra et juridisk synspunkt, og de udfordringer det kan give i et ansættelsesretligt perspektiv.

Blogindlægget kommer helt præcist til at handle om noget meget værdifuldt for langt de fleste virksomheder – nemlig kundekartoteket.

Vidste du for øvrigt, at en virksomheds kundekartotek bliver betragtet som en erhvervshemmelighed?

Markedsføringsloven beskytter din virksomhed i et vist omfang når det gælder LinkedIn

Heldigvis er medarbejderens ”frihed” dog ikke helt uden begrænsninger, og begrænsningerne fremgår af markedsføringsloven.

Markedsføringsloven indeholder to begrænsninger for tidligere medarbejdere i en virksomhed. Begrænsningerne gælder i øvrigt uanset om medarbejderen er pålagt en kunde- eller konkurrenceklausul eller ej.

Den første bestemmelse der kan være interessant at kende er markedsføringslovens § 3.

Ellers kan jeg fortælle dig, at bestemmelsen slår fast, at en virksomhed ikke må handle i strid med god markedsføringsskik. Nu tænker du måske, at nu rabler det da for ham, for var det ikke noget med medarbejdere og kundekartoteker der var emnet for dette indlæg?

Jo, du har helt ret – det var emnet. Men ser du, bestemmelsen betyder, at en virksomhed ikke må presse oplysninger ud af din virksomheds tidligere medarbejdere, for at kunne udnytte den viden til at kontakte dine kunder, leverandører eller forretningsforbindelser.

Okay, så virksomheder – også din – skal altså overholde god markedsføringsskik, men hvad med medarbejderen? Ja, faktisk er det sådan, at medarbejderen sammen med virksomheden – altså den nye arbejdsgiver – kan blive pålagt at betale erstatning til din virksomhed, hvis medarbejderen har ansporet eller medvirket til, at markedsføringslovens § 3 bliver overtrådt.

Kan bestemmelsen så anvendes selvstændigt over for medarbejdere? Nej det kan den ikke, for det fremgår specifikt af bestemmelsen, at det er virksomheder, der skal overholde god markedsføringsskik.

Så langt så godt. Men der er jo endnu en bestemmelse i markedsføringsloven, som har betydning, nemlig § 23.

Bestemmelsen fastslår i al sin enkelthed, at en medarbejder – og også en tidligere medarbejder – ikke må viderebringe eller anvende din virksomheds erhvervshemmeligheder. Hvis du nu ikke kan huske, hvad jeg skrev i starten, så lad os lige repetere: Dit kundekartotek betragtes som din erhvervshemmelighed.

Men en erhvervshemmelighed er meget mere end bare dit kundekartotek. En erhvervshemmelighed omfatter nemlig også priskalkulationer, kundegrupperinger, fabrikationsmetoder og meget mere.

Erhvervshemmeligheder skal være hemmeligheder i.f.t. markedsføringslovenSå begynder du måske nu at tænke, at så er der jo ingen problemer med tidligere medarbejderes forbindelse med dine kunder på LinkedIn, for det tager markedsføringslovens § 23 jo hånd om.

Ikke helt. En erhvervshemmelighed må nemlig kun være kendt af nogle få for at være beskyttet. Herudover skal du som virksomhedsejer også have gjort noget internt for at beskytte din erhvervshemmelighed. Endelig må erhvervshemmeligheden ikke kunne søges frem ved Google eller andre informationskilder (LinkedIn).

Av av, nu kan du godt se, at det ikke er sådan lige til bare at kræve, at dine medarbejdere skal slette alle forbindelser med dine kunder på LinkedIn. De kan jo for det første søges frem, hvilket i sig selv er en overtrædelse af bestemmelsen. Det er nok ikke så afgørende her, for ingen medarbejder kan vel huske alle sine tidligere kunder.

Mere relevant er det nok, at DU skal have gjort noget internt for at beskytte dit kundekartotek og kundegruppering. Vil du forbyde dine medarbejdere at oprette forbindelse til kunder på LinkedIn? Nej vel, for det kan jo også medføre tab af omsætning for din virksomhed. Det kan Social Selling Company fortælle dig meget mere om.

Jamen hvad skal vi så overhovedet bruge bestemmelsen til? Bestemmelsen skal bruges i de tilfælde, hvor en tidligere medarbejder ubeføjet anvender eller videregiver dit kundekartotek til en ny arbejdsgiver. Her kan medarbejderen blive pålagt et forbud og en erstatningssag. Men det gælder kun den del af et kundekartotek, som ikke er indarbejdet i en medarbejders digitale profil.

Okay, men det svarer vel ikke rigtig på, hvad pokker du så skal gøre, og hvordan markedsføringsloven kan bruges konstruktivt? Nej det har du for så vidt ret i. Og begrundelsen for det er, at vi befinder os i en gråzone, en brydningstid, hvor der endnu ikke er nogen klar retspraksis på området.

Nogen vil påstå, at medarbejdere ser en mulighed i at ”omgå” erhvervshemmelighederne ved at etablere kontakt til dine kunder på LinkedIn, og at en sådan kontakt er uretmæssig.

Jeg tror ikke på, at det er så sort og hvidt.

Du skal huske at gøre en medarbejder, der har sagt op, at han eller hun ubetinget skal overholde loyalitetsforpligtelse i opsigelsesperioden

Hvad er det så du skal gøre? Du skal i hvert fald som minimum, når en medarbejder fratræder, gøre det fuldstændig klart, at medarbejderen har en ubetinget loyalitetsforpligtelse i opsigelsesperioden. Herudover kan jeg kraftigt anbefale, at medarbejderens forpligtelser efter markedsføringslovens § 3 og § 23 indskærpes over for medarbejderen.

Du bør også være opmærksom på, at der nu også blevet vedtaget Lov om forretningshemmeligheder, som i supplement til Markedsføringsloven også yder beskyttelse.

Du bør også udarbejde en IT-politik der ganske specifikt klarlægger, hvilke informationer der skal være tilgængelige internt i din virksomhed, og hvilke oplysninger medarbejderne må sende til f.eks. egne private e-mailadresser.

Du bør nok også foretage en relevant logning af den trafik der foregår. Det skal medarbejderen selvfølgelig have oplyst. På den måde kan du jo konstatere, om der lige pludselig bliver sendt en stor mængde data ud af huset, som ikke burde være sendt ud. Det kan jo være med henblik på anvendelse i en ny ansættelse.

Hvis du på nogen måde konstaterer, at der er sket brud på markedsføringsloven, så er min klare opfordring, at du må reagere meget hurtigt, og sikrer dig beviserne med det samme.

Endelig kan du i dine ansættelseskontrakter medtage en kundeklausul for at sikre dig, at der ikke opstår kontakt mellem dine tidligere medarbejdere og dine kunder. Selvom LinkedIn betegnes som den erhvervsmæssige pendant til Facebook, så vil du næppe kunne kræve, at dine fratrådte medarbejdere af den grund skal slette alle forbindelser med dine kunder på LinkedIn.

Konklusion i.f.m. dette blogindlæg

Som du måske har fået forståelsen af, så er brugen af LinkedIn i relation til dit kundekartotek inde i en gråzone.

Hvis du er i tvivl om, hvor du står, eller om du er sikret godt nok, så anbefaler jeg, at du søger professionel rådgivning.

Samtidig er det også vigtigt at understrege, at brugen af LinkedIn ikke bør indskrænkes, medmindre dine medarbejdere ikke på nogen måde via LinkedIn kan gøre noget positivt for din virksomhed.

Og hvis det er tilfældet, så læste du formentlig ikke med her 😉

Med venlig hilsen

Henning Nygaard

close

Abonnér på vores LinkedIn inspirationsnyhedsbrev.

Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *