Social Selling CompanySocial Selling Company
  • (+45) 61 46 93 40
  • Search
    • Vi hjælper med
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
      • Online LinkedIn træning
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
    • Kontakt
    • Vi hjælper med
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
      • Online LinkedIn træning
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
    • Kontakt
    Visuel guide, der viser dig, hvordan du får din LinkedIn profil officielt verificeret

    Sådan verificerer du din LinkedIn profil

    Leif Carlsen2024-11-03T21:40:21+01:00
    By Leif Carlsen

    Falske profiler på sociale medier er ikke en ny ting. Det har eksisteret i lige så lang tid, som de sociale medier har eksisteret. Men problemet har aldrig været så stort som nu, fordi de mange falske profiler er med til at underminere vores grundlæggende tillid til hinanden, når vi bevæger os rundt på de sociale medier.

    Dertil kommer de mere konkrete følgevirkninger i form af cyberkriminalitet, identitetstyveri, chikane, hadtale, ødelæggelse af omdømme, spredning af misinformation, manipulation af den offentlige mening og potentiel udvanding af vores demokratiske samtaler.

    Specielt på Facebook og X (tidligere kendt som Twitter) er fænomenet med falske profiler ekstremt udbredt, og er med til at give mange dårlige oplevelser for helt almindelige brugere.

    Problemet findes også på LinkedIn

    Også på LinkedIn findes der falske profiler – dog heldigvis ikke i samme omfang som på Facebook, men derfor er det stadigvæk et problem som flere og flere oplever, selv her i lille Danmark.

    Hver måned får jeg selv invitationer fra mere eller mindre åbenlyst falske profiler, der forsøger at bruge profilerne til at udøve svindel og bedrag.

    Selv om de fleste af disse profiler bærer præg af at være falske, er der alligevel overraskende mange, der accepterer disse invitationer og derigennem er med til at give de falske profiler troværdighed.

    Hvordan ved jeg det? 🤔

    Her finder du et eksempel på falsk LinkedIn profil

    Jo, når jeg modtager en invitation, klikker jeg mig ind på selve profilen for at finde “markører”, der kan indikere, om der er tale om en falsk profil.

    Der kan jeg så se, at det er nogen i mit netværk (ofte mænd), der har accepteret invitationerne – for så optræder disse personer i mit netværk som fælles forbindelser med de falske profiler.

    Ergo er der ret mange, der bare uden videre accepterer invitationer fra falske profiler, desuagtet, at mange af disse er åbenlyst falske.

    Løsningen på problemet

    Der findes heldigvis en løsning på problemet, og det hedder profilverificering.

    Verificering handler om, at en given profil bliver kørt igennem en proces, der har til formål at bekræfte, at profilen er ejet og bliver brugt af et rigtigt menneske.

    Denne proces indebærer som regel, at brugeren skal indsende officielle dokumenter, der kan bekræfte vedkommendes identitet – ofte i form af et gyldigt pas.

    Men hvorfor lade din profil verificere?

    Det handler jo i bund og grund om at øge troværdigheden omkring din profil – både i forhold til profilen i sig selv (du får en officielt verificeringsbadge på din profil), men også når du kommenterer på andres opslag eller når du selv poster indhold, og folk tjekker din profil ud efterfølgende.

    Samtidigt hjælper det også LinkedIn i forhold til at bekæmpe falske profiler, der bliver brugt til cyberkriminalitet og identitetstyveri.

    Du kan også få verificeret din profil

    LinkedIn udrullede en ny funktion i starten af 2024, der gør, at du kan få din profil officielt verificeret af LinkedIn (i skrivende stund er det muligt i 116 lande, herunder Danmark).

    Det kræver at du indsender et foto af dit pas via LinkedIn mobil app’en, scanner NFC-chippen i passet og tager et biometrisk billede af dit ansigt, hvorefter at din profil – hvis der et match – bliver verificeret.

    Skærmdump af, hvordan man kan se, at en LinkedIn profil er officielt verificeret

    Personligt er jeg normalt ret følsom i.f.t. at udlevere denne form for information, men da LinkedIn gør det på en ekstra sikker måde via en ekstern tredjepartsleverandør, der hedder Persona og som ikke laver andet end at arbejde med sikkerhed og verifikation af digitale identiteter, har jeg det fint med det 👌🏻

    Så derfor har jeg valgt at scanne mit pas og tage et biometrisk billede for at få min LinkedIn profil verificeret.

    Det er også vigtigt at nævne, at LinkedIn IKKE modtager foto af dit pas, dit biometriske foto, pasnummer, udløbsdatoer eller udstedelsesdatoer, der er knyttet til dit pas. Det er således alene Persona, der får disse oplysninger og bruger dem som en del af verificeringen.

    For at Persona kan linke din verifikationsanmodning med din LinkedIn-konto, giver LinkedIn Persona en såkaldt hashed version af dit LinkedIn medlems-ID. Persona gennemfører så verificeringen via fotoet af dit pas og dit biometriske foto, og hvis de godkender verificeringen, bliver der sendt besked tilbage til LinkedIn via den hashede version af dit medlems-ID.

    Så jeg har ikke noget problem med at bruge funktionen.

    Det er jo for øvrigt også “bare” en funktion, som du kan vælge at slå til eller ignorere.

    Er du ikke tryg ved den, er det jo helt fair at gå udenom verifikationen.

    Personligt håber jeg, at der er mange, der vil gøre brug af verifikationsprocessen, hvilket vil hjælpe os brugere med at gøre det nemmere at spotte falske profiler.

    LinkedIn har for øvrigt meldt ud, at der ved udgangen af oktober 2024 er over 55 millioner LinkedIn-brugere, der har verificeret deres profiler, og at de nu går efter at nå 100 millioner verificerede brugere.

    Sådan verificerer du din profil

    Hvis du ønsker at bruge en tekstbaseret trin-for-trin guide til at hjælpe dig med at få verificeret din profil, skal du blot følge nedenstående proces:

    1. Start LinkedIn-app’en på din smartphone.
    2. Tap på dit profilfoto i øverste venstre side af app’en.
    3. Tap nu på “Indstillinger” i bunden af app’en.
    4. Tap herefter på “Bliv verificeret”.
    5. Fortsæt ved at tappe på “Verificer med Persona”.
    6. Læs og godkend betingelser ved at sætte kryds i afkrydningsboksen.
    7. Forsæt ved at tappe på “Accept and Continue”.
    8. Vælg herefter landet som dit pas er udstedt i.
    9. Tap nu på “Continue” for at fortsætte verificeringen.
    10. Tag nu et billede af dit pas eller upload et billede af passet, hvis du har det.
    11. Tjek nu om de anførte informationer matcher det, der står i dit pas.
    12. Tap nu på “Accept and Continue” for at fortsætte.
    13. Start scanningen af NFC-chippen i dit pas ved at tappe på “Start scanning”.
    14. Start nu den biometriske scanning af dit ansigt ved at tappe på “Get started”.
    15. Tap på “Yes, Send” for at sende de anførte oplysninger til LinkedIn.
    16. Verifikationen er nu gennemført og du kan tappe på “OK” for at afslutte.

    Du kan også bruge den visuelle guide, som du finder nedenfor.

    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (1)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (2)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (3)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (4)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (5)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (6)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (7)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (8)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (9)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (10)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (11)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (12)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (13)
    Sådan verificerer du din LinkedIn profil (14)
    Download visuel guide som PDF

    Afrunding

    Jeg vil slutte denne guide af med at ønske dig god fornøjelse med få at verificeret din LinkedIn profil 😊

    De venligste hilsner

    Leif Carlsen blog signatur
    Få din LinkedIn profil optimeret af LinkedIn ekspert Eva SachseKlik her for mere information

    Comments (4)

    • Martin Reply

      Hej Leif,
      Tak for en god guide.
      Jeg har ikke “bliv verificeret” knappen, har du været ude for det før?
      Dbh
      Martin

      12. juni 2024 at 21:44
      • Leif Carlsen Reply

        Hej Martin.

        Velbekomme – dejligt at høre, at du synes om guiden.

        Hmmm, jeg har ikke oplevet det før. Og vi er enige om, at du gør det via din smartphone?

        De venligste hilsner

        Leif

        21. juni 2024 at 21:22
    • Maj-Britt Ranfelt Reply

      Vejledning fungerede desværre ikke for mig. Jeg har ikke noget menupunkt der hedder ‘bliv verificeret’. Måske er det lavet om. Men jeg har fundet det tidligere og med link til Persona, men så ville jeg lige checke det ud og siden har jeg ikke kunne finde det. Der er heller ikke en brugbar vejledning på linkedin desværre.

      26. april 2025 at 11:40
      • Leif Carlsen Reply

        Et hurtigt tjek-spørgsmål, Maj-Britt: Forsøger du på at verificere din profil via desktop-udgaven af LinkedIn eller mobil-app’en? Jeg spørger fordi, at du kun kan lave verificeringen via mobil-app’en.

        7. maj 2025 at 6:32

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    KUNDESERVICE

    Kontakt os
    Find vej til os
    Firmaoplysninger
    Persondatapolitik
    Krav til teknisk udstyr
    Salgs- og leveringsbetingelser

    YDELSER

    Kurser
    Foredrag
    Workshops
    Online læring
    Sparring og rådgivning
    Få et tilbud fra os

    OM OS

    Sådan hjælper vi dig
    Historien bag os
    Om Eva Sachse
    Om Leif Carlsen
    Trackingfri zone
    Presse

    Referencer

    Eksempler på kunder vi har hjulpet
    Hvad siger kunderne om os
    Kundecases

    Facebook Youtube Linkedin
    © 2014-2025 Social Selling Company. Websitet overholder GDPR og cookieloven, er fri for trackingkode og tredjepartscookies, og kræver således ikke cookiesamtykke.