Social Selling CompanySocial Selling Company
  • (+45) 61 46 93 40
  • Search
    • Vi hjælper med
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
      • Online LinkedIn træning
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
    • Kontakt
    • Vi hjælper med
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
      • Online LinkedIn træning
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
    • Kontakt
    Blogindlæg om, hvordan du kan blive set på Linkedin og få kunder via Google med den samme tekst

    Bliv set på Linkedin og få kunder via Google med den samme tekst

    Majbritt Lund2023-02-26T21:42:34+01:00
    By Majbritt Lund

    TEKSTFORFATNING: ”Kan du ikke hjælpe mig med at formulere nogle opslag til LinkedIn, så folk køber mine produkter?”

    Et spørgsmål, jeg desværre får jævnligt. Og det kan jeg ikke. For hele præmissen med social selling på LinkedIn er fuldstændig misforstået med det spørgsmål.

    Og selv om LinkedIn kan være en attraktiv markedsføringskanal, kræver det, at vi bruger den rigtigt. Ingen er på LinkedIn for at blive solgt noget til. Samtidig er mange købsprocesser så krævende, at det kræver langt mere end en påvirkning – eventuelt på LinkedIn – at foretage købet.

    Det, du kan gøre på LinkedIn, er at dele relevant indhold. Indhold, hvor du opbygger ekspertstatus, så du er top of mind, når dit netværk får brug for nogen med dine kompetencer. Eller kender nogen, der gør.

    Blandt andet kan du publicere indlæg. Og søgemaskineoptimerer du blogindlæg på din egen hjemmeside, kan de fremover arbejde for dig på mange måder. Disse blogindlæg kaldes også SEO-blogs og skrives på en anden måde end blogindlæg, hvor du ikke tager udgangspunkt i, hvad folk googler.

    Gæsteblogindlæg

      Overblik

    • SEO-blogindlæg er guld
    • Søgemaskineopdaterede blogindlæg kan deles mange steder
    • Det bliver til mange læsere samlet set
    • Sådan skriver du en god SEO-tekst
    • Du er godt på vej

    SEO-blogindlæg er guld for din markedsføring

    Her finder du et blogindlæg om, hvordan du bliver set på Linkedin og få kunder via Google med den samme tekst

    SEO-blogindlæg er guld for din markedsføring og dit tidsforbrug af mange grunde:

    Du kan undersøge på forhånd, hvilke søgeord din målgruppe googler. Du kan finde konkrete tal for, hvor mange der søger hvilke ord og søgefraser hver måned gennem et søgeordsværktøj som eksempelvis det dansk-udviklede Storybase.

    Ofte googler de hele spørgsmål. Derfor kan du give dem et præcist svar på deres spørgsmål eller søgning, så de oplever, at du er servicemindet og kompetent.

    Og du kan både skrive SEO-blogindlæg ud fra ordene og bruge din nye viden som inspiration til, hvad du kan skrive om i dine almindelige opdateringer på LinkedIn.

    Når du laver søgeordsanalysen, finder du måske ud af, at ingen søger det, du helst vil blogge om. Og at de i stedet spørger om noget andet, det også vil være relevant for dig at svare på i et blogindlæg.

    Dine søgemaskineopdaterede blogindlæg kan deles mange steder

    Du kan dele dine søgemaskineopdaterede blogindlæg mange steder:

    • Du kan dele det i dit nyhedsbrev, når emnet passer ind i din aktuelle mail-strategi.
    • Du kan dele det på LinkedIn. Det kan du gøre på flere måder:
      1. Skriver du et såkaldt evergreen-blogindlæg, der altid er relevant, kan du dele det 1-2 gange om året eller måske oftere.
      2. Når du deltager i faglige diskussioner, eller hvis nogen stiller spørgsmål, kan du kort give din vurdering til kende – hvorefter du linker til blogindlægget.
      3. Du kan købe sponseret visning af dit blogindlæg, hvis indholdet er relevant for en større målgruppe, som det vil være let at identificere. Det kan eventuelt bruges til at samle leads ind til dit nyhedsbrev samtidig.

    Hertil kommer selvfølgelig, at mange læsere finder blogindlægget på Google, og at andre læsere opdager blogindlægget, når de besøger din hjemmeside ad andre indgange.

    Det bliver til mange læsere samlet set.

    Endeligt: Hver gang du har besøgende på hjemmesiden, øger du sandsynligheden for, at de læser nogle af dine andre tekster også. Så de trafikskabende tekster øger også dit udbytte af resten af din hjemmeside uanset om trafikken kommer fra LinkedIn eller Google.

    Mange læsere og et arkiv, der vokser

    Opnår du en side 1 placering på Google, er det helt realistisk, at dit blogindlæg bliver læst mange gange hver dag. Af nye læsere der selv har vist en interesse for det, du skriver om, uden at du skal bruge ressourcer på at ekspertpositionere dig for dem.

    Det bliver hurtigt til mange ekstra potentielle kunder – sammenlignet med at skrive blogindlæg, der ikke er søgemaskineoptimerede. For her skal du ikke alene skrive blogindlægget. Du skal også selv skaffe et interessereret publikum – hele tiden. Og du når hurtigt mætningspunktet for, hvor tit du kan dele det samme blogindlæg på LinkedIn og i dit nyhedsbrev.

    Når blogging er en del af din markedsføringsstrategi, opbygger du løbende et onlinebibliotek med viden. Det gør det lettere for dig kontinuerligt at være aktiv på LinkedIn.

    For det kræver ofte langt mindre at skrive en kort teasertekst og linke til et relevant blogindlæg fra lageret end at skrive et nyt, informativt opslag fra bunden. Og sidstnævnte giver dig sjældent trafik på hjemmesiden, ligesom de delte blogindlæg gør.

    Sådan skriver du en god SEO-tekst

    Her finder du et blogindlæg om, hvordan du bliver set på Linkedin og få kunder via Google med den samme tekst

    I modsætning til hvad mange tror, er SEO-tekster ikke længere mekaniske tekster fyldt med søgeordsspam. I dag honorerer Google kvalitetstekster, der gør læseren klogere og er skrevet på en særlig måde. Så du bliver ikke alene belønnet af dine læsere for at gøre dig umage. Det kan også sagtens blive din genvej til de attraktive placeringer på søgemaskinen.

    Derfor skriver vi SEO-tekstforfattere ikke længere tekster til Google, men til læserne – indenfor en ramme, som Google definerer. Og derfor kan du også bruge dine SEO-tekster på tværs af din markedsføring, uden at læseren opdager, at der er tale om en SEO-tekst. Formentligt vil mange læsere heller ikke opdage den særlige måde, du har skrevet teksten på, selv om de finder den på Google.

    1. Vælg dit søgeord eller søgefrase via et søgeordsværktøj. Begynd gerne dit SEO-projekt med en præcis frase eller et præcist spørgsmål, for det er det nemmeste.
    2. Skriv en tekst, hvor du fortæller alt det, du formoder, læseren gerne vil vide ud fra den søgning, han har foretaget. Ofte kan du snildt skrive mellem 500 og 1.500 ord. Husk: Din læser har jo netop søgt på Google, fordi han eller hun ikke har din viden. Derfor kan vedkommende sagtens have interesse i det, du som fagmand vurderer, er for banalt. Skriv samtidig kun det, der er relevant, for både læseren og Google værdsætter kvalitet
    3. I dit søgeordsværktøj kan du ofte se ”relaterede søgeord”, når du finder dit søgeord. Disse søgeord kan give dig inspiration til teksten. Samtidig får du lettere ved at ramme din læsers sprog, når du underbygger din tekst med ord, de også søger på*.
    4. Skriv kun, hvad der hører naturligt ind under søgefrasen eller det søgte spørgsmål. Strukturen er meget vigtig, for det skal være let for Googles robotter at afkode, hvilken tekst der handler om hvad. Og det kan de ikke, hvis du blander dine emner. Eksempelvis er der stor forskel på, om en læser har googlet ”sociale medier”, ”Facebook”, ”LinkedIn profil” eller ”LinkedIn annoncer”.
    5. Du hjælper Google yderligere med at afkode, hvilket ord og emne din tekst handler om, når du skriver dit søgeord de tydeligste steder i teksten: Overskriften, indledningen samt titel og description og på dine billeder.

    Du er godt på vej

    Har du hørt om andre metoder til attraktive placeringer på Google, kan disse også sagtens være rigtige. For flere hundrede parametre afgør, hvilken tekst der får de attraktive pladser på Google.

    Nogle parametre handler om, hvordan du skriver selve teksten, og jeg har fremhævet de vigtigste. Andre handler om den samlede brugeroplevelse på hjemmesiden samt hvem og hvor mange, der linker til din side.

    Men ved at arbejde systematisk med de nævnte 5 trin til at skrive gode SEO-tekster, er du godt på vej til at både at blive set på Linkedin, og samtidigt få kunder via Google med den samme tekst.

    Med venlig hilsen

    Majbritt Lund
    Tekstforfatter

    Bonus

    Når du skriver de relaterede søgeord ind i din tekst, får du ikke alene lettere ved at svare på det, din læser gerne vil vide.

    Ofte er der tale om ord, som 50-70 søger på hver måned. Derfor har dine konkurrenter sjældent skrevet en god SEO-tekst ud fra dem, hvorfor konkurrenten på at blive fundet på ordene ofte er lav. Nogle gange er den så lav, at du forholdsvis let kan nå en side 1 placering. Og får du den placering med i købet, når du laver SEO på et andet søgeord, er 50-70 søgninger om måneden jo en god gevinst.

    Samtidig holder Google øje med, hvad der sker på internettet. Så den trafik kan vise Google, at nogen finder din side interessant, hvilket fremmer sidens placering. Nogle gange også på dit primære søgeord.

    Du kan læse mere om SEO-blogs her: https://www.majbrittlund.dk/tiltraek-kommende-kunder-med-seo-blogs/

    Book sparring med LinkedIn ekspert Leif Carlsen fra Social Selling CompanyKlik her for mere information

    Comments (2)

    • Thomas Wibling Reply

      Hej Maibritt og tak for en god artikel om seo og LinkedIn.

      Jeg kom forbi denne artikel da jeg søgte på om links i opslag på LinkedIn tæller som backlinks af google, så jeg samtidig opnår google seo-værdi, når jeg poster relevante opslag på LinkedIn (og naturligvis også på Facebook). Jeg har endnu ikke fået et entydigt svar på dette, men kun svævende svar i retning af, at alle link tæller.

      Ved du, hvordan google vægter eller anskuer backlinks fra LinkedIn (og fra Facebook)?

      De bedste hilsner
      Thomas

      6. februar 2023 at 11:24
      • Majbritt Reply

        Tak for ordene. Kan desværre ikke svare mere præcist end de svar du allerede har fået.
        Hvis det primære formål med en aktivitet er at få et link, ville jeg sætte ind andre steder end på de sociale medier.
        Majbritt

        6. februar 2023 at 15:12

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    KUNDESERVICE

    Kontakt os
    Find vej til os
    Firmaoplysninger
    Persondatapolitik
    Krav til teknisk udstyr
    Salgs- og leveringsbetingelser

    YDELSER

    Kurser
    Foredrag
    Workshops
    Online læring
    Sparring og rådgivning
    Få et tilbud fra os

    OM OS

    Sådan hjælper vi dig
    Historien bag os
    Om Eva Sachse
    Om Leif Carlsen
    Trackingfri zone
    Presse

    Referencer

    Eksempler på kunder vi har hjulpet
    Hvad siger kunderne om os
    Kundecases

    Facebook Youtube Linkedin
    © 2014-2025 Social Selling Company. Websitet overholder GDPR og cookieloven, er fri for trackingkode og tredjepartscookies, og kræver således ikke cookiesamtykke.