Guide: Her finder du billeder til dine LinkedIn indlæg og artikler
Hvor finder du billeder til dine indlæg og artikler på LinkedIn eller de andre sociale medier som du er på? Hvis du gør som mange andre, finder du sikkert billederne på Google. I så fald er der desværre risiko for, at du kan blive beskyldt for at stjæle billeder på internettet. For flertallet af de billeder, der kommer frem i forbindelse med en Google-søgning, er billeder som andre mennesker og virksomheder har ophavsretten til og derfor ikke uden videre må bruges af dig.
Jeg surfer en del på nettet, og har i flere tilfælde set webshops med de samme produktbilleder, virksomheder med ens billeder på de sociale medier, og forskellige blogindlæg med samme grafikker. Jeg siger ikke, at det er strafbart i alle disse tilfælde. Men det tyder i hvert fald på, at vi må have mere opmærksomhed på ophavsretsloven.
For det er meget nemt at blive det som jeg kalder for en billedtyv. Det er faktisk skræmmende nemt. Det kræver bare, at du ser et flot billede, grafik eller illustration, højreklikker på det, vælger ”Gem som” menupunktet, gemmer det og derefter publicerer billedet som en del af et indlæg på eksempelvis LinkedIn eller Facebook.
En anden klassiker er at gå ind på Google og finde et billede. Det er som udgangspunkt ulovligt, men mange er faktisk ligeglad. Det er bare hamrende ulovligt at gøre uanset, hvor flot billedet, grafikken eller illustrationen end er. Du har nemlig ikke ophavsret på billedet.
Jeg vil i dette blogindlæg forsøge efter bedste evne at fortælle lidt om lovgivningen på området, og give dig mit bud på, hvordan du så kan finde lovlige og ofte også gratis billeder på nettet.
Hvis du vil høre blogindlægget som podcast
Ophavsret er en beskyttelsesret, som skaberen af billedet, grafikken eller illustrationen råder over. Det sikrer, at alle ikke bare kan tage kredit for en andens arbejde. Det er der ikke noget hokus pokus i. Hvis du er til detaljer og vil læse hele bekendtgørelse, så finder du den her.
Kan du ikke overskue at læse hele bekendtgørelse, så læs endelig videre. Jeg forsøger på bedste vis (uden juridisk baggrund) at fremhæve det vigtigste i bekendtgørelsen og vise dig, hvordan du kan undgå at overtræde ophavsretsloven.
Om beskyttede værker står følgende på retsinformation.dk:
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.
Det betyder, at fotografen har ejerskab over sit fotografi, og grafikeren ejer sin grafik. Du kan derfor kun få rettigheder over et billede eller en grafik gennem skriftligt samtykke. Uanset om billedet er fundet på Google, Facebook, Instagram o.s.v.
Når snakken falder på det med “bare” at google sig frem til et billede, og efterfølgende bruge det på websitet eller i et opslag på eksempelvis LinkedIn, så hører jeg ofte kommentarer såsom “det sker der jo ikke noget ved det, og billedet ligger vel på Google fordi at det kan bruges af alle” eller “det er alligevel ikke nogen, der opdager at jeg bruger det billede”.
Men udover at det er åbenlyst brud på ophavsretten, og svarer til at stjæle fra den, der har taget billedet eller skabt grafikken, så er der faktisk en risiko for, at det bliver opdaget.
Først og fremmest indeholder fotofiler det som kaldes for metadata. Det kan eksempelvis være oplysninger om dato, tidspunkt, GPS-oplysninger, kamerafabrikat og type, opløsning, lukketid m.m. Altsammen data som kan være med til at identificere oprindelsen af fotoet eller grafikfilen.
Dernæst er det super nemt at søge efter et bestemt billede via Google Billeder. Her kan enhver uploade et billede, og lynhurtigt få svar på, om det findes andre steder på nettet.
Sidst, men ikke mindst, så findes der også tjenester, der hjælper med at scanne nettet for overtrædelse af ophavsret – både i forhold til kopiering af billeder og grafik, men også tekster. På den måde kan eksempelvis ejeren af en billedserie blive notificeret, hvis der bliver detekteret overtrædelser af ophavsretten.
Så moralen er egentlig meget simpel: Just don’t do it! Chancen for at du bliver opdaget er reel, og der er jo ingen grund til både at risikere at få en dom med et tilhørende krav om at skulle betale for brugen af et billede, og i værste fald blive udstillet som “digital billedtyv”. Slet ikke når der er masser af muligheder for at få fat i billeder, som enten kan være gratis at bruge under visse omstændigheder, eller som kan købes for rimelige penge.
Hvad er straffen hvis du overtræder ophavsretten?
Ophavshaveren har to muligheder, når de opdager, at du har stjålet deres billede. De kan give dig en påtale eller sende dig en faktura.
Møder du en af de søde ophavshaver, så vil de blot bede dig om at fjerne deres materiale fra de steder, hvor du har anvendt det.
De lidt hårdere typer vil sende dig en faktura, hvilket de er i deres fulde ret til. Nogle vælger at få virksomheder som Not-Allowed.dk, der har specialiseret sig i at håndtere ophavsretbrud, til at køre sagen.
Jævnfør ophavsretslovens §83 stk. 1 kan de kræve at du betaler det, som omtales som “fair vederlag” for brugen af et billede.
Betaler du ikke den fremsendte faktura, bliver du sandsynlighed hevet i retten, hvor der er stor risiko for, at du får en dom plus krav om betaling af fair vederlag til ophavsretindehaveren.
Du behøver faktisk ikke at producere al din grafik selv. Som jeg skrev tidligere, så kan du faktisk godt få tilladelse af skaberen til at bruge billedet kommercielt. Det kræver bare skriftligt samtykke mellem dig og skaberen.
Her vil jeg anbefale dig at bruge billeddatabaser, som har sørget for dette for dig. Du kan faktisk finde en masse spændende gratis billeddatabaser med et okay udvalg af billeder. En anden mulighed er også at have et månedligt abonnement, hvor du kan downloade x antal billeder om måneden. iStockphoto starter på kr. 450 kroner for 10 billeder til kr. 1.666 for 750 billeder om måneden.
Jeg har tidligere spurgt ud i mit netværk for at høre, hvor de henter deres billeder henne (også når det handler om gratis billeder) og dermed også hvilke billeddatabaser de bruger. Jeg har samlet alle deres svar og blandet dem med mine egne og forsøgt at sætte nogle få ord på dem. Jeg har opdelt dem efter, om de er gratis eller koster penge. Alle billederne fra databaserne må bruges til kommercielt brug, så her kan du ikke blive retsforfulgt.
Pexels
Pexels er et billedcommunity, som er drevet af en masse brugere, primært fotografer. Det bliver fremhævet som en af de bedste billeddatabaser på nettet. Jeg må også indrømme, at udvalget er godt. Brugerne driver sitet, så billederne bliver hele tiden udskiftet. Det gør, at der er masser af variation, hvilket er vigtigt, så vi alle ikke ender med de samme billeder.
Unsplash
Unsplash kendte jeg ikke selv, men var den mest nævnte database i mit netværk. Rigtig mange var glade for dens store udvalg på over 700.000 billeder. Jeg har selv kigget en del på den og fundet rigtig mange flotte billeder i høj opløsning. Så det er helt klart en database, som jeg vil anbefale dig at se nærmere på. Det er faktisk ligegyldigt, om du har i sinde at betale for billeder eller ej.
Pixabay
Pixabay er en klassiker og har længe været brugt og kendt. Den har fint udvalg på over 1 mio. billeder, men her synes jeg i forhold til Unsplash, at udvalget er for sløjt. Jeg er i hvert fald stødt på flere opslag på de sociale medier med samme billede, som er taget derfra. Plus Pixabay kan godt have en tendens til at blive for stock-agtig til min smag.
Freeimages
Freeimages skriver selv, at de har over 300.000 gratis billeder. Men igen synes jeg ikke, at denne database har et særlig godt udvalg. Billederne bliver alt for stock-agtige, og kategoriseringen er ikke særlig god. Formålet med denne side er også at inspirere folk til at bruge iStockphoto, hvilket også er min foretrukne billeddatabase, hvis du vil betale for det.
Du skal være opmærksom på, at disse gratis billeddatabaser kan have særlige regler for kreditering af fotograf/billeddatabase og godkendelse fra personer, der bliver vist på billederne.
Det kan også handle om måden som du må bruge/redigere billeder og grafik på i dine opslag på de sociale medier eller på virksomhedens website.
Generelt set plejer der ikke at være noget problem i at bruge denne form for billeder i social media opslag, men hvis du er i tvivl eller skal bruge billederne til særlige formål, så tjek lige brugerbetingelserne for den billeddatabase som du vil bruge.
Twenty20
Twenty20 er en crowdsourcing billeddatabase, hvor et netværk af brugere sørger for billederne. Det er gjort meget nemt, da fotografer kan uploade deres billeder via en app. Det gør også, at udvalget er utroligt stort med over 50 mio. billeder. Prisen starten ved omkring 112,50 kroner pr. måned for ubegrænset download af billeder, hvilket er godt givet ud i forhold til udvalget.
Colourbox
Colourbox har kontor i Odense og er et af de danske indslag på denne liste over billeddatabaser. De har et udvalg på over 26 mio. billeder. Billederne er flotte, og prisen er helt okay. Du kan købe et enkelt billede for kr. 74,50 ekskl. moms og for 675 kroner ekskl. moms kan du downloade op til 50 billeder om måneden. Den helt store fordel er dog, at dine ubrugte downloads ryger videre til næste måned. På den måde vil du aldrig have for få downloads. Samtidig med, at du støtter en dansk virksomhed med en god forretningsidé.
JumpStory
JumpStory er endnu et dansk bud på en billeddatabase. JumpStory har med 10 millioner billeder i databasen ikke samme antal billeder som Colourbox eller de andre betalte billeddatabaser, men til gengæld er prisen overskuelig med en månedlig pris på cirka 200 kroner eksklusive moms pr. måned med ubegrænset brug og en række værktøjer til billedredigering. Du har mulighed for at prøve JumpStory gratis i 30 dage og dermed finde ud af i praksis om den er den rigtige billeddatabase for dig.
iStock
iStock er klart min foretrukne billeddatabase. Det har du nok allerede kunne mærke tidligere. Min anmeldelse af den bliver derfor også derefter. Jeg er totalt biased og vi bruger selv iStock når vi skal finde billeder og illustrationer til vores indhold. Jeg er ret vild med udvalget, som er enormt – der er ganske enkelt millioner af billeder at vælge imellem, og der er også en del eksklusivt indhold. Samtidig med, at de har nogle fede illustrationer, infografikker og videoer, som du også kan bruge.
Shutterstock
Shutterstock er den største konkurrent til iStockphoto. Denne kommercielle billeddatabase har over 250 millioner billeder, hvorfor udvalget er gigantisk, ja, hvis ikke det største i verden. Til forskel fra iStock er udvalget ikke ligeså eksklusivt, men skal du bruge et meget stort billedbibliotek, så er Shutterstock at foretrække. Dens store udvalg gør, at du altid kan finde en masse billeder, hvilket er vigtigt, hvis du skal have nye billeder hver evig eneste dag.
Canva
Canva skiller sig lidt ud i forhold til billeddatabaser, men jeg synes, at den skal nævnes. Den er nemlig fantastisk til illustrationer og infografikker, og er en slags forsimplet kombination af Photoshop og Illustrator. Her kan du lave dine egne design eller få inspiration fra andre brugere, som har gjort deres design tilgængeligt. Det er som udgangspunkt gratis, men skal du have nogle bestemte logoer og/eller grafikker koster de ca. 8 kroner stykket.
Iconfinder
Iconfinder kan være din metode til at slippe udenom de 8 kroner, da du kan finde ikoner gratis på denne side. Det er dog kun et begrænset udvalg, men udvalget er okay hvis det specifikt er logoer og ikoner som du er på udkig efter. Variationerne er dog ikke mange, men ellers kan du købe pakker med 16 ikoner indenfor en bestemt kategori for ca. 90 kroner.
Flickr
Flickr er en fotodelingsside. Selv kalder de det for et online fotoalbum, hvor over 4 milliarder brugere uploader deres billeder. Det er dog ikke alle billeder, som du må bruge herfra. Her skal du vælge ”commercial use allowed” under fanen licenser. Kvaliteten bliver selvfølgelig påvirket af, at det er brugerne selv, som vælger, om det må bruges til kommercielt brug eller ej. Men indimellem finder du utrolig flotte billeder, som du kan bruge ganske gratis. Så det er klart et godt alternativ til de traditionelle billeddatabaser.
Hvis du ellers har læst med hele vejen fra start til slut i dette blogindlæg, så er der ikke længere nogen undskyldning for at være billedtyv, og ulovligt bruge andres billeder, som du ikke har fået skriftligt samtykke til. For nu kender du spillereglerne 😊
Samtidigt har du fået konkrete forslag til steder, hvor du kan finde lovlige (og ofte også gratis) billeder, illustrationer og grafikker til dit website, dit næste blogindlæg, og når du poster indlæg på LinkedIn.
Så ved at have styr på rettighederne omkring de billeder, som du bruger på websitet og de sociale medier, har du både en ren samvittighed og kan sove bedre om natten, samtidigt med at du er professionel og bidrager til at respektere andre folks ophavsret.
De venligste hilsner
Comments (2)
Hej Leif
Tak for din fine gennemgang af do’s and don’ts omkring brugen af billeder på LinkedIn. Herunder de gode anbefalinger.
Jeg har et enkelt spørgsmål da jeg i dag har poster et billede jeg selv har taget af en kunstinstallation i det offentlige rum. Ved du om man må det? Jeg spørger fordi en (fotograf) ven nævnte for mig at jeg risikerede at få en regning fra kunstneren…men kan der nu også passe når billeder er taget på Ofelia Plads???
Venlig hilsen
Christina
Hej Christina,
Mange tak for de venlige ord :-)
I forhold til dit spørgsmål, så er jeg jo ikke jurist, hvorfor at mit svar er baseret på, hvad jeg selv har hørt om emnet.
Jeg har også hørt det med, at man risikerer at få en regning fra en kunstner eller virksomhed, der har rettighederne til et produkt. Et eksempel, som jeg har hørt flere gange, handler om at hvis du som webshop sælger eksempelvis tallerker og bestik, så kan du risikere at få ørerne i maskinen, hvis du så låner eller køber en PH lampe, og laver en opstilling med tallerkener, bestik og lampe, så risikerer du at overtræde rettighederne i forhold til bruge PH lampen i dit materiale uden tilladelse/licens.
I forhold til det konkrete spørgsmål, så siger min egen logik mig, at når du tager fotos i det åbne rum, så tror jeg ikke at du gør noget ulovligt.
Men hvis du vil være helt sikker, tænker jeg at du skal tage fat i en advokat :–)
De venligste hilsner
Leif