Blogindlæg med 5 grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit indhold

5 grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit indhold

VISUEL STOPEFFEKT: Selv om du og din virksomhed sikkert har mange læsere, der påskønner jeres skrevne ord i form af indlæg på de sociale medier, blogindlæg på websitet, LinkedIn artikler, rapporter, guider m.m., så vil I med stor sandsynlighed ramme en større målgruppe, hvis jeres indhold også indeholder visuelle elementer, som billeder, grafik, tegninger og video.

Det handler om, at vi mennesker fra naturens hånd er meget visuelt orienterede. Det ligger i vores DNA og vi orienterer os som mennesker gennem synet, som en af vores vigtigste sanser.

Derfor handler vi i høj grad på basis af visuelle indtryk. Det betyder blandt andet også, at vi tolker og reagerer markant hurtigere på visuelle indtryk end på skrevne ord.

Derfor er det en rigtig god idé, at du bruger visuelle elementer, som fotos og illustrationer i dit indhold og dine opslag på de sociale medier for netop at drage fordel af dette træk ved os mennesker.

For at overbevise dig endnu mere om fordelene ved at bruge visuelle elementer, har jeg fundet frem til 5 meget konkrete grunde til, hvorfor at du skal bruge fotos og illustrationer i skabelsen af dit indhold. Ved at gøre det kan du forstærke dine kommunikative budskaber uanset om de skal bruges på de social medier, på jeres website eller i en præsentation.

De 5 grunde er som følger:

Blogindlæg om 5 grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit indhold

Denne overskrift giver på mange måder sig selv og jeg har allerede været inde på det i afsnittet ovenfor. Mennesket er visuelt af natur, hvorfor det giver rigtig god mening, at du supplerer dit indhold med fotos og illustrationer. Hvis du eksempelvis ønsker at poste noget fra din hverdag, så fungerer det utrolig godt, såfremt du samtidig vedhæfter et billede af dig selv eller en kollega fra den givne situation.

Vi mennesker kan nemlig rigtig godt lide at se, hvem det er, vi læser om eller skriver med. Det taler til vores urinstinkt og ikke mindst vores nysgerrighed, og det gør det nemmere for din målgruppe at relatere til dig som person.

Det relationelle aspekt er vigtigt, da chancen for at dit indhold honoreres med enten kommentarer eller likes stiger betydeligt, såfremt din målgruppe kan relatere til dig.

Derudover vil det også være nemmere for dem såvel som for dig selv at starte en dialog med udgangspunkt i relationen. Relationer skaber nemlig nogle fælles forudsætninger, som gør det meget nemmere for os at kommunikere med hinanden.

Og husk nu, at du ikke behøves at være en ekspert til Adobe Photoshop eller Illustrator for at dele dine øjeblikke med dit netværk. Her arbejdes der nemlig ud fra devisen om, at det er tanken, der tæller. Så længe billedet ikke er fuldstændig sløret, så man hverken kan se dig eller den situation, som du beskriver, så skal det nok gå alt sammen.

Den anden grund handler om at du med fordel kan bruge fotos eller illustrationer som en slags visuel stopklods i dine opslag på sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter.

Mange tror at når de har postet et indlæg på eksempelvis LinkedIn så er der nærmest statsgaranti for at hele deres netværk ser opslaget. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Blandt andet har LinkedIn algoritmen en stor betydning for hvor bredt dit indlæg kommer ud til dit netværk, og i hvilket omfang at netværket interagerer med indlægget.

Men der er også en helt andet grund til at alle i dit netværk ikke ser dit indlæg. Det handler nemlig om opmærksomhed eller rettere mangel på samme.

Blogindlæg om hvordan du fanger dit netværks opmærksomhed på LinkedIn

Den gennemsnitlige social media bruger scroller igennem ikke mindre end cirka 90 meter indhold hver eneste dag jævnfør en undersøgelse som Facebook har lavet.

Det svarer cirka til højden på Frihedsgudinden så der bliver virkelig scrollet og dermed kæmper du i den grad om at fange din målgruppes opmærksomhed når de scroller løs på sociale medier som eksempelvis LinkedIn. Du har få millisekunder til at fange læserens opmærsomhed.

Så her kan et godt foto eller en stærk illustration være med til at få din målgruppe til at stoppe op ved lige netop dit opslag. Dermed bliver det dit opslag som fanger opmærksomheden fremfor et kedeligt tekstopslag uden visuel stopklods.

Du kender helt sikkert det gamle ordsprog som siger at et billede siger mere end tusind ord. Men ikke alene kan et billede sige mere end tusind ord. Det bliver også opfattet ufatteligt meget hurtigere af din hjerne end tekst gør.

Undersøgelser viser nemlig at hjernen processerer visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end den kan nå at fortolke tekst. Så brugen af visuelt indhold hjælper således modtageren til at forstå dit budskab meget hurtigere.

Blogindlæg om 5 grunde til at fotos og illustrationer skal indgå i dit indhold

Du kender det måske fra at du ser nogle blokke af farver, hvor der også er skrevet farvernes navne på med tekst. Inden din hjerne overhovedet har nået at læse teksten, har hjernen allerede genkendt farven – også selv om det kun er et enkelt ord som eksempelvis blå.

Tænk også på hvordan du på et splitsekund kan afkode et logo, hvor du nærmest per automatik får en “melding” fra hjernen om at det er firma X’s logo som du kigger på lige nu.

Så ved at udnytte at hjernen arbejder på denne måde, kan du faktisk forstærke dit tekstmæssige budskab ved at skabe en visuel kobling til et billede eller en illustration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *