Social Selling CompanySocial Selling Company
  • (+45) 61 46 93 40
  • Search
    • Vi hjælper med
      • LinkedIn-profiloptimering
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • Salg og leadgenerering via LinkedIn
      • Strategi og taktik
      • Virksomhedssider
      • Best practices
    • Ydelser
      • Kurser og uddannelse
      • Sparring og rådgivning
      • Profiloptimering
      • Workshops
      • Foredrag
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
      • Pressefotos og omtaler
    • Kontakt
    • Vi hjælper med
      • LinkedIn-profiloptimering
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • Salg og leadgenerering via LinkedIn
      • Strategi og taktik
      • Virksomhedssider
      • Best practices
    • Ydelser
      • Kurser og uddannelse
      • Sparring og rådgivning
      • Profiloptimering
      • Workshops
      • Foredrag
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
      • Pressefotos og omtaler
    • Kontakt
    Her får du svar på, om din arbejdsgiver kan tvinge dig til at bruge LinkedIn til at promovere virksomheden

    Kan min arbejdsgiver tvinge mig til at bruge LinkedIn?

    Leif Carlsen2026-10-18T21:24:55+02:00
    By Leif Carlsen

    Din arbejdsgiver vil gerne have, at du er mere aktiv på LinkedIn. Måske bliver du opfordret til at dele virksomhedens opslag, fortælle om dit arbejde eller bruge dit professionelle netværk til at skabe synlighed.

    Men kan din arbejdsgiver egentlig kræve, at du bruger din personlige LinkedIn-profil til at promovere virksomheden?

    Som udgangspunkt nej.

    Din LinkedIn-profil er din egen, og din arbejdsgiver kan ikke uden videre kræve, at du bruger den i virksomhedens interesse. Der er dog nogle forhold, du skal være opmærksom på, som jeg vender tilbage til om lidt.

    Men efter min mening er der en anden og mere interessant vinkel. For selvom du ikke nødvendigvis har pligt til at bruge din LinkedIn-profil i virksomhedens interesse, kan du faktisk selv få noget ud af at gøre det frivilligt.

      Overblik

    • Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger min LinkedIn-profil?
    • Hvad får du selv ud af at være aktiv på LinkedIn?
    • Du styrker dit personlige brand
    • Du opbygger digital egenkapital
    • Virksomheden vinder også på din LinkedIn-aktivitet
    • Brug din LinkedIn-profil på dine egne præmisser

    Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger min LinkedIn-profil?

    Der er forskel på at bruge LinkedIn som en del af sit arbejde og på at stille sin personlige LinkedIn-profil og sit professionelle netværk til rådighed for virksomhedens markedsføring.

    Din arbejdsgiver kan godt stille krav til dine arbejdsopgaver og din professionelle adfærd på LinkedIn. Hvis sociale medier indgår som en del af dit arbejde, kan dine arbejdsopgaver, ansættelsesvilkår og virksomhedens retningslinjer have betydning for, hvad din arbejdsgiver kan forvente af dig.

    Men det betyder ikke, at din arbejdsgiver frit kan bestemme over din personlige LinkedIn-profil eller uden videre kræve, at du bruger den til at promovere virksomheden.

    Kan min arbejdsgiver tvinge mig til at bruge min LinkedIn-profil i virksomhedens interesse? Få svar på det spørgsmål i denne guide.

    Du skal samtidig huske, at du som medarbejder har en såkaldt loyalitetsforpligtelse over for din arbejdsgiver. Den gælder også, når du bruger LinkedIn og andre sociale medier.

    Det betyder blandt andet, at du ikke må dele fortrolige oplysninger om virksomheden eller dens kunder, og at du skal tage hensyn til din arbejdsgivers legitime interesser.

    Din loyalitetsforpligtelse gælder også i opsigelsesperioden. Derfor skal du være opmærksom på, hvornår du opdaterer din LinkedIn-profil med oplysninger om din kommende arbejdsplads.

    Du bør også tænke dig om, inden du deler kontaktoplysninger til dit nye job eller bruger LinkedIn til at kontakte din nuværende arbejdsgivers kunder med henblik på at få dem med over til din nye arbejdsplads.

    Hvad får du selv ud af at være aktiv på LinkedIn?

    Selvom din arbejdsgiver ikke nødvendigvis kan kræve, at du bruger din personlige profil til at promovere virksomheden, kan der faktisk være rigtig god fornuft i at være aktiv alligevel.

    For når du bruger LinkedIn til at gøre din faglighed synlig, følge med i dit fagområde og opbygge professionelle relationer, kan det også komme dig selv til gode. Du giver andre mulighed for at lære dig og dine kompetencer bedre at kende, samtidig med at du udvikler dit professionelle netværk.

    Og det kan have værdi, både i dit nuværende job og på længere sigt, hvis du eksempelvis skifter arbejdsplads eller på et tidspunkt vælger at blive selvstændig.

    Ergo bør du efter min mening ikke kun tænke på, hvad din arbejdsgiver får ud af din LinkedIn-aktivitet. Du bør også overveje, hvad du selv får ud af den.

    Og det bringer mig frem til to begreber, som jeg synes, at flere medarbejdere bør interessere sig for i form af personlig branding og det, jeg kalder digital egenkapital.

    Du styrker dit personlige brand

    Din LinkedIn-profil kan bruges til meget mere end at fortælle, hvor du tidligere har arbejdet, og hvilke stillinger du har haft. Den kan også vise, hvad du arbejder med i dag, hvad du er dygtig til, og hvordan andre kan få glæde af din faglighed.

    Og det er netop her, personlig branding kommer ind i billedet. For personlig branding handler grundlæggende om, hvad andre mennesker forbinder dig med professionelt. Hvad ved du noget om, hvilke kompetencer har du, og hvad vil du gerne være kendt for?

    Du har allerede et personligt brand, uanset om du arbejder bevidst med det eller ej. Spørgsmålet er derfor, om du selv vil være med til at påvirke det indtryk, andre får af dig.

    Blogindlæg om hvorvidt du skal bruge din egen LinkedIn profil i virksomhedens interesse eller ej

    Her kan LinkedIn være et nyttigt værktøj. Når du eksempelvis deler din faglige viden, kommenterer på relevante opslag eller deltager i faglige dialoger, får andre mulighed for at lære dig og dine kompetencer bedre at kende. Det kan over tid være med til at gøre dig mere genkendelig som fagperson, både i dit eksisterende netværk og blandt mennesker, der endnu ikke kender dig.

    Og bare rolig. Du behøver hverken at være influencer, skrive opslag flere gange om ugen eller dele detaljer fra dit privatliv for at arbejde med personlig branding. Du kan sagtens gøre det gennem faglige kommentarer og dialoger med andre. Det vigtigste er, at du bidrager med noget, som er relevant for de mennesker, du gerne vil være synlig over for.

    Det interessante er, at dit personlige brand ikke er bundet til din nuværende arbejdsgiver. Det er noget, du selv opbygger, og som du kan tage med dig videre i din karriere.

    Du opbygger digital egenkapital

    Når du arbejder med din personlige branding på LinkedIn, er du samtidig med til at opbygge det, jeg kalder digital egenkapital.

    Digital egenkapital er den professionelle værdi, du over tid opbygger gennem din faglige profil, din genkendelighed, dit netværk og dine relationer.

    Her finder du information om, hvordan du kan opbygge digital egenkapital via din personlige LinkedIn-profil

    Men hvordan opbygger du så din digitale egenkapital?

    Jeg vil anbefale, at du arbejder med følgende fem elementer.

    1

    Din personlige LinkedIn-profil

    Sørg for, at din profil er professionel og opdateret. Gennemgå især din professionelle overskrift, dit om-afsnit og din erhvervserfaring, så de giver et klart og sammenhængende billede af din faglighed og dine kompetencer.
    2

    Dit professionelle netværk

    Brug LinkedIn til løbende at opbygge og vedligeholde dit professionelle netværk. Det kan eksempelvis være kunder, samarbejdspartnere, tidligere kolleger, branchefolk og andre, som du har en faglig eller professionel interesse i at være forbundet med.

    Men lad være med kun at fokusere på antallet af forbindelser. For mig handler et godt netværk først og fremmest om at have relevante kontakter og relationer, som du også gør noget for at vedligeholde.

    3

    Dit engagement

    Deltag i faglige samtaler på LinkedIn ved eksempelvis at kommentere på relevante indlæg, stille spørgsmål og dele dine perspektiver. Du kan også tilbyde din hjælp, hvis nogen efterspørger viden eller erfaringer inden for dit fagområde.

    Kommentarer er for øvrigt en undervurderet måde at arbejde med sin faglige synlighed på. Du behøver nemlig ikke selv at skrive opslag for at gøre andre opmærksomme på dig og din faglighed.

    4

    Din ekspertise og faglighed

    Gør din faglighed synlig ved at dele viden, erfaringer og perspektiver, som andre kan have glæde af. Det kan eksempelvis være konkrete råd, forklaringer på faglige problemstillinger eller erfaringer fra dit arbejde.

    Du kan gøre det gennem dine egne opslag og artikler, men også ved at bidrage med faglig viden i andres indhold. Det vigtigste er ikke, hvor meget du poster, men om det hjælper andre med at forstå, hvad du ved noget om, og hvad du kan bidrage med.

    5

    Dine anbefalinger

    Anbefalinger fra kunder, kolleger og samarbejdspartnere kan være med til at understøtte din faglige troværdighed, især når de beskriver konkrete kompetencer, erfaringer eller resultater fra et samarbejde.

    Overvej derfor, om der er personer i dit netværk, som du kan bede om en anbefaling på LinkedIn. Og husk også selv at give en anbefaling, når du har haft et godt professionelt samarbejde med nogen.

    Du behøver selvfølgelig ikke arbejde med alle fem elementer på én gang. Start med det, der giver bedst mening for dig, og gør aktiviteterne til en naturlig del af din professionelle hverdag.

    For digital egenkapital er ikke noget, du opbygger på en uge eller en måned. Det kræver, at du løbende arbejder med din faglige synlighed, udvikler dit professionelle netværk og vedligeholder dine relationer.

    Virksomheden vinder også på din LinkedIn-aktivitet

    Når du gør din faglighed synlig på LinkedIn, kan det samtidig gavne den virksomhed, du arbejder for. For når andre får mulighed for at lære dig og dine kompetencer bedre at kende, kan det også være med til at styrke deres kendskab til virksomheden og den faglighed, der findes der.

    Det kan eksempelvis være en fordel, hvis virksomheden gerne vil tiltrække nye kunder, styrke relationerne til eksisterende kunder eller gøre sig mere attraktiv over for potentielle medarbejdere.

    Ergo kan der være en fælles interesse i, at du bruger LinkedIn aktivt til at dele din faglige viden og opbygge professionelle relationer. Du styrker din egen professionelle position, samtidig med at virksomheden kan få glæde af din synlighed og dit netværk.

    Brug din LinkedIn-profil på dine egne præmisser

    Din LinkedIn-profil er først og fremmest din egen professionelle platform. Derfor synes jeg også, at du selv skal have indflydelse på, hvad du deler, og hvordan du bruger den.

    Efter min mening giver det langt mere værdi, når du bruger din LinkedIn-profil til at dele dine egne faglige perspektiver og erfaringer, deltage i relevante dialoger og opbygge professionelle relationer.

    Blogindlæg med viden og indsigter i forhold til om din arbejdsgiver kan kræve at du bruger din personlige LinkedIn-profil

    Det betyder ikke, at du aldrig skal like, kommentere på eller dele din arbejdsgivers opslag. Men gør det, fordi du selv synes, at indholdet er relevant for dit netværk, og fordi du har noget at bidrage med. Ikke bare fordi nogen i marketingafdelingen gerne vil have opslaget ud til så mange som muligt.

    Og hvis din arbejdsgiver gerne vil have, at du er mere aktiv på LinkedIn, synes jeg også, at det er rimeligt, at du får inspiration, træning og mulighed for at bruge arbejdstid på det.

    Det gælder, uanset om virksomheden gerne vil have medarbejderne til at bidrage til den faglige synlighed gennem employee advocacy, eller du bruger LinkedIn til at understøtte dit salgsarbejde gennem den såkaldte social selling-metodik.

    For det dur ikke, hvis du forventes at promovere virksomheden uden at have lysten, tiden eller de nødvendige forudsætninger.

    Så mit råd er, at du bruger din LinkedIn-profil på en måde, der giver mening for dig og dit professionelle netværk, og samtidig er åben for at bidrage til virksomhedens synlighed, når det er relevant.

    Kan jeg hjælpe dig?

    Hej, jeg hedder Leif. Kan jeg hjælpe dig med noget relateret til LinkedIn, social selling eller Sales Navigator?

    Jeg hedder Leif Carlsen, og jeg hjælper virksomheder og medarbejdere med at bruge LinkedIn professionelt, blandt andet gennem undervisning, workshops og rådgivning.

    Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have hjælp til personlig branding eller medarbejdernes faglige synlighed på LinkedIn, er du altid velkommen til at kontakte mig på mobiltelefon 41 900 800 eller e-mail lc@socialsellingcompany.dk.

    Jeg connecter gerne med dig på LinkedIn. Skriv gerne en lille hilsen, når du sender din invitation, og nævn eventuelt, at du har læst dette blogindlæg 😊

    De venligste hilsner

    Leif Carlsen blog signatur
    Her finder du information om det vi kan hjælpe jer med når det gælder LinkedIn, social selling, Sales Navigator, profilopdatering og employee advocacy

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    KUNDESERVICE

    Kontakt os
    Firmaoplysninger
    Persondata- og cookiepolitik
    Krav til teknisk udstyr
    Salgs- og leveringsbetingelser

    YDELSER

    Kurser
    Foredrag
    Workshops
    Sparring og rådgivning
    Få et tilbud fra os

    OM OS

    Sådan hjælper vi dig
    Historien bag os
    Om Eva Sachse
    Om Leif Carlsen
    Presse

    Referencer

    Eksempler på kunder vi har hjulpet
    Hvad siger kunderne om os
    Kundecases

    Facebook Youtube Linkedin
    © 2014-2026 Social Selling Company
    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til statistiske formål.
    Persondata- og cookiepolitik

    Denne hjemmeside bruger cookies

    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til statistiske formål.
    Persondata- og cookiepolitik
    Afvis Tillad alle

    Nødvendig

    Nødvendig
    Disse cookies og scripts er nødvendige for, at webstedet fungerer, og kan ikke slås fra. De aktiveres typisk, når du ændrer privatlivsindstillinger eller udfylder formularer. Du kan blokere dem i din browser, men så vil dele af hjemmesiden ikke virke. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.

    Statistik

    Disse cookies og scripts tæller besøg og trafikkilder, så vi kan måle og forbedre hjemmesidens ydeevne. De viser bl.a., hvilke sider der er mest og mindst populære, og hvordan besøgende bevæger sig rundt. Oplysningerne er anonyme. Hvis du ikke tillader dem, kan vi ikke se, at du har besøgt webstedet.

    YouTube og Vimeo videoer

    Disse cookies og scripts sættes af video­tjenester som YouTube og Vimeo for at vise video­indhold. De gemmer ikke personlige oplysninger, men identificerer din browser og enhed. Hvis du ikke tillader dem, kan videoer muligvis ikke afspilles korrekt.
    Bekræft mine valg Tillad alle Afvis