Start en uforpligtende dialog med os: Ring 41 900 800 eller e-mail os på info@socialsellingcompany.dk x
17. april 2017
17 apr 2017

Sådan laver du personlig branding på LinkedIn

5 minutters læsning

Blogindlæg og podcast om at personlig branding er et must i social sellingEn af grundtankerne i social selling handler om at opbygge tillid i dit netværk via de sociale medier som eksempelvis LinkedIn. Denne tillid kan i første omgang opbygges gennem skabelsen af relevant og værdifuld content, hvor du proaktivt deler ud af din viden og erfaring indenfor det fagområde, hvor du er ekspert.

Det handler i høj grad om at arbejde med dit personlige varemærke, og have en bevidsthed om, hvordan dit netværk skal opfatte dig. Dermed har begrebet personlig branding en meget stor betydning i dine daglige social selling og content marketing indsatser på LinkedIn og for dens sags skyld alle andre sociale medier, som du bevæger dig rundt på.
 

Hvad er personlig branding?

Lad os lige starte med at definere hvad personlig branding er for en størrelse. Personlig branding handler om at markedsføre dig selv og din professionelle baggrund og karriere som et brand, altså et varemærke. Du tænker måske nu, at personlig branding er noget der er forbeholdt popstjerner, reality tv-stjerner og højtprofilerede topchefer, men det er i høj grad også noget som du kan benytte dig af.

For personlig branding handler om, at du som individ kan skille dig ud fra dine konkurrenter ved at identificere og udtrykke din unikke værdi – såvel faglig som personligt. Og lige som at en virksomhed er nødt til at markedsføre sig selv, så skal du også markedsføre dig selv, hvis du arbejder med relationssalg og kunderelationer.

Det drejer sig ikke om at skabe en konstrueret glansbillede af dig, som ikke er i tråd med virkeligheden. Faktisk gælder det netop om, at du skal være dig selv og være autentisk. Du bruger så personlig branding som en slags arbejdsproces for at sikre at der er en klar sammenhæng mellem dit udtryk overfor dine kunder og dine handlinger og indsatser.
 

Sådan tænker du personlig branding ind i dine social selling indsatser på LinkedIn

Når vi taler om social selling indsatser, er der for mig en klar kobling mellem personlig branding og dine social selling indsatser og ikke mindst det, som vi kalder for digital egenkapital. Digital egenkapital er den samlede værdi af dit professionelle digitale omdømme på tværs af de digitale platforme, herunder både de sociale medier og eksempelvis jeres website, hvor du måske har fået publiceret blogindlæg med dig som afsender.

Din digital egenkapital består af fem forskellige elementer, som er følgende:

Blogindlæg om, hvordan du gennem 5 trin kan opbygge din digitale egenkapital

  1. Personprofil: Din LinkedIn personprofil skal have et professionelt og appellerende look og altid være ajourført med relevante oplysninger om din erhvervsmæssige erfaring.
  2. Ekspertise: Udstil din ekspertise og faglighed ved regelmæssigt at dele ud af inspiration og viden ved blandt andet at skrive LinkedIn artikler blogindlæg (tidligere kendt som LinkedIn Pulse blogindlæg)
  3. Netværk: Dyrk relationerne i dit professionelle netværk på LinkedIn og udvid det løbende med nye relevante kontakter.
  4. Engagement: Vær aktiv på LinkedIn ved at like, dele og kommentere relevante opslag fra nyhedsstrømmen. Husk derfor at tage din daglige dosis social selling vitaminpiller. Tilbyd gerne din hjælp, hvis der er nogen som stiller spørgsmål.
  5. Anbefalinger: Bed dine kunder om at give dig anbefalinger på LinkedIn, da det vil øge din troværdighed overfor både nuværende og kommende kunder. Husk selv at give anbefalinger til andre.

Sådan gør du det!

Måden du så skal tænke personlig branding ind dine social selling indsatser, handler om at bringe alle fem elementer i din digitale egenkapital i spil. I hverdagen gælder det om at prioritere dine indsatser i punkt 1, 2 og 4 i din digitale egenkapital. For det er i høj grad her, at du skal skille dig ud og skabe en klar profil indenfor dit fagområde og din ekspertise.

  • Sørg for at din LinkedIn profil spiller! Ved at have en meget klar og professionel LinkedIn profil, sender du et klart signal til dit netværk om, hvad det er du står for, og hvad dine værdier er. Husk i denne sammenhæng, at noget så banalt som dit profilfoto også har en betydning for din personlige branding.
  • Blogindlæg om, hvordan du skriver et LinkedIn Pulse blogindlægKom i gang med at skrive LinkedIn Pulse blogindlæg: Når du så deler ud af viden og erfaringer i punkt 2 ved 1-2 gange om måneden at skrive LinkedIn Pulse blogindlæg, får du i detaljer udstillet din ekspertise og dine forretningsmæssige perspektiver. Samtidigt vil alle dine blogindlæg kunne tjene som validering, når en potentiel kunde tjekker din profil. Sidst, men ikke mindst, bliver LinkedIn blogindlæg også indekseret af Google. Så hvis du har skrevet et indlæg indeholdende relevante nøgleord, er der en god chance for at det også kommer op med i søgeresultater, når potentielle kunder googler information og viden.
  • Del relevant indhold på LinkedIn 2-3 gange hver uge: Punkt 4 handler i om at du 2-3 gange om ugen sørger for at være synlig i nyhedsstrømmen i dit netværk ved at dele links til interessante artikler, videoer, podcasts, infografikker og lignende. På den måde kan du ganske enkelt “træne” dit netværk til at forstå, hvad det præcist er at du laver og hvordan du skaber værdi for dine kunder. Betydningen af dette har min kollega Eva for øvrigt lavet et helt særskilt blogindlæg om, som du finder i linket her.
  • Brug anbefalinger: Sidst, men ikke mindst, skal du også huske punktet omkring anbefalinger. Noget, der virker forstærkende i forhold til dit personlige brand og opbygning af digital egenkapital, er at bede om en anbefaling af dit arbejde og din person. Når du har en kunde, der har udtrykt stor positivitet omkring en given leverance eller et projekt, gælder det om at slå til, og spørge om du kan få en anbefaling fra vedkommende. Du kan læse mere om, hvad en LinkedIn anbefaling bør indeholde i linket her.

Du skal blive ved og ved og ved…

Når du har fået etableret en rutine for løbende at arbejde med din profil, du skriver blogindindlæg på LinkedIn, du er aktiv med 2-3 delinger hver uge og så bruger du mindst 10-15 minutter hver eneste dag på at kommentere og like, så er du godt på vej til at skabe dit personlige brand på LinkedIn og måske også andre sociale medier.

Blogindlæg om betydningen af personlig branding i social sellingDet handler nu om at blive ved og være konsistent. Lige som at Coca-Cola siden det blev opfundet i 1886, har denne virksomhed kontinuerligt arbejdet med sit brand. Det gør de hver eneste dag – også selv om, at Coca-Cola er blandt verdens mest kendte varemærker. For hvis de ikke bliver ved eller begynder at skrue ned for indsatserne, kommer konkurrenterne til at fylde mere og mere i kundernes bevidsthed, hvilket for Coca-Colas vedkommende er lig med nedgang i deres brand value og ultimativt set mindre omsætning.

Det nøjagtigt samme princip gælder dig og dit personlige brand. Personlig branding og opbygning af digital egenkapital er ikke en engangsøvelse eller noget du skal gøre et par gange om året. Det er noget du skal gøre hele tiden, og du skal kommunikere det i en klar tone. Det handler derfor om at gøre arbejdet med personlig branding til en fast del af din måde at arbejde med de sociale medier på. Dermed hjælper du hele dit netværk, nuværende og kommende nye kunder til at få en langt bedre forståelse af, hvad det præcist er at du står for, hvad du kan hjælpe med og hvilken værdi du skaber.

 

Jeg har også lavet en podcast om emnet

Podcast med Lars Meller om betydningen af personlig branding i social selling indsatserneJeg har også lavet en podcast om personlig branding og betydningen af det i dine social selling indsatser. Jeg har nemlig interviewet Lars Meller til episode 48 af Social Selling Radio podcasten om lige netop dette emne. Lars arbejder til dagligt med at rådgive virksomheder i forhold til branding, kommunikation og PR.

I podcasten deler han ud af sine tanker og erfaringer med at arbejde med personlig branding på sociale medier. Lars kommer blandt andet ind på, at du skal passe på med at skabe “subbrands” på de forskellige platforme, altså at du eksempelvis bliver opfattet som en person på LinkedIn og en helt anden på Facebook.

Vi taler i cirka en times tid, og udover at debatere personlig branding taler vi meget om, hvordan du kan opbygge digital egenkapital og derigennem, dels øge din synlighed overfor dine kunder, og dels opbygge troværdighed gennem brugen af content som LinkedIn Pulse blogindlæg og lignende.
 

Her kan du lytte til podcasten med Lars Meller

Du kan lytte til podcast episoden med Lars ved at klikke på et af ikonerne nedenfor:

Hvis du synes, at du får værdi ud af podcasten med Lars Meller, vil jeg blive rigtig glad, hvis du vil gå ind på iTunes og give den 5 stjerner og eventuelt også skrive en anbefaling på et par linjer. Det hjælper os nemlig med at få spredt historien til andre interesserede via iTunes’ hitlister.

God fornøjelse med at lytte til podcasten :-)

De venligste hilsner

Leif Carlsen
 

Sharing is caring. Del gerne dette blogindlæg på de sociale medier :-)

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,
2 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] af de grundlæggende elementer i social selling handler om personlig branding og interaktion med potentielle kunder og samarbejdspartnere. Endvidere handler social selling også […]

  2. […] er du også nødt til at tænke i begrebet personlig branding, når det gælder social selling. Det handler om at arbejde med dit personlige brand og varemærke, […]

Efterlad en Kommentar

Ønsker du at deltage i diskussionen?
er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© Copyright 2013-2017 Social Selling Company