Social Selling CompanySocial Selling Company
  • (+45) 61 46 93 40
  • Search
    • Vi hjælper med
      • 7 ugers live online forløb
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kunder som vi har hjulpet
    • Kontakt
    • Vi hjælper med
      • 7 ugers live online forløb
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kunder som vi har hjulpet
    • Kontakt
    Her finder du en guide til, hvordan du kan træne dine personlige LinkedIn algoritme

    Sådan træner du din personlige LinkedIn algoritme

    Leif Carlsen2023-06-03T00:45:31+02:00
    By Leif Carlsen

    LINKEDIN ALGORITMEN: Synes du at der er gået Facebook i dit nyhedsfeed på LinkedIn i form af mange ligegyldige “se mig” opslag? Måske tænker du, at du pludselig ser flere og flere reklameopslag fra sælgere? Det kan også være, at du i det hele taget synes, at der er for mange irrelevante opslag, og at du derfor bare scroller løs uden egentlig at blive klogere eller inspireret.

    Det kan der heldigvis gøres noget ved, og den gode nyhed er, at du kan gøre det her og nu.

    Du gør det ved at tage en tur i træningslejr sammen med din LinkedIn profil 😊

    Helt basalt handler det om, på proaktiv basis, at træne din personlige LinkedIn algoritme således, at den kan lære dig bedre at kende. På den måde vil algoritmen over tid vise dig mere relevant og interessant indhold.

    For at hjælpe dig godt i gang med din træningslejr, har jeg lavet en guide med konkrete anvisninger og inspiration til, hvad du kan gøre for at træne din personlige algoritme.

      Overblik

    • Sådan følger algoritmen dig
    • Sådan træner du algoritmen
    • Algoritmen er ikke perfekt
    • Få også ryddet op i dit netværk
    • Husk at træne algoritmen regelmæssigt

    Sådan følger algoritmen dig

    Inden vi tager hul på selve træningslejren, vil jeg gerne fortælle dig lidt om, hvordan algoritmen følger din gøren og laden på LinkedIn.

    Først og fremmest er det vigtigt at forstå algoritmens primære rolle. Det er at gøre det så godt som muligt i forhold til at vise dig det indhold, som du finder relevant og synes om.

    For jo mere algoritmen ved om, hvad du synes godt om, og hvad du bare scroller fordi at det er irrelevant eller ligegyldigt indhold, desto bedre bliver den til at forudsige, hvad du rent faktisk ønsker at se i dit nyhedsfeed.

    Her finder du information om, hvordan LinkedIns algoritme blandt andet følger dig

    Algoritmen lægger blandt andet mærke til når du klikker/tapper på:

    • “… se mere” knappen.
    • et billede for at forstørre det.
    • slår lyden til i.f.m. afspilning af en video.
    • en PDF-fil og klikker/swiper dig igennem siderne.
    • linket til en person eller virksomhedsside, der er tagget i teksten.
    • links til eksterne artikler og lignende.
    • hashtags, der er anført i teksten
    • “Se oversættelse” knappen.
    • “Synes godt om” knappen.

    Algoritmen lægger også mærke til:

    • Hvor lang tid du bruger på at kigge på et indlæg (også kendt som “Dwell time”) inden du scroller videre.
    • Når du kommenterer, herunder også længden af din kommentar og om du vedhæfter billede/grafik samt bruger smiley-funktionen.
    • Når du deler et indlæg eller en artikel via en opslag på din profil.
    • Når du sender et link til et indlæg via beskedfunktion til en person i dit netværk.
    • Hvad du søger på via søgefunktionen (personer, virksomheder, indhold, job m.m.).
    • Hvilke profiler og virksomhedssider som du besøger.

    Sidst, men ikke mindst, så lægger din personlige LinkedIn algoritme i høj grad også mærke til, hvilke personer du interagerer ofte med i form af likes, kommentarer, delinger og beskeder.

    Det gør den fordi, at det ud fra et relations- og netværksmæssigt synspunkt giver mest mening at opprioritere visningen af indhold fra personer i dit netværk, som du interagerer regelmæssigt med, fremfor personer som du enten aldrig har dialog med eller kun har i begrænset omfang.

    Sådan træner du algoritmen

    Her finder du information og inspiration om, hvordan du kan træne din personlige LinkedIn profil

    Skåret ind til benet, er der tre primære måder, hvorpå du kan træne din LinkedIn algoritme:

    • Hvis du gerne vil se mere indhold fra en bestemt person.
    • Hvis du ønsker at se mindre indhold fra en bestemt person.
    • Hvis du helt vil slippe for at se indhold fra en bestemt person.

    Nedenfor har jeg i detaljer beskrevet, hvordan du kan arbejde med disse tre ting.

    Hvis du gerne vil se mere indhold fra en bestemt person

    Hvis du gerne vil se mere indhold fra en bestemt person i dit netværk, handler det helt overordnet om, at du skal i gang med at interagere mere med vedkommende på LinkedIn.

    Med det mener jeg, at du skal bruge mere tid på personens indlæg og artikler (også kendt som “dwell time”) og interagere proaktivt ved blandt andet at:

    • klikke/tappe på “Synes godt om” på vedkommendes opslag.
    • klikke/tappe på billeder i indlæg fra vedkommende.
    • Bladre/swipe dig igennem PDF-dokumenter i indlæg.
    • kommentere på vedkommendes indlæg og artikler (gerne længere kommentarer).
    • deling af vedkommendes indlæg og artikler inklusive en god delingstekst.
    • send andres indlæg og artikler via “Send” funktionen til vedkommende.
    • søgning på vedkommende via søgefunktionen.
    • skrive beskeder til vedkommende.
    • skrive en anbefaling af vedkommende via anbefalingsfunktionen.
    • anerkende kompetencer via vedkommendes LinkedIn profil.
    Visualisering af LinkedIns Reactions like/synes godt om ikoner

    Så pointen er, at jo mere du interagerer med en given person i dit netværk, desto mere indhold kommer du til at se i dit nyhedsfeed – selvfølgelig under forudsætning af, at vedkommende rent faktisk selv poster indlæg og artikler samt kommenterer og liker andres indhold 😊

    Bonusinfo: Du kan (til dels) også træne andres algoritme :-)

    Du kan faktisk også træne andres algoritme – i hvert fald til dels :-) Det skal forstås på den måde, at hvis du sender en besked til en person i dit LinkedIn netværk via beskedfunktionen, så kommer han eller hun til at se nogle af dine opslag i vedkommendes nyhedsstrøm.

    Det betinger selvfølgelig, at du 1) poster indlæg og/eller artikler i tiden omkring at du sender beskeden og 2) at personen selv er på LinkedIn i dagene/ugen efter at du har publiceret dit indhold.

    Hvis du gerne vil se mindre indhold fra en bestemt person

    Hvis du gerne vil se mindre indhold fra en bestemt person, altså færre indlæg og artikler i dit nyhedsfeed fra vedkommende, er der to måder, hvorpå du kan påvirke det.

    Den passive måde: Ignorér vedkommende

    Da algoritmen i høj grad holder øje med hvem i dit netværk, som du interagerer med via profilbesøg, likes, kommentarer, delinger, beskeder, anbefalinger m.m. så er den passive måde at se mindre indhold fra en bestemt person, at ignorere vedkommende på LinkedIn.

    Det vil sige, at du i bund og grund bare skal scrolle forbi vedkommendes opslag, likes og kommentarer uden at interagerer med dem på nogen måde, hvis du ser et opslag fra ham eller hende. Så ingen klik på “… se mere” knappen, likes, kommentarer, delinger, beskeder eller besøg på vedkommendes profil.

    Den proaktive måde: Brug “Jeg ønsker ikke at se dette” funktionen

    Hvis du til gengæld ønsker at træne algoritmen mere proaktivt i forhold til hvad du vil se af indlæg og artikler fra vedkommende, skal du bruge funktionen “Jeg ønsker ikke at se dette”, som du finder ved at klikke på de tre prikker ud for det pågældende opslag.

    Herefter får du nedenstående valgmuligheder i forhold til at fortælle LinkedIn, hvorfor at du ikke ønsker at se det pågældende opslag. Når du har valgt den årsag, som dækker bedst over, hvorfor du ikke vil se opslaget, klikker du på “Indsend” for at afslutte.

    Alternativt kan du også vælge at klikke på det lille kryds til højre for de tre prikker. Det gør i princippet det samme som at du skal til at vælge, at du ikke ønsker at se dette opslag, men er hurtigere at bruge.

    Her finder du visuel information om "Jeg ønsker ikke at se dette" dialogboksen på LinkedIn

    Der er ingen tvivl om, at denne måde at træne algoritmen på, er mere tidskrævende, da der skal en del input til fra din side, før at algoritmen begynder at fange tendensen i, hvilke former for indhold som du reagerer på.

    Så i starten vil du sandsynligvis fortsat se indhold fra vedkommende, men over tid vil algoritmen forsøge at frasortere indholdstyper, som du tidligere har reageret negativt på.

    Hvis du helt vil slippe for at se indhold fra en bestemt person

    Hvis du af den ene eller anden årsag ikke ønsker at se noget indhold fra en bestemt person i dit netværk, kan du vælge at stoppe med at følgende vedkommende.

    Du aktiverer denne funktionen ved at klikke på de tre prikker ud for det indlæg eller den artikel, som fik trigget dig til at få nok af vedkommendes indlæg.

    Herefter kan du vælge menupunktet “Følg ikke [navn] – Forbliv i hinandens netværk, men stop med at se indlæg fra [navn] i feedet”.

    Sådan stopper du med at følge en person i dit netværk på LinkedIn

    Du kan også gøre det ved at søge efter personen via søgefunktionen, og derefter gå ind på vedkommendes profil. Derfra klikker du på “Mere …” knappen, hvorefter du skal vælge menupunktet “Følg ikke længere”.

    På den måde slipper du altså for at se opslag fra vedkommende, men du vil stadigvæk være connectet med ham eller hende, hvilket blandt andet betyder at du fortsat kan:

    • Modtage og sende beskeder fra/til personen
    • Modtage og give anbefalinger fra/til personen
    • Modtage og give anerkendelser fra/til personen
    • Se vedkommendes kontaktoplysninger i detaljer

    Du kan selvfølgelig på et senere tidspunkt vælge at følge personen igen.

    Du har selvfølgelig muligheden for helt at disconnecte med en given person, hvis du ikke orker at se indhold fra vedkommende. Hvordan du gør det, kan du læse mere om i afsnittet “Husk at få ryddet op i dit netværk“.

    Algoritmen er ikke perfekt

    Selvom LinkedIn algoritmen er uhyre kompleks og består af masser af datapunkter, er algoritmen ikke perfekt.

    Faktisk kan den i nogle sammenhænge være ganske tungnem – også selvom du har givet algoritmen masser af input om, hvem du gerne vil se mere indhold fra, hvilke indholdstyper du foretrækker og hvad du vil se mindre af samt hvem i dit netværk du helt klart ikke ønsker at se indhold fra.

    Så du skal forvente, at det kan tage en del tid, og masser af interaktioner for at få trænet din personlige algoritme til at forstå, hvad du synes er relevant og interessant.

    LinkedIn algoritmen er ikke perfekt og begår fejl

    Realistisk set skal der hundredevis af interaktioner til, før at algoritmen for alvor kan blive klog på dig. Det drejer sig jo både om hvilke emner og fagområder, som du interesserer dig for, lige som at algoritmen også skal finde ud af, om du helst vil se indlæg med tekst, tekst plus billede, video, dokumenter eller dedicerede artikler.

    Det får mig til at komme tilbage med opfordringen til at træne din personlige LinkedIn algoritme på regelmæssig basis. For det er vejen til at få algoritmen til at arbejde for dig, og derigennem forbedre dit nyhedsfeed.

    Husk også at få ryddet op i dit netværk

    Jeg vil også anbefale, at du rydder op i dit netværk på LinkedIn, altså de personer som du er forbundet med – for dit nyhedsfeed bliver aldrig bedre end de indlæg og artikler, som dit netværk poster.

    Start med at rydde op i dit LinkedIn netværk med henblik på at øge kvaliteten af dit nyhedsfeed

    Så hvis du har været lidt åben overfor at takke ja til invitationer fra personer, som du reelt set ikke har noget til fælles med fagligt set eller på anden måde, ja, så er der en risiko for, at det kan give et noget rodet nyhedsfeed med irrelevante opslag, spam og salgsbudskaber.

    Det kan derfor være en god idé at rydde lidt op i dit LinkedIn netværk.

    Hvis du ønsker at disconnecte og ikke længere være forbundet, skal du søge efter vedkommende og gå ind på han eller hendes profil. Derefter kan du klikke på “Mere …” og vælge “Fjern forbindelse”.

    Blogindlæg om hvordan du kan få eller give gult eller rødt kort på LinkedIn

    OBS: Vedkommende får IKKE direkte besked om, at du har disconnectet.

    Du vil stadigvæk være i stand til at se vedkommendes indlæg, hvis du søger efter personens LinkedIn profil og går ind og tjekker aktiviterne. Men du får ikke længere serveret vedkommendes indlæg og artikler i din nyhedsstrøm, lige som at vedkommende heller ikke bliver præsenteret for dine indlæg og artikler.

    Den person, som du har disconnectet med, kan heller ikke sende beskeder til dig med mindre at han eller hun har et Premium abonnement, der giver mulighed for at sende InMails.

    En sidste ting jeg vil nævne i forhold til dit netværk: Tænk over, hvem du fremadrettet vil lukke ind i dit netværk – specielt hvis der er tale om personer, som du ikke kender, og som ikke har skrevet en invitationstekst, der forklarer hvorfor at de gerne vil connecte med dig.

    Jeg vil derfor anbefale, at når du modtager en invitation til at connecte, så besøg lige vedkommendes profil med henblik på at se, hvilke former for indhold som personen poster.

    Ser det interessant og relevant ud kan det give god mening at connecte. Er det derimod irrelevant, spam eller salgsbudskaber, så lad være med at connecte.

    Husk at træne algoritmen regelmæssigt

    Her finder du information om betydningen af, at træne din personlige LinkedIn algoritme på regelmæssig basis

    Jeg vil runde mit blogindlæg af med at komme tilbage til træningssnakken. Så lige som at det er en god idé at lave regelmæssig fysisk træning, er det samme gældende når det gælder træningen af din personlige LinkedIn algoritme.

    Jeg vil foreslå, at du træner din LinkedIn algoritme nærmest hver gang du logger på LinkedIn uanset, om det sker på daglig, ugentlig eller månedlig basis.

    Det kan jo være at du får en særlig fokus for bestemte emner hen over en periode, eller begynder at interessere dig for et helt nyt fagområde.

    Dernæst får du også nye forbindelser ind i dit netværk, og her skal du jo også træne din personlige algoritme til at forstå, hvad du gerne vil se af indhold fra dem.

    Her finder du information om, hvordan du minimerer irrelevant indhold og spam i dit personlige LinkedIn nyhedsfeed

    Hav særlig fokus på at reagere, hvis du ser indhold, som du enten finder irrelevant eller synes er decideret irriterende at se på. Det kan du gøre ved at bruge “Jeg ønsker ikke at se dette” funktionen. På den måde hjælper du algoritmen til at blive klogere på, hvorfor at du ikke vil se den slags indhold i din nyhedsstrøm.

    Ultimativt bliver du belønnet for din regelmæssige algoritmetræning i form af et bedre nyhedsfeed, som indeholder mere relevant viden og inspiration samt ikke mindst færre irrelevante indlæg, reklamer og spam.

    God fornøjelse med træningen 😊

    De venligste hilsner

    Leif Carlsen blog signatur

    PS: Pas på at du ikke ender med at “overtræne” din personlige LinkedIn algoritme, eller at du forsøger på at regne algoritmen ud i jagten på at optimere alting 😉

    Book sparring med LinkedIn ekspert Leif Carlsen fra Social Selling CompanyKlik her for mere information

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    KUNDESERVICE

    Kontakt os
    Firmaoplysninger
    Persondata- og cookiepolitik
    Krav til teknisk udstyr
    Salgs- og leveringsbetingelser

    YDELSER

    Kurser
    Foredrag
    Workshops
    Sparring og rådgivning
    Få et tilbud fra os

    OM OS

    Sådan hjælper vi dig
    Historien bag os
    Om Eva Sachse
    Om Leif Carlsen
    Presse

    Referencer

    Eksempler på kunder vi har hjulpet
    Hvad siger kunderne om os
    Kundecases

    Facebook Youtube Linkedin
    © 2014-2025 Social Selling Company
    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til statistiske formål.
    Persondata- og cookiepolitik

    Denne hjemmeside bruger cookies

    Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til statistiske formål.
    Persondata- og cookiepolitik
    Afvis Tillad alle

    Nødvendig

    Nødvendig
    Disse cookies og scripts er nødvendige for, at webstedet fungerer, og kan ikke slås fra. De aktiveres typisk, når du ændrer privatlivsindstillinger eller udfylder formularer. Du kan blokere dem i din browser, men så vil dele af hjemmesiden ikke virke. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.

    Statistik

    Disse cookies og scripts tæller besøg og trafikkilder, så vi kan måle og forbedre hjemmesidens ydeevne. De viser bl.a., hvilke sider der er mest og mindst populære, og hvordan besøgende bevæger sig rundt. Oplysningerne er anonyme. Hvis du ikke tillader dem, kan vi ikke se, at du har besøgt webstedet.

    YouTube og Vimeo videoer

    Disse cookies og scripts sættes af video­tjenester som YouTube og Vimeo for at vise video­indhold. De gemmer ikke personlige oplysninger, men identificerer din browser og enhed. Hvis du ikke tillader dem, kan videoer muligvis ikke afspilles korrekt.
    Bekræft mine valg Tillad alle Afvis