Sådan opretter du en LinkedIn profil på mindre end 6 minutter
HVORDAN OPRETTER JEG EN LINKEDIN PROFIL? Det gør du ved at følge denne kvikguide, som gør det muligt for dig at oprette en LinkedIn profil fra bunden af på mindre end 6 minutter.
Dermed kan du hurtigt komme i luften med en personlig profil på verden største erhvervsorienterede sociale medie med over 1 milliard brugere fordelt på mere end 200 lande, herunder cirka 3,6 millioner registrerede brugere i Danmark.
Guiden er lavet til dig, som er ny og uerfaren på LinkedIn platformen, og dermed kategoriserer dig selv som begynder.
Kvikguiden er udformet som en letforståeligt trin-for-trin guide med både tekst, grafik og video. Så uanset om du fortrækker at læse, lytte eller se, så indeholder guiden alle de elementer, der skal til for at hjælpe dig med at få oprettet en LinkedIn profil.
Og så er guiden tilmed også helt gratis 😊
Hør guiden som podcast
I dette afsnit kommer jeg til at guide dig igennem den basale oprettelse af LinkedIn profilen.
Det er heldigvis ganske nemt at oprette en LinkedIn profil fra bunden af, og du kan faktisk gøre det i løbet af få minutter ved at følge videoguiden nedenfor 😊
Hvis du ønsker at bruge en tekstbaseret trin-for-trin guide til at hjælpe dig med at få oprettet en LinkedIn profil, skal du blot følge nedenstående proces:
- Start med at besøge webadressen https://www.linkedin.com/.
- Klik herefter på “Tilmeld dig nu” for at komme i gang med at oprette profilen.
- Tilføj nu din e-mail adresse.
- Indtast den adgangskode, som du ønsker at bruge (minimum 6 tegn).
- Klik på “Acceptér og tilmeld dig” for at fortsætte oprettelsen af din profil.
- Indtast nu dit fornavn.
- Indtast dit efternavn.
- Klik på “Fortsæt” for at komme til næste trin.
- Gennemfør nu et sikkerhedstjek ved at klikke på “Godkend”.
- Indtast land.
- Indtast dit postnummer.
- Vælg din region.
- Klik på “Næste” for at komme til næste trin.
- Indtast din seneste jobtitel.
- Vælg ansættelsestype.
- Indtast navnet på din seneste arbejdsplads.
- Vælg den branche, som du er i.
- Klik på “Fortsæt” for at komme til næste trin.
- Indtast nu den kode, som er blevet sendt til din e-mail adresse.
- Klik på “Acceptér og fortsæt” for at komme til næste trin.
- Tag nu stilling til, om du vil tilpasse din profil ud fra, at du er ved at søge job.
- Klik på “Spring over” i punktet “Tilføj dine e-mail kontakter for at se, hvem du allerede kender” (vi anbefaler, at du ikke importerer dine e-mail kontakter til LinkedIn).
- Klik på “Spring over” i punktet “Opret forbindelse til folk, så du kan se deres opdateringer og holde kontakten” (du kan oprette forbindelse med personer i dit netværk efterfølgende).
- Klik på “Tilføj foto” for at tilføje foto til din LinkedIn profil.
- Klik på “Gem foto” for at fortsætte.
- Klik på “Fortsæt” for at afslutte upload af dit profilfoto.
- Klik på “Spring over” i punktet “Få LinkedIn-appen” (du kan downloade LinkedIn app’en efterfølgende via din app store).
- Vælg nu nogle personer og virksomheder, som du ønsker at følge på LinkedIn (du kan også gøre dette efterfølgende).
- Klik på “Afslut for at færdiggøre oprettelsen af din LinkedIn profil.
Din LinkedIn profil er nu oprettet, og du kan begynde at bruge profilen.
Jeg anbefaler, at du allerede nu får tilføjet grundlæggende elementer, som eksempelvis en professionel overskrift, “Om” afsnit og kontaktoplysninger samt vigtige detaljer, som arbejdserfaring, uddannelser, kompetencer, sprog og lignende til din profil.
Det kan du få hjælp og inspiration til i guiden “Den ultimative guide til den perfekte LinkedIn profil” i afsnittene “De grundlæggende elementer” og “De vigtige detaljer”.
Noget af det vigtigste du skal få styr på i den sammenhæng er, at din profilstyrke – altså kvaliteten af din profil – skal være på stjerneniveau.
Savner du inspiration til, hvordan du kan opbygge din LinkedIn profil, så kig forbi vores side med profileksempler og se, hvordan andre har gjort det.
Når du er ny på LinkedIn, vil vi anbefale, at du bruger nogle minutter på at “klikke lidt rundt” i de primære menuer for at lære funktioner og muligheder bedre at kende.
Det vil gøre, at du bliver bedre til at navigere rundt på LinkedIn. Dermed bliver du mere effektiv, og kan hurtigere få udbytte af dine indsatser på LinkedIn.
For at hjælpe dig lidt på vej, har jeg lavet visuelle guider nedenfor, som viser dig de forskellige funktioner, der findes på startskærmen af LinkedIn, uanset om du bruger LinkedIn på en stationær eller bærbar computer, Apple iPhone, Android eller en iPad tablet.
Er LinkedIn ikke bare noget som jeg skal bruge, hvis jeg er nyuddannet eller når jeg har brug for at søge et nyt job? Jo, du kan også bruge LinkedIn til at søge job med, da hele din profil er bygget op omkring dit CV.
Men der er også mange andre gode grunde til, at du skal være tilstede på LinkedIn, herunder ikke mindst, at LinkedIn er de facto standarden, når det gælder professionel networking og vidensdeling på sociale medier.
LinkedIn er som tidligere nævnt verdens største erhvervsorienterede sociale medie, og det er stedet, hvor virksomhederne og deres medarbejdere er.
Det er også der, hvor ansættende chefer, headhuntere og rekrutteringsfolk befinder sig.
Sidst, men ikke mindst, er LinkedIn stedet, hvor alle, som ønsker at arbejde med professionel networking samt lave erfarings- og vidensdeling, befinder sig.
Og da LinkedIn er den professionelle standard i langt de fleste brancher, er du nødt til at være tilstede på denne platform.
Der er således masser af muligheder på LinkedIn, og du kan eksempelvis bruge det til:
- At udstille din ekspertise og faglighed
- At skabe øget synlighed omkring din person
- At arbejde målrettet med personlig branding
- At uddanne dit netværk til at forstå hvad du laver og hvilken værdi du skaber
- At sætte fokus på særlige agendaer eller faglige områder
- At dyrke og udvide dit professionelle LinkedIn netværk
- At opbygge tillid og troværdighed i dit netværk
- Social selling
- Content marketing
- Employee Advocacy
- Employer Branding
En af de største styrker ved LinkedIn er, at du kan bruge platformen til at kommunikere til og med, dels dit eget netværk, men også til dit netværks netværk. På den måde bliver din LinkedIn profil til en slags professionel sendemast.
Dermed kan du – hvis du ønsker det – potentielt set komme langt ud med dine budskaber, når du poster eksempelvis indlæg eller artikler på LinkedIn. Selv dine kommentarer til andres indlæg og artikler kan blive set af mange.
Hvis du på et tidspunkt får brug for at få hjælp til et teknisk eller funktionsmæssigt spørgsmål til LinkedIn, eller du oplever en dediceret fejl i forbindelse med din profil, er der faktisk masser af gratis hjælp at trække på.
I vores hjælpeguide “LinkedIn hjælp: Sådan kan du få gratis LinkedIn support 24/7/365” finder du et overblik over 5 konkrete måder til at få gratis hjælp på døgnet rundt, 7 dage om ugen, 365 dage om året.
Skriv et svar