Social Selling CompanySocial Selling Company
  • (+45) 61 46 93 40
  • Search
    • Vi hjælper med
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
      • Online LinkedIn træning
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
    • Kontakt
    • Vi hjælper med
      • Sparring og rådgivning
      • Salg via LinkedIn (social selling)
      • Øget synlighed på LinkedIn
      • LinkedIn virksomhedssider
      • LinkedIn profiloptimering
      • Online LinkedIn træning
    • Kunder
      • Kunder som vi har hjulpet
      • Hvad siger kunderne om os?
      • Kundecases
    • Viden
      • Artikler og blogindlæg
      • Nyhedsbrev
      • Webinarer
      • Podcast
      • Video
      • Social selling bogen
    • Om os
      • Sådan hjælper vi dig
      • Historien bag os
      • Om Eva Sachse
      • Om Leif Carlsen
    • Kontakt
    Hvad er LinkedIn Social Selling Index og hvad kan du bruge det til?

    Hvad er LinkedIn Social Selling Index og hvad kan du bruge det til?

    Leif Carlsen2023-02-28T07:29:27+01:00
    By Leif Carlsen

    SOCIAL SELLING INDEX: Hvad er LinkedIn Social Selling Index? Hvor kan du finde dit personlige Social Selling Index? Hvad kan du bruge SSI scoren til? Hvad er et godt Social Selling Index? Hvor ofte opdateres mit SSI-tal? Hvor hurtigt falder mit Social Selling Index, hvis jeg ikke er aktiv på LinkedIn?

    Det er spørgsmål som jeg ofte får når vi afholder foredrag og kurser i social selling.

    Social Selling Index, som ofte forkortes til SSI, er LinkedIns officielle måde at sætte en slags score på, hvor godt du har indarbejdet LinkedIn’s måde at arbejde med social selling på.

    I bund og grund er det et udtryk for, hvor aktiv du er på LinkedIn.

    LinkedIn’s Social Selling Index går fra 0 og op til 100.

    SSI scoren består af 4 søjler, der hver vægter med mellem 0 og 25. Længere nede i denne guide kan du læse om hvad de 4 søjler dækker over i detaljer, og hvordan du kan påvirke dem.

    Social Selling Index scoren opdateres dagligt, hvorfor at du vil kunne se resultatet af dine LinkedIn og social selling indsatser (eller mangel på samme) hver eneste dag. Vær dog opmærksom på, at der går 24 timer mellem hver opdatering.

      Overblik

    • Her finder du dit Social Selling Index
    • Betydningen af de 4 søjler
    • Etablér dit professionelle brand
    • Find de rigtige personer
    • Engagér dig i dit netværk
    • Opbyg relationer
    • Benchmarking i.f.t. din branche og netværk
    • Gå efter et højt og stabilt SSI
    • Øg dit SSI og skab ny vækst
    • Video om Social Selling Index

    Her finder du dit personlige Social Selling Index

    Hvis du er nysgerrig på at vide, hvad dit personlige Social Selling Index er, så skal du bare logge dig på LinkedIn med dine helt almindelige login oplysninger. Derefter skal du kopiere nedenstående webadresse ind i din browser eller klikke på selve linket:

    Betydningen af de 4 søjler i Social Selling Index

    LinkedIn’s Social Selling Index går, som tidligere nævnt i dette blogindlæg, fra 0 til 100.

    Det er spredt ud på fire forskellige søjler, der fortæller dig om, hvor god du er til at:

    1. Etablere dit professionelle brand.
    2. Finde frem til de rigtige influenter og beslutningstagere.
    3. Dele fakta og viden i dit netværk.
    4. Opbygge relationer.
    Information om hvor du kan få tips til hvordan du kan forbedre dit LinkedIn Social Selling Index

    Til højre for hver søjle er der et ikon med et spørgsmålstegn, der giver en kort forklaring på, hvordan du kan forbedre dit Social Selling Index på det enkelte område.

    Nedenfor finder du mere inspiration og viden om, hvordan du helt konkret kan arbejde med elementerne i de fire søjler i Social Selling Index’et.

    Etablér dit professionelle brand

    Information om hvad LinkedIns Social Selling Index er for en størrelse

    For at etablere dit brand på LinkedIn, er det vigtigt, at du har en professionel og appellerende profil, der med kunden i tankerne fortæller, hvem du er, og hvad du kan hjælpe med.

    Det drejer sig ikke om titler, men derimod om, hvad du kan hjælpe med, og hvilken værdi du konkret skaber for dine kunder.

    Sørg derfor for, at du har en komplet profil med et godt og vellignende profilfoto samt et understøttende baggrundsbillede. Det er også vigtigt med en god professionel overskrift samt et fyldestgørende om-afsnit for at hjælpe dig med at dukke op i søgninger.

    Du kan med fordel også fremhæve indlæg, artikler og medier som eksempelvis videoer, billeder og PDF-dokumenter til din profil.

    Tjek i det hele taget, at alle felter på din profil er udfyldt med relevante informationer.

    Du kan nå op på en SSI score på 17-18 stykker for denne søjle ved at have godt en udfyldt LinkedIn profil. For at kunne komme på de maksimale 25 points, kræver det at du begynder at skrive og publicere LinkedIn artikler på regelmæssig basis, eksempelvis en artikel om måneden.

    Find de rigtige personer

    Information om hvad LinkedIns Social Selling Index er for en størrelse

    Denne søjle er også meget vigtigt, da det drejer sig om at finde frem til influenter og beslutningstagerne hos de kunder, som du ønsker at gøre forretning med.

    I de seneste år er der kommet flere beslutningstagere ind i købsprocessen, og det gælder derfor om at connecte med relevante beslutningstagere. Det samme gælder eksisterende kunder, hvor du kan holde dig ajour, hvis der sker ændringer i organisationen, og der kommer nye beslutningstagere til.

    Det kan du blandt andet gøre ved at bruge de søgefunktioner LinkedIn tilbyder. Udover at søge efter beslutningstagerne og på den måde udvide dit professionelle netværk, kan du være aktiv i relevante LinkedIn grupper og følge op på “hvem der har set din profil”.

    Du kan med fordel også bruge søgefunktionen som en del af din mødeforberedelse. Når du skal mødes med en kunde eller potentiel kunde kan du finde frem til personen på LinkedIn og tjekke indlæg og aktiviteter med henblik på at få indblik i hvad vedkommende har lavet af indlæg og kommentarer i den seneste tid.

    Engagér dig i dit netværk

    Information om hvad LinkedIns Social Selling Index er for en størrelse

    Den moderne beslutningstager vil gerne i dialog med eksperter og folk, der deler viden, information og inspiration.

    Det kan du blandt andet gøre ved at poste dine egne indlæg og artikler indenfor de områder, som du er ekspert eller specialist i.

    En anden god måde at udstille din ekspertise på, er ved at være aktiv med kommentarer til opslag i nyhedsstrømmen fra dit netværk på LinkedIn.

    Du kan også engagere dig i relevante LinkedIn grupper og dele ud af din viden og ekspertise der.

    Uanset om du selv publicerer indlæg og artikler eller skriver kommentarer, så husk at det ikke må være på en sælgende måde – det drejer sig om at inspirere og dele viden og erfaringer.

    Endelig skal du huske at skrive personlige beskeder når du connecter med nye forbindelser. Det tager trods alt under et minut at skrive en personlig besked, og det giver altså en helt anden og langt mere positiv start på din relation på LinkedIn med vedkommende.

    Opbyg relationer

    Information om hvad LinkedIns Social Selling Index er for en størrelse

    Du skal fokusere på at opbygge stærke relationer af to vigtige årsager: Beslutningstagere foretrækker at gøre forretning med folk de er blevet anbefalet, og så er der kommet flere ”kokke ind i køkkenet” i form af, at der ofte er flere influenter, interessenter og beslutningstagere involveret i købsprocessen.

    Sørg derfor for på løbende basis at udvide dit netværk med relevante og interessante personer, både hos dine kunder og potentielle kunder. Det anbefales at du især connecter med beslutningstagere.

    Det er vigtigt at nævne, at det gælder ikke om at connecte med alle og enhver og få så mange forbindelser som muligt – snarere tværtimod! På LinkedIn handler det i høj grad om kvalitet fremfor kvantitet.

    For at etablere tillid i dit netværk på LinkedIn, kan du skrive beskeder og dele links til relevant information med dine kontakter samt publicere indlæg og artikler, som netværket kan være interesserede i.

    Benchmarking i.f.t. din branche og netværk

    Efter at du har indtastet webadressen til LinkedIns Social Selling Index i din browser, og fundet frem til din personlige Social Selling Index score, kan du også se, hvor godt du rangerer i forhold til andre i din branche/industri og i dit netværk.

    Information om hvad LinkedIn Social Selling Index er for en størrelse

    Du har også mulighed for at se hvilket Social Selling Index personerne i din branche og dit personlige LinkedIn netværk har i gennemsnit. Ud fra dette kan du jo så se om du gør det værre eller bedre en kollegerne i branchen og dit netværk :-)

    Gå efter et højt og stabilt Social Selling Index

    Hvis du vil bruge LinkedIn til at skabe mere forretning med og komme i kontakt med nye potentielle kunder, så vil jeg anbefale, at du går efter at have et Social Selling Index, der ligger på 70 eller højere. Et Social Selling Index på 70 eller højere kan du nemlig kun nå gennem et stabilt niveau af indsatser på LinkedIn.

    Det kræver ikke uanede mængder af tid, men brug tid og kræfter på LinkedIn hver eneste arbejdsdag og brug tid på at connecte, poste, kommenteren og Like, samt være aktiv i grupper, hvis det er relevant for dig. På den måde får du arbejdet med dit netværk og udstillet din ekspertise. Dit netværk vil svare igen ved at henvende sig til dig, når de har brug for din ekspertise eller produkter og services.

    Tilfældig fedten rundt på LinkedIn giver ingen eller kun ringe værdi, hvorimod at den daglige og proaktive brug af LinkedIn gør det muligt at nå op på en Social Selling Index score på 70 eller højere. Og det er lige netop det, der skal til for skabe stærkere relationer med både eksisterende og potentielle kunder og øge din digitale egenkapital.

    Øg dit SSI og skab ny vækst i din forretning

    Information om hvad LinkedIns Social Selling Index er

    Der er således en direkte sammenhæng mellem dit LinkedIn Social Selling Index og din mulighed for at skabe ny vækst i din forretning – i hvert fald når det gælder dine social selling indsatser. Jo højere et Social Selling Index du har, desto større sandsynlighed er der for, at du kan skabe mere forretning og ny vækst gennem LinkedIn.

    Det er ud fra tankegangen om, at jo mere aktiv du er i forhold til de fire søjler, desto mere synlighed vil du få i dit netværk. Og du vil skabe stærkere relationer, som i den sidste ende kan konverteres til ny forretning.

    Det drejer sig i første omgang om at være proaktiv og udstille din ekspertise indenfor dit fagområde. Dernæst kommer du helt automatisk til at øge trafikken på din LinkedIn profil og øge din professionelle synlighed, hvilket kan medvirke til at få dig og din virksomhed til at være “top of mind” i dit netværk.

    Når så en given kunde kommer i proces med at lede efter produkter og services, som din virksomheder tilbyder, ja, så kommer du med stor sandsynlighed ind på “radaren” hos den potentielle nye kunde.

    Så hvis du vil have ny vækst i salget, skal du gå efter at øge dit LinkedIn Social Selling Index.

    Video om LinkedIns Social Selling Index

    Jeg har også lavet en kort video om emnet, som du finder nedenfor.

    I videoen forklarer jeg om hele tankegangen bag Social Selling Index, og går de fire søjler igennem, og forklarer hvordan du kan arbejde med dem hver især.

    Her finder du link til YouTube video om, hvad LinkedIns Social Selling Index er og hvad kan du bruge det til?

    God fornøjelse med at arbejde med dit Social Selling Index 😊

    De venligste hilsner

    Leif Carlsen blog signatur
    Book sparring med LinkedIn ekspert Leif Carlsen fra Social Selling CompanyKlik her for mere information

    Comments (10)

    • Anders Cornelius Madsen Reply

      Jeg ved ikke, hvornår det er sket, men da jeg forsøgte at tilgå min SSI i dag (14. maj 2020) blev jeg mødt med en side, som bad mig vælge, hvilket Premium-abonnement, jeg ville have for at kunne tilgå SSI’en. Det ser altså ud til, at LinkedIn har valgt, at almindelige abonnenter ikke længere skal have mulighed for at se deres SSI, så måske det lige burde tilføjes i starten af artiklen?

      14. maj 2020 at 11:35
      • Leif Carlsen Reply

        Der er det sket det i dag (den 14. maj 2020), at LinkedIn har besluttet sig for at Social Selling Index kun er noget som man kan se, hvis man har Sales Navigator Premium-produktet. Vi synes at det er drønærgerligt at LinkedIn nu gør SSI til noget, som vi som brugere kun kan se, hvis vi betaler for det. Af samme årsag håber vi at LinkedIn ændrer mening og beslutning om dette.

        14. maj 2020 at 16:03
        • Leif Carlsen Reply

          Opdatering: LinkedIn har meldt ud, af det var en fejl at det pludselig fremstod som om at SSI kun kunne tilgås via et Premium abonnement. Om det passer eller om det er fordi at der kom et stort “push back” fra LinkedIn brugere over hele verden, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald er det blevet muligt for alle LinkedIn brugere at tilgå SSI.

          1. juni 2020 at 8:37
    • Pernille Renleff Reply

      Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det ikke længere er gældende jeg har været inde i dag og jeg har ikke premium og kan se med ssi

      1. juni 2020 at 1:37
      • Leif Carlsen Reply

        Tak, Pernille. Heldigvis meldte LinkedIn forholdsvis hurtigt ud at “det var en fejl”, og at alle derefter kunne få adgang til SSI. Om det passer at det var en fejl tror jeg nu ikke helt på. Jeg tror at det handler om at mange LinkedIn brugere har givet udtryk for deres utilfredshed over, at funktionen pludselig var væk og skulle koste penge, og den stigende negative omtale var ikke noget som LinkedIn var interesseret i. Så heldigvis er funktionen tilbage :-)

        1. juni 2020 at 8:41
    • Henrik Graversen Reply

      Når jeg bruger jeres link kommer jeg “bare” ind på min normale LinkiedIn-side. Har LinkedIn mon skiftet politik igen-igen?

      25. september 2020 at 13:28
      • Leif Carlsen Reply

        Vi har skrevet til LinkedIn og flaget at SSI-linket ikke virker.

        Om det er en fejl eller om det skyldes at LinkedIn har lukket for SSI for den almindelige LinkedIn brugere, ved vi ikke endnu.

        Men så snart vi ved noget, skriver vi en ny kommentar til dig, Henrik.

        25. september 2020 at 22:15
        • Calle Reply

          Hej Leif.
          Har I mon hørt fra LinkedIn vedr. SSI? Jeg er Premium medlem og kan ej heller tilgå min SSI.
          Mvh.
          Calle

          7. oktober 2020 at 18:46
          • Leif Carlsen Reply

            Hej Calle,

            Vi har hørt at de stadigvæk kæmper med fejlen, og at der ikke rigtigt er noget nyt endnu.

            Som jeg skrev om forleden i en opdatering om emnet (https://www.linkedin.com/posts/leifcarlsen_hvad-er-linkedin-social-selling-index-for-activity-6719325366181257216-z584), så skulle det hjælpe for nogen at slette deres browsercache, og så logge ind igen.

            Så prøv det af og virker det ikke, så vil jeg anbefale at du melder det som en fejl overfor LinkedIns kundeservice.

            8. oktober 2020 at 14:26
      • Leif Carlsen Reply

        Der er desværre fortsat ikke rigtigt noget nyt fra LinkedIn.

        Hvis det fortsætter vil jeg anbefale at du fejlmelder overfor LinkedIn jævnfør min opdatering forleden: https://www.linkedin.com/posts/leifcarlsen_hvad-er-linkedin-social-selling-index-for-activity-6719325366181257216-z584

        8. oktober 2020 at 14:27

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    KUNDESERVICE

    Kontakt os
    Find vej til os
    Firmaoplysninger
    Persondatapolitik
    Krav til teknisk udstyr
    Salgs- og leveringsbetingelser

    YDELSER

    Kurser
    Foredrag
    Workshops
    Online læring
    Sparring og rådgivning
    Få et tilbud fra os

    OM OS

    Sådan hjælper vi dig
    Historien bag os
    Om Eva Sachse
    Om Leif Carlsen
    Trackingfri zone
    Presse

    Referencer

    Eksempler på kunder vi har hjulpet
    Hvad siger kunderne om os
    Kundecases

    Facebook Youtube Linkedin
    © 2014-2025 Social Selling Company. Websitet overholder GDPR og cookieloven, er fri for trackingkode og tredjepartscookies, og kræver således ikke cookiesamtykke.