Den ultimative guide: Inspiration til hvad du kan bruge LinkedIn til

Den ultimative guide: Hvad kan jeg bruge LinkedIn til?

Hvad kan jeg bruge LinkedIn til? Mange tror at LinkedIn er noget, som du kun skal bruge når du har brug for at finde et nyt job, uanset om det sker fordi at du er blevet opsagt, er blevet træt af chefen eller som nyuddannet skal finde dit første job. Du kan imidlertid bruge LinkedIn til mange andre ting end at finde job med.

Faktisk kan du bruge LinkedIn til mange forskellige formål.

Om du så i første omgang kun vil bruge din profil til en bestemt ting, eksempelvis at søge et nyt job, eller du vælger at bruge profilen til flere forskellige formål, afhænger af hvad du ønsker at opnå med din tilstedeværelse på LinkedIn.

For at hjælpe dig på vej med inspiration til, hvad du kan bruge din profil til, har jeg lavet det som jeg kalder for “Den ultimative guide: Hvad kan jeg bruge LinkedIn til?”.

Grunden til at jeg har valgt at give den lige netop det navn, skyldes at jeg er ambitiøs på dine vegne. For jeg vil gerne give dig så mange idéer og valgmuligheder som muligt at arbejde med.

Og har du flere forslag til hvad LinkedIn kan bruges til, så smid meget gerne en kommentar til dette blogindlæg således, at jeg kan ajourføre det med dine forslag.

Hvad du så vælger at bruge din profil til, er selvfølgelig helt op til dig :-)

Blogindlæg om hvad du kan bruge din LinkedIn profil til

Din LinkedIn profil er i bund og grund en digital udgave af dit CV, da profilen jo indeholder alle væsentlige oplysninger om:

Det er en god idé, at du altid sørger for at både de grundlæggende elementer og de vigtige detaljer i din LinkedIn profil er ajourført således, at dem, der besøger din profil, får et retvisende billede af hvem du er, hvad din baggrund er og hvad det er som du aktuelt beskæftiger dig med.

Hvis du har brug for inspiration til, hvordan du kan opbygge dit digitale CV via din LinkedIn profil, er der gratis hjælp at hente i guiden “Den ultimative guide til en professionel LinkedIn profil“.

Det er også derfor at du skal sørge for at have en ajourført LinkedIn profil, hvor du har udfyldt så mange felter som muligt således, at lige netop din profil kan dukke op i virksomhedernes søgninger efter en ny medarbejder.

Tænk også i at du kan bruge LinkedIn på to forskellige måder, når det gælder jobsøgning: Du kan enten være passiv/reaktiv eller være proaktiv.

Det skal forstås på den måde, at hvis din profil ellers er blevet opdateret og du har sat indstillingerne til, at du er åben overfor nye jobmuligheder, så kan du lade din profil arbejde for dig i forhold til at modtage jobtilbud (det forudsætter selvfølgelig at der er efterspørgsel på en medarbejder med din baggrund). Så du gør ikke noget aktivt for at søge nyt job.

Den proaktive måde handler om dels at være synlig tilstede på LinkedIn med relevante budskaber om at du er jobsøgende, dels at du kigger efter ledige jobs, og dels at du søger efter relevante kontakter, som måske kan hjælpe dig med at komme i spil til en given stilling. Sidst, men ikke mindst, kommunikerer du med personer i dit netværk via beskedfunktion i forhold til anbefalinger, referencer, eventuelle kaffemøder, samtaler og lignende.

Du kan også bruge din profil til at sælge med, hvis du vel at mærke gør det via den såkaldte social selling metodik.

Grunden til at jeg kobler det at sælge på LinkedIn sammen med social selling metodikken, handler om at du og jeg ikke er på LinkedIn for direkte at blive solgt til.

Vi er på LinkedIn for at holde os ajour med vores netværk og den branche som vi er indenfor, søge viden og inspiration, til mødeforberedelse og så selvfølgelig også til at søge job med.

Så vi er derfor nødt til at have respekt for hele grundidéen bag LinkedIn. Derfor er vi nødt til at pakke salgsindsatserne på LinkedIn ind i social selling metodikken, som indeholder 5 trin:

  1. Synlighed
  2. “Likeability”
  3. Opbygning af tillid
  4. Etablering af relationer
  5. Skabelse af salget

Hvis du har lyst til at læse mere om social selling metodikken, vil jeg anbefale at du kigger forbi artiklen “Hvad er social selling?“.

Skal jeg hjælpe dig med at få det bedste ud af LinkedIn?

Information om hvordan du kan få det bedste ud af din profil ved at få hjælp af LinkedIn ekspert Leif Carlsen

Jeg kan hjælpe dig med at få det bedste ud af din LinkedIn profil uanset, om du skal bruge den til social selling, til personlig branding eller søge et nyt job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *